BÆRBAR DANSK LITTERATURS HISTORIE
2015.02.14
”Bærbar dansk litteraturs historie” er spændende, underholdende og intelligent læsning – og – ikke mindst – en imponerende præstation. Intet mindre!
”Bærbar dansk litteraturs historie” vejer 480 gram, og derfor er den absolut mulig at have med sig. Dens forfatter, Oscar K., kalder sit værk for ”roman”, og den er da også – akkurat som en roman – både spændende, underholdende og intelligent læsning – og – ikke mindst – en imponerende præstation. Intet mindre!
Af BR på www.skolebibliotekarer.dk
Oscar K. har iflg. Kirsten Borbergs indledning gået efter værker, hvor forfatterne har vovet noget både mht. indhold og budskab. Det er naturligvis helt subjektivt, og det giver klare linjer. Det er ”farlighedens rum”, som Oscar K. interesserer sig for og udforsker. Bogen kan læses som én lang, personlig kadence, der samler sit indhold ind fra hele den europæiske litteraturs mesterværker og destillerer dem fri for
alle andre bestanddele end dem, der peger fremad som inspiration, som Kirsten Borberg så præcist skriver.
Der kunne nævnes masser af eksempler på fine, korte, koncise og karakteriserende tekster, som bogen er fyldt med. Her følger bare tre
eksempler, der viser den suveræne spændvidde, der er i bogen:
”... Grundtvigs teologi var baseret på en enkel, forståelig, lavkirkelig sakramental vækkelse, et oprør fra neden, så ulærde og enfoldige havde noget at holde sig til. Han deltog ivrigt i den almindelige debat om kirkelige og politiske spørgsmål, lagde grunden til folkehøjskolen og blev skønt enevældens mand indvalgt i Rigsdagen 1848 i forbindelse med systemskiftet og folkestyrets etablering med Junigrundloven1849...”
(175-176)
Måske overraskende for nogen har Storm P. Oscar K.’s fulde opmærksomhed:
”Storm P. var selvlært tusindkunstner, gøgler, forfatter, tegner, maler og film-, revy- og teater-skuespiller, bl.a. som Grumio i Shakespeares
Trold kan tæmmes på Kronborg. Hans forbilleder var klovnen Grock, og skuespillerne W.C. Fields, Charlie Chaplin og Stan Laurel, og stærkt påvirket af og i hengiven kulturkritisk konkurrence med skiftende modernistiske ismer som futurismen, ekspressionismen, dadaismen og surrealismen skabte han aforismer, noveller, tegneserier, vittighedstegninger og malerier vildtvoksende portrætter af mennesker på kant med og på randen af samfundet: vagabonder af lyst, en slags filosoffer, om man vil – lidt brændevin må der jo til – og klovne, men også bedsteborgere i sutsko...” (side 221)
Oscar K. er om nogen en læsehest, belæst som bare pokker, en studeret mand, ikke røver! – og han når også til sidst i bogen at fundere over læsningen i fremtiden:
”... Meget peger i retning af, at læsningen bliver mere interaktiv og fragmentarisk, som ikke nødvendigvis er det samme som overfladisk. Fra de første håndskrifter til bogtrykkerkunsten har hvert skridt i skriftens lange historie tvunget læserne til at gen-forstå, hvad det vil sige at læse og skrive. I en tid, hvor der kræves deltagelse og medejerskab, er opdagelsen og læsningen af en bog gået fra at være en ensom beskæftigelse til en fælles aktivitet...” (237-238)
Bag i bogen finder man et uvurderligt navneregister, ligesom der ud for alle nævnte personer er anført fødselsår og dødsår, hvis personen er afgået ved døden. Desuden finder man en fremragende kronologisk oversigt, der kører over 22 sider med følgende ”linjer”, der kører over alle 22 sider: Historie, Religion, Filosofi, Videnskab, Kunst, Musik, Verdenslitteratur ogDansk litteratur
.
