PIGEN I KASSEN
2015.05.05
Pigen i kassen - mærkværdig graphic novel
på ordfraenbibliofil.wordpress.com
Pigen i kassen af Oscar K og Emelie Östergren, 2011. Forlaget Fahrenheit. Antal stjerner: 4/5
Hvem er pigen i kassen og hvorfor sidder hun egentlig der?
Oscar K har her skrevet en mærkværdig graphic novel sammen med Emelie Östergren, som handler om en forstyrret familie. Vi bliver draget ind i familiens verden på de første sider, hvor følgende er fra:
”Pigen sidder i kassen.
Der sidder hun tit.
I skammekrogen står broren.
Han siger ikke noget.
Det har han aldrig gjort.
Han er så fuld af løgn,
siger moren.
Han har stået der,
så længe pigen husker.”
Børnene bor sammen med deres bedstefar og forældre, hvor bedstefaren er udstoppet, faren på værtshus og moren ”har geværet på”. Faren har i øvrigt for vane at kigge på nabokonen, som også illustreres. Hun har en søn som pigen tænker på. Han spiller cello og selvom pigen ikke ved hvad han hedder, drømmer hun om, at han kommer og bortfører hende, så han kan ”gifte sig med hende”. Moren er lidt for glad for geværet og det får faren at mærke en dag, hvor han ellers kommer hjem i højt humør fra værtshuset af:
”Faren falder om på gulvet
Med hul i hjernen. (…)
”Hvorfor slog du så faren ihjel?” spørger pigen.
Hun sidder og rokker på gyngehesten, rokker og rokker og rokker.
”Han var sgu så irriterende,” siger moren.
”Men vi kan vel bare købe en ny, ikke?” ”
Indimellem ser vi en scene under overskriften ”Ja, verden er en skueplads… og livet et drømmespil” som på sin vis fungerer som pause mellem akterne. Og hvilke akter! Og jeg må ærlig talt sige: jeg har aldrig læst noget så forstyrrende som denne og for det meste var jeg vild med det. Illustrationerne er tilpas forstyrrede og perfekte til teksten og selvom familien tror at alting kan erstattes, vil de en dag opdage, at det kan det ikke. Alt i alt en dybt forstyrret graphic novel af dem, som man ikke ser så ofte til trods for at de fortjener mere opmærksomhed.
2012.05.12
Bedre bliver det simpelthen ikke!
af Sara Nørholm i Kristeligt Dagblad
Oscar K. (tekst) og
Emelie Östergren:
Pigen i kassen. 80
sider. 199, 50 kroner.
Fahrenheit
Oscar K. – eller Ole Dalgaard, som han egentlig hedder – er
en mand, der ikke er til at komme udenom lige nu i dansk børnelitteratur. Hvis den betegnelse altså stadig giver mening i forhold til en forfatter, der længe har udfordret børnebogens grænser. Senest skabte det debat, da ”Lejren”, illustreret af Dorte Karrebæk, vandt Statens Kunstråds konkurrence om den bedste billedbog for de 8- til 12-årige, for bogen beskriver barndommen som en hårdt afrettende indespærring med klare paralleller til en kz-lejr, og var det overhovedet en bog for børn? Det kan og skal diskuteres, fordi det altid er relevant at forholde sig til de grænser, vi sætter – i særdeleshed for børnene. Men lad os her og nu bare kalde det litteratur, for indiskutabelt er det i hvert fald, at Oscar K. de seneste år – sammen med en række fremragende illustratorer – har udgivet den ene overrumplende, provokerende, svimmelhedsfremkaldende bog efter den anden.
Jeg vidste altså, hvad der ventede mig, da jeg åbnede ”Pigen i kassen”. Men hvordan forbereder man sig på det overrumplende? Jeg kendte ikke svenske Emelie Östergren, og det var især hendes særprægede tegninger med de stirrende blikke og halvt afklædte kroppe, der gjorde, at jeg ikke bare blev svimmel, men også fik kvalme og alligevel ikke kunne lade være med at kigge ind til den groteske familie, hvor faderen er på værtshus, og moderen har et gevær, ”så pigen er god til at løbe i zig-zag”, og broderen altid står i skammekrogen, men der er en nabodreng at forelske sig i, han spiller cello, indtil mor skyder far, og den nye kærestes pige, der er blevet pillet alt for meget ved, smadrer drengens hænder med en lægtehammer. Afsky og begær er blandet til et kaos af vold og overgreb, der til sidst får børnene til at gå i stykker sammen med enhver drøm om et voksenliv med skønhed og kærlighed. At det meget vel kunne være, men ikke er virkeligheden, man som læser betragter, bliver man hele tiden mindet om og særligt igennem det teaterstykke, der spilles scener af igennem bogen. Aha – så det er altså det, pigen laver i kassen. Det er ikke virkeligheden, vi ser, det er kunst, og det kan der være både håb og forløsning i, hvis vi fastholder, at det er ”ei blot til lyst”.
