Dansklærerforeningens Folkeskolesektion af Jens Raahauge

Holder I af Karrebæk?

Det spørgsmål svarer de JA på i Juelsminde; ja, de er måske nærmest stolte af at dele postnummer med en af børnelitteraturens store – Dorte Karrebæk, som om kort tid
fylder 80 år.

Byens stolthed kommer til udtryk ved, at der ved byens indfaldsveje annonceres for den udstilling, hvor Juelsminde Bibliotek tager Dorte Karrebæks værk under alsidig og kærlig behandling. Udstillingen er i Juelsminde fra 1. juli til 31. august. Derefter skal den på tur til Vejle og Horsens.

Og jeg forstår den lokale stolthed af at huse Dorte Karrebæk. Hun har sat sit helt eget aftryk på dansk børnelitteratur, akkurat som det signaleres i udstillingens titel: “Jeg er sgu min egen”.
Den egenskab har hun dels udfoldet i en række udgivelser og frembringelser i eget navn, men også som samarbejdende illustrator med en række af vores fineste forfattere, især dog i første runde med Nils Hartmann, med hvem hun gav børnelæsere blik for stort set alt det urstof, vores kultur er dannet af, og i anden runde med gemalen Ole Dalgaard, som også skriver under aliasset
OscarK. De to har sammen fornyet den dansk børnelitteratur – både hvad angår det, man kan tale om, og hvad hidrører til måden, man kan tale om det på.

Kig i Gunnar Jakobsens store “Dorte Karrebæk og Bogen”, gå på biblioteket, ikke mindst det i Juelsminde, eller besøg en boghandel.

Blandt mine talrige Karrebæk-favoritter vil jeg nævne “Alle børns citroner” (Gyldendal) med Nils Hartmann og med OscarK “De tre” (Jensen & Dalgaard), Biblia Pauperum Nova (Alfa) og “Hamlet” i serien “Illustreret Verdenslitteratur” (Dansklærerforeningen).

JEG ER SGU MIN EGEN

EN UDSTILLING OM DEN PRISBELØNNEDE ILLUSTRATOR OG FORFATTER DORTE KARREBÆK I ANLEDNING AF HENDES

80-ÅRS FØDSELSDAG

FRA 1. JULI TIL 31. AUGUST 2026

PÅ JUELSMINDE BIBLIOTEK

Tofteskovvej 4, 7130 Juelsminde

Udstillingen åbner den 1. juli 2026 med reception fra kl. 15 til kl. 18.  

Generationer af børn er vokset op med Dortes historier og billeder og hun er en kendt skikkelse i bybilledet i Juelsminde især for sine foredrag og tigerfigurer. Mange turister vil også kunne genkende hendes værker og besøge udstillingen, som er åben på Juelsminde Bibliotek i juli og august måned 2026. Der vil være en reception for offentligheden i forbindelse med åbningen i juli med deltagelse af personer fra den danske kulturverden.

Dorte Karrebæk har skrevet og illustreret mere end 300 titler. I årenes løb har hun modtaget flere priser, blandt andre Illustratorprisen, Børnebogsprisen, Skolebibliotekarprisen, Statens Kunstfonds livslange legat, Akademiets Silaspris og Holbergmedaljen, og været indstillet til blandt andet Weekendavisens og Politikens Litteraturpriser, Nordisk Råds Børnebogspris og Astrid Lindgren-prisen hvert år fra 2004 til 2025. 

Udover ophæng af indrammede originalværker til illustrationer herunder den 2 m lange frise fra Knokkelmandens Cirkus vil udstillingen bestå af Dorte Karrebæks bøger og originale gips- og stenskulpturer i tilknytning til De syltede Børn, Stensamleren og Tigerjagt i Juelsminde samt plancher med en kort beskrivelse af Dortes liv og levned og udvalgte personlige genstande.

Hedensted/Juelsminde Avis

Dorte Karrebæk udstiller sine værker

Kunstner og forfatter Dorte Karrebæk. Arkivfoto: Foto: Mads Dalegaard

17 jun. 2026 kl. 13:12

JFM

Kom til udstillingen "Jeg er sgu min egen" fra 1. Juli til 31. august på Juelsminde Bibliotek, Tofteskovvej 4 i Juelsminde. Det er en udstilling om den prisbelønnede illustrator og forfatter Dorte Karrebæk i anledning af hendes 80-års fødselsdag.

Udstillingen åbner 1. juli med reception fra kl. 15 til kl. 18. Alle er velkomne.

Generationer af børn er vokset op med Dortes historier og billeder og hun er en kendt skikkelse i bybilledet i Juelsminde især for sine foredrag og tigerfigurer. Mange turister vil også kunne genkende hendes værker og besøge udstillingen, som er åben på Juelsminde Bibliotek i juli og august måned 2026.