”Bærbar dansk litteraturs historie” henvender sig til den voksne læser, men enkelte afsnit – bl.a. afsnittet om Storm P. – vil også kunne danne afsæt for de ældste elevers arbejde med fx Storm P. Det vil selvfølgelig også inkludere læsning, kigning af hans noveller, tegneserier, malerier, m.m.
”Bærbar dansk litteraturs historie”
Oscar K.
Dansklærerforeningens Forlag, 2014
280 sider
2014.10.30
Rettelsesblad til Bærbar dansk litteraturs historie - Første og anden udgave, 2014
Med tak for opmærksom læsning til Ellen Wulff , Jens Damm og Erik Skyum-Nielsen
S. 14,6 Lucian fra Samosata* > Lucian fra Samosata*,
S. 15,6-7 Dannede romere lærte både græsk og latin, > Dannede romere lærte græsk,
S. 23,5 i Den ældre Edda, 1200,> i Den ældre Edda, 1200, Snorris Edda, ca. 1225, og de islandske sagaer, 1200-1350,
S. 23,14 læ for ilden, > læ for ilden
S. 39,25 Boccaccio 1313-1355 > 1313-1375
S. 40,14 uafhængig > uafhængigt
S. 41,24 Årstal på Andreas Vesalius anbragt en linje for langt nede
S. 43,9 intet.”V > intet.” V
S. 44,1 (lat. for Thyge Brage) > (lat. For Tyge Ottesen Brahe)
S. 62,3 karaterkomedie > karakterkomedie
S. 62,25 indtager fra næste dag > fra næste dag indtager
S. 63,15 lazzies > lazzi
S. 80,8 Skúlassons > Skúlasons
S. 82,6 i sit værk ”om alle de gamle osv. > i sit værk Antiqvitates Danicae, Danske Mindesmærker, 1689, ”om alle de gamle osv.
S. 84: den tyske poeteri > det tyske poeteri
S. 96,26 kristelig > kristeligt
S. 106,2 muligt > mulig
S. 112,18 publication > publikation
S. 121,4 Pufenddorffs > Pufendorfs
S. 125,4 ikke uforenelig > ikke uforenelige
S. 132,24 Zinxendorf> Zinzendorf
S. 134,4 Clairvauxs’ > Clairvauxs
S. 142,15 (Stub) 1705-1788 > 1705-1758
S. 149,11 (Goethe) 1749-1838 > 1749-1832
S. 151,14 fra arabisk til fransk osv. > fra arabisk كتاب ألف ليلة وليلة, 'kitab alf layla wa-layla (bogen om tusind og én nat), til fransk i 12 bind som Les mille et une nuits: contes arabes, Tusinde og én nat, arabiske fortællinger, 1704–1708,
S. 154,12 Tematisk >Det gør den tematisk
S. 158,9 lyksaligheder > Lyksaligheder
S. 166,17 encylopædi > encyklopædi
S. 166,23 stadig højere > stadigt højere
S. 167,9 Romantisk digte > Romantiske digte
S. 170,19 ligeså > lige så
S. 171,14 (Grundtvig) 1783-1872 > 1783-1872
S. 176,1 i forbindelse med systemskiftet og folkestyrets etablering osv. > i forbindelse med systemskiftet fra enevælde til begrænset demokrati med Junigrundloven 1819, der på sigt førte til indførelsen af en parlamentarisk styreform med Systemskiftet i 1901, hvor regeringen ikke måtte have et flertal imod sig i Folketinget.
S. 177,13 Præsten i Wakefield, 1837, > Præsten i Wakefield, 1837, samlet og revideret udgave af den danske oversættelse, der oprindelig blev publiceret over flere numre i tidsskriftet Nordlyset, 1827,
S. 170,21 Uafhængig > Uafhængigt
S. 177,23 Ak, hvor forandret > Ak! hvor forandret!
S.180,17 En drømmer og fantast, der onanerede meget. > En drømmer og fantast.
