Den venlige flodhest
Forfatter: Oscar K., kunstner: Teddy Kristiansen  


Materialevurdering


Kort om bogen
En venlig flodhest bor i floden. Den lytter til mange historier fra
de mennesker, som kommer for at lette deres hjerter ved
flodbredden om aftenen. Billedbog for 5-8-årige.


Beskrivelse
En venlig og smilende flodhest holder til i floden. Den ser på
mennesker og følger med i deres liv. Om natten sker det, at
nogle af dem kommer ned til bredden, fordi de er ulykkelige.
Flodhesten lytter og tænker sit, for han kender også til sorger, og
har levet et langt liv i floden. En dag indfanges han af et cirkus og
bliver vist frem i et bur. Alle griner af det klodsede dyr. En lille
dreng befrier flodhesten og får ham hjem til floden igen, men
næste dag er flodhesten væk. Drengen glemmer aldrig den
venlige flodhest, og da han bliver voksen, rejser han en statue af
den.


Vurdering
Poetisk og tankevækkende billedbog, som med en ganske enkel
tekst og handling, fortæller en historie om den oversete flodhest,
som først bliver rigtig værdsat, efter han er forsvundet. En
historie med flere lag og som lægger op til dialog om store
emner som identitet og livets cyklus. Fin og enkel billedside holdt
i gyldne varme farver.


Andre bøger om samme emne
En anden poetisk og filosofisk billedbog, som også lægger op til
dialog om livet, er Den hvide kanin og den sorte hat og i
højtlæsningsbogen Drengen, muldvarpen, ræven og hesten -
den animerede historie berøres livet store spørgsmål også i en
fin historie om en ensom dreng og de dyr han møder.


Til bibliotekaren
Anbefales til børnebiblioteker og PLC'er med plads til poetiske
og lidt dybere billedbøger.


Materialet er vurderet af: Dorthe Grønbæk