S. 181,7 Tacitarnus > Taciturnus
S. 188,6 Tacitarnus > Taciturnus
S. 191,6 Algolaniker > Algolagniker
S. 192,4 Odéros > Odéro
S. 195,5 Ducasses > Ducasse
S. 201,7 Syge gener kan fjernes > Man kan fjerne syge gener
S. 205,26 Louis > Luís
S. 207,18 (Johannes V. Jensen) 1873-1955 > 1873-1950
S. 211,7 en kommercialiseringen > en kommercialisering
S. 214,9 tror masserne i hyper-demokratiet, > får hyper-demokratiet masserne til at tro,
S. 216,23 Halldor > Halldór
S. 216,23 Verdens Lys, 1937 > Verdens Lys, 1937-40
S. 217,7 Saramargos > Saramagos
S. 218,10 Günther > Günter
S. 218,20 ekstrem reaktionær > ekstremt reaktionær
S. 220,11 Ferdyduke > Ferdydurke
S. 223,22 Syv fantastiske fortællinger > Syv fantastiske Fortællinger
S. 225,4 Pelegrina > Pellegrina
S. 225,17 Kardinalens første historie > Kardinalens første Historie
S. 227,25 Bevæger sig. videre. > Bevæger sig. Videre.
S. 229,20 Hans Jørgen > Hans-Jørgen
S. 233,10 besættelstid > besættelsestid
S. 243 Louis > Luís
S. 246 Halldor > Halldór
S. 247 Saramargo > Saramago
S. 247 Skúlassons > Skúlasons
I Kronologien under videnskab tilføjes: 1452 Leonardo da Vinci
2014.07.25
I al bærbarhed - Inspirerende ny dansk og international litteraturhistorie – anmeldt på tre forskellige måder
Inger Christensen er en af de få forfattere fra 1900-tallet, der omtales i ’Bærbar dansk litteraturs historie’.
Anna WeiseSZ Photo
af Erik Skyum Nielsen i Information
På Dansklærerforeningens Forlag – et navn, som i gamle dage lovede faglig soliditet – har forfatteren Oscar K. alias Ole Dalgaard udsendt en inspirerende litteraturhistorie, som kan anmeldes på tre forskellige måder. Man kan juble over dens intention om at fastholde bevidstheden om lang tradition. Man kan rakke den ned for dens mangler og talrige fejl. Eller man kan vælge at diskutere med dens interessante, udfordrende, men også problematiske kvalitetssyn. Alle tre reaktioner bliver repræsenteret her, for bogen er ikke bare dristig og bemærkelsesværdig, men også på flere punkter mærkværdig og sine steder decideret besynderlig.
På titelblad og omslag betegner den sig selv som roman, hvad der i lighed med de poppede underrubrikker må kaldes det rene pjank. For nok er formen episk fremadskridende, men hovedindholdet er opremsning af encyklopædiske fakta afbrudt af kulturhistoriske overblik samt mængder af læseværdige analytiske nedslag i udenlandske og danske værker, der har sat sig spor i senere litteratur.
Fiktive universer
Ved titelordene ’bærbar litteratur’ forstår Oscar K. »værker der på den ene side hviler på og forholder sig til eksisterende litteratur (…) og på den anden tilføjer den gamle ny betydning og originalitet i skabelsen af et selvstændigt, fiktivt univers, et nyt kontinent eller en genopfunden verden«. Hans betydeligste skriver-helte bliver derfor, fra ældre tid, Dante, Shakespeare, Cervantes og Sterne, i den nyere litteratur Kafka, Pessoa og Joyce, for nu blot at nævne nogle få. Den realistiske linje i digtningens historie har han derimod ikke meget tilovers for: Balzac, Tjekhov og Hemingway eksisterer simpelt hen ikke. Flaubert optræder kun en passant, nemlig som forbillede for J.P. Jacobsen, og hvad angår centrale traditionsdannende prosaister som Dickens, Dostojevskij og Pontoppidan, figurerer de kun i et par af de alenlange og intetsigende navneopremsninger, som bogen desværre har mange af.
Overblik og mod
Når Bærbar dansk litteraturs historie til trods for sit skævvredne avantgardemodernistiske (og dermed på sin egen måde dybt traditionelle) kvalitetssyn må kaldes bemærkelsesværdig, beror det ikke mindst på, at den som noget modigt og prisværdigt yder den ældre litteratur retfærdighed og behjertet bestræber sig på at sammentænke digtekunstens ypperste frembringelser med hovedlinjer inden for videnskab og filosofi. Visse af værkets fortættede periodesammenfatninger er lige til at tage ud og støbe i bronze.
Dertil kommer, at Oscar K over for visse særlig betydningsfulde danske forfatterskaber enten klogt bruger løs af foreliggende forskning (f.eks. Erik A. Nielsens vægtige bøger om Kingo og Brorson) eller forsøger sig som præcis portrættør, sådan som dette eksempelvis sker ved Ewald og Søren Kierkegaard. H.C. Andersen får, fint pædagogisk, lov at manifestere det 19. århundredes brydning mellem idealisme og realisme; men straks efter stikker den overfikse formidler alligevel hovedet frem: »En drømmer og fantast, der onanerede meget.«
Fæle fordomme
Kæden knækker dog først, da forfatteren når op i det 20. århundrede og her bliver så subjektiv, at han ikke kan se stranden for sine bare tæer. Af store danske forfattere har vi i første halvdel af 1900-tallet åbenbart kun Storm P. og Karen Blixen, og fra tiårene efter 1940 forbigås i tavs arrogance ikke kun Martin A. Hansen, men også Villy Sørensen, Seeberg, Rifbjerg, Nordbrandt m.fl. Kun Inger Christensen og mestergrinebideren Jess Ørnsbo har fundet nåde. Det er så langt ude, at man må le.
Helt galt går det imidlertid, da Oscar K. skal karakterisere de mest betydningsfulde udviklingstendenser i 1900-tallets kulturliv og bl.a. hæfter sig ved, at den traditionelle litterære redaktør dør ud »og erstattes af markedsføringsfolk og sortklædte, unge kvinder med rød læbestift og skabelontænkning«. Her stikker lidt kvindeforagt pludselig et fjollet fjæs frem.
Og hvad skal man dog mene om flg. fælt fordomsfulde beskrivelse af de allerseneste års tendenser? »Ved afslutningen af århundredet starter en mediebåret bølge af (u)frivillig parodisk litteratur, der rækker langt ind i det ny århundrede og er bygget på parodisk ordinære liv af forfattere, der er selvudleverende parodier på sig selv, læst af kritikere og konsumenter, der selvtilstrækkeligt bliver tidstypiske parodier på sig selv.« Generaliserende udgydelser af denne art hører mest hjemme i læserbreve af vrissenpindstypen og ikke i en faglig udgivelse fra Dansklærerforeningens Forlag. Her havde været en herlig opgave for en gammeldags litterær redaktør.
På langs og på tværs
En sådan person ville vel også i en passage om moderne naturvidenskab have studset over en sætning som denne: »Syge gener kan fjernes og på den måde udrydde bestemte sygdomme eller andre uønskede træk.« Man ser for sig de syge gener på arbejde i deres hvide kitler …
Anmelderen sender gerne en fejlliste, til rette(nde) vedkommende. Her skal kun anføres to små eksempler. I oldtidsafsnittet står, at »sagaerne handlede om fjerne og usædvanlige guder og helte«. Det sidste er rigtigt, det første forkert. I afsnittet over 1800-tallet er det på lignende vis rigtigt, at Blicher (fra engelsk) oversatte romanen Præsten i Wakefield, men forkert, at det skete i 1837. Og fejldateringen (10 år!) er litterært vigtig, for arbejdet med Oliver Goldsmiths tilsyneladende så tilforladelige fortælling fandt sted sideløbende med, at Blicher i anden halvdel af 1820’erne fandt frem til sin egen form.
Ovenstående anmeldelse begyndte med ros og endte i dadel. Det er, som antydet, ikke ganske retfærdigt. For Oscar K. forstår at fremstille et meget stort stof på begrænset plads og har en imponerende evne til at se sammenhænge på langs og tværs. Derfor vil hans bog til trods for sine mangler og fejl kunne give mange – i eller uden for danskfaget – værdifulde vink til fordybelseslæsning.
Oscar K.: Bærbar dansk litteraturs historie. Roman. 272 s. Med vignetter af Michael Kvium. Kr. 250 ekskl. moms. Dansklærerforeningens Forlag
2014.06.25
Kortfattet, kompakt gennemgang af europæisk historie og litteraturhistorie
Lektørudtalelse
Emne: Europa ; Danmark ; europæisk litteratur ; dansk litteratur ; litteraturhistorie ; kulturhistorie ; historie
En indkredsning af nogle få lysende litterære værker for hvert århundrede, som har haft betydning for danske forfattere, og en kort beskrivelse af hvert århundredes verdensbillede, livsfølelse og tanker.
Anvendelse/målgruppe/niveau
Bogen henvender sig til historie- og litteraturinteresserede, der i forvejen har et rimeligt overblikskendskab til europæisk historie. Henvender sig ligeledes til undervisere i dansk og historiefag for folkeskolens ældste klasser og opefter
Beskrivelse
Oscar K forsøger at skrue den danske litteraturhistorie ned i et bærbart værk. Bærbar både i betydningen, at det er et overskueligt etbindsværk, men også bærbar i betydningen at kultur er noget, der er blevet båret over grænser. Derfor handler dansk litteraturhistorie om de strømninger, vi til forskellige tider har fået fra de store europæiske kulturkredse. Bogen er opdelt i kapitler, der hver især dækker et århundrede. Sproget er af indlysende årsager kompakt og der opremses mange navne og årstal.
Sammenligning
Bogen lægger sig naturligvis indenfor samme emne og bruger samme kronologi som de fleste litteraturhistorier. Oscar K's videnskabelige greb er dog anderledes end mange danske litteraturhistorier, idet han ikke hævder noget som selvstændigt dansk, men derimod påpeger det danske som en aftager af udefrakommende strømninger. Hvis man ønsker en mere pædagogisk gennemgang af verdenslitteraturen, er Hans Hertels Verdens litteraturhistorie i syv bind dog anbefalelsesværdig.
Samlet konklusion
Kortfattet, kompakt gennemgang af europæisk historie og litteraturhistorie. Mest for undervisere og kendere, der har brug for en opfriskning af århundredernes strømninger
Lektør: Tina Schmidt
2014.06.11
Original litteraturhistorie - Den pseudonyme forfatter Oscar K har skrevet et romanlignende værk om dansk litteraturhistorie
af Bo Hakon Jørgensen i Kristeligt Dagblad
Oscar K's værk efterlader indtrykket af en uhyre underholdende og pålidelig dansklærers repertoire
På sin vis er det en charmerende dansk litteraturhistorie, pseudonymet Oscar K har skrevet. Den faglige indsigt, som er virkelig bred og pålidelig, får imidlertid nogle mærkelige udtryk undervejs.
Bogen kaldes en ”roman”, men aldrig har noget været fjernere fra at ligne en roman end denne lige ud ad landevejen-litteraturhistorie startende med runerne og sluttende hos Jess Ørnsbo. Dertil har den nogle underlige del-overskrifter, som ligner morsomme bemærkninger i en undervisningssituation, for eksempel her til romantikken: ”Mit navn er Petersen jeg er et geni! ja, ja.”
Og sidst, men slet ikke mindst, har forfatteren fået en fiks idé med ordet ”bærbar” (titlen er: ”Bærbar dansk litteraturs historie”), som ikke har noget med læsning på computer at gøre, men simpelthen betyder litteratur, man bærer med sig i livet eller også lurer en underbetydning: litteratur, som Oscar K selv holder af at bære rundt på og skrive om.
Men kommer man bag om dette gøgl, er der virkelig gode beskrivelser af de forskellige forfatterskaber, som finder nåde som ”bærbare”. Især når teksten når frem til enkelte værker og ikke forfalder til rene katalogopremsninger af forfatternavne. Man forstår, at Dansklærerforeningens forlag har turdet binde an med udgivelsen, idet der er sørget godt for den klassiske del af det litterære genstandsområde. Men egentlig holder litteraturgennemgangen op med 1900, og forfatteren kaster sig ud i interessante oversættelsesbetragtninger og bemærkninger om verdenslitteratur på dansk. Tidsrummet 1900-2000 fyldes med indsigtsfuld videnskabsteori og kun lige to forfatterskaber: Inger Christensen og Jess Ørnsbo.
Men i forfatterkataloget til det 20. århundrede viser Oskar K sig som en tilhænger af de korrekte forfatterskaber og værker i mainstream-modernismen (Woolfe, Joyce, Kafka, Pessoa). Og i gennemgangen af de klassiske danske forfatterskaber er der små præcise formuleringer, for eksempel denne om Søren Kierkegaard : ”Han ikke alene opfinder sig selv, han opdigter også sin far, sin forlovede Regine... digter dem om, konstruerer en anden virkelighed, som han kan styre.”
Eller som her om Blicher, ”der af Sterne lærte, at en historie fuld af usandsynligheder kan blive en sand historie, når det usandsynlige får et sandsynligt præg”.
Spørgsmålet er imidlertid, hvem der er målgruppen? Man skal kende sin litteraturhistorie godt for at nyde disse fine ting, hvortil kommer gode sammendrag af Erik A. Nielsens bøger om Kingo og Brorson eller tidligere litteraturhistorikeres formuleringer. Er bogen til eleverne? Næppe, skønt kvikhederne kunne antyde det.
Den må være til nye kolleger med mindre litteratur-historisk ballast. Her kan man starte og få en kronologisk og hurtig fremstilling af folkeviser, Kingo, Holberg, Ewald og så videre.
Mit indtryk af værket fra den pseudonyme forfatter (hvis navn står på flappen: Ole Dalgaard) er, at bogen er en skriftlig fremstilling af en uhyre underholdende og pålidelig dansklærers repertoire. Som sådan kan den være en inspiration for andre nye danskundervisere.
Til slut kaster Oscar K sig ud i nogle forudsigelser om det 21. århundrede, den digitale tidsalder. Her vil læsningen blive mere interaktiv og fragmentarisk og det vil omdefinere, hvad det vil sige at læse og skrive. En ny slags læsere vil opstå i stedet for den tidligere intellektuelle læser. Spørgsmålet, som Oscar K så ikke stiller, er, om denne nye læser overhovedet vil læse den klassiske litteratur, eller om han/hun overhovedet vil gide komme i den, når den så åbenbart er skrevet i en anden tiltro til ordenes betydning?
Oscar K ville nok svare, at i det omfang den nye læser interesserer sig for kunst med stort k, så vil de. Han definerer nemlig kunst som én-mandsprodukter i modsætning til teams, der udtænker værker til en kunstindustri. Oscar K fæstner sin lid til de enestående ”kompromisløse autoinstruktører” som Fassbinder og Lars von Trier og, kunne man tilføje, Ingmar Bergman. Men altså også de to forfatterskaber, der får lov at slippe gennem nåleøjet: Inger Christensen og Jess Ørnsbo. Den første for ”Sommerfugledalen”, som alle åbenbart er enige om at elske, og som Oscar K sætter på højde med Shakespeare. Den anden, Jess Ørnsbo, for følgende kvaliteter: ”Ørnsbo skriver grotesk, frigørende og fornyende teater, der bryder alle regler. Fysisk. Karikeret. Burlesk. Uden lunkne mellemregninger. En kæberasler til den offentlige smag.”
Her har Oscar K opgivet den litteraturhistoriske karakterisering og støtter sig helt til sin egen smag. Det han selv finder mest ”bærbart”. Måske havde han alligevel lidt ret: I en eller anden forstand bliver bogen til sidst en fortælling (roman?) om en litteraturnyders præferencer, som i stedet for ”jeg” skriver: Mit navn er Bærbar.