Oscar K. (tekst) og
Teddy Kristiansen:
Af Ólafur Kjartansons
optegnelser
om den skjulte
skrift. 132 sider.
199,50 kroner. Fahrenheit
Lystfuldt bladrer man imidlertid op og omkring i ”Af Ólafur Kjartanssons optegnelser om den skjulte skrift”, der virker umiddelbart tiltrækkende. For hvad er det for dokumenter, og hov – så falder der pludselig en lille gennemsigtig kuvert med sand ud, der har ligget gemt mellem siderne, hvor man
også finder en fint tørret og presset anemone, og er det
virkelig poesiens blå blomst? Man går spontant på opdagelse
i det, der til forveksling ligner en scrapbog fra en rejse. Hvorhen? Ind i skriften og tegnene, der viser, at vi altid er på rejse ind i en tilværelse fuld af hemmeligheder, selvom vi forestiller os, at vi har kortlagt verden og gennemskuet
det hele. Bogen er indbydende og gådefuld, men også irriterende i den bevidste tilnærmelse til det ulæselige. Det er selve idéen og det visuelle udtryk snarere end teksten, der fascinerer. Jeg er ikke overbevist, men det skal man måske heller ikke forvente at blive af en gåde?
Dostojevskijs
Forbrydelse og
straf. Fortalt af
Oscar K. Illustreret
af Lilian Brøgger.
148 sider. 243,75 kroner.
Dansklærerforeningens Forlag
Anderledes uforbeholdent har jeg for længst overgivet mig til forfatterens genfortællinger af klassiske værker i den umådelig flotte serie af Illustreret Verdenslitteratur, der er udgivet af Dansklærerforeningens Forlag med henblik på undervisning, naturligvis, men som kan og må læses af ethvert ungt og påvirkeligt menneske, der ikke bare skal ”kende klassikerne”, men have en enestående mulighed for at opleve det sus, som den helt store litteratur kan ramme læseren med.
Dostojevskijs roman om den fattige student Raskolnikov, der myrder en gammel pantelånerske og hendes halvsøster i et ulidelig hedt Skt. Petersborg og derefter jages rundt i byen af et mylder af tanker og febrile refleksioner, indtil han må give op og melde sig selv, er sjette og sidste bind i serien, der ud over ”Forbrydelse og straf” omfatter intet mindre end
”Candide”, ”Hamlet”, ”Den unge Werthers Lidelser,” ”Don Quijote” og ”Den store søvn.” Oscar K. fortæller med udpræget fornemmelse for de forskellige forfatteres sprog og stil såvel som for forkortelse og fortolkning, og skiftevis Dorte Karrebæk og Lilian Brøgger illustrerer, så man også her må tale om verdensklasse. Det ville være oplagt at udgive alle bindene samlet, for som det er nu, må de købes enkeltvis, men det skal ikke forhindre mig i at anbefale hele baduljen som årets konfirmationsgave. Bedre bliver
det simpelthen ikke!
2011.08.16
Billedbog for voksne om en grotesk og mareridtsagtig barndom, præget af vold, fortielser, magt og overgreb
Lektørudtalelse
Anvendelse/målgruppe/niveau
Smal billedbog for voksne om barndommen som et grotesk og uhyggeligt univers, præget af fortielser, magt og overgreb. Det er absolut en bog, der kræver vante og opmærksomme læsere, og forsiden udsender i den forbindelse de rette signaler
Beskrivelse
Den navnløse pige vokser op i et grundlæggende utrygt hjem, hvor voldelige og groteske optrin hører til dagens orden. Broren er altid i skammekrogen, bedstefaderen er udstoppet, onklen kan ikke holde fingrene for sig selv, faderen er en tørstig frelsersoldat, som moderen en dag skyder, hvorefter pigen begraver ham i haven. Så køber moderen en polak, alt imens pigen drømmer om nabodrengen med hareskår. Indimellem opføres en række scener fra et teaterstykke, som muligvis er pigens forsøg på at overleve en mareridtsagtig barndom. Man skal læse Oscar K's tekst tæt for at få fat i en meningsfuld og sammenhængende historie, og Emilie Østergrens grotesk forvredne illustrationer understøtter udmærket universet af ondskab og perfiditet
Sammenligning
Pigen i kassen befinder sig i samme genre som Oscar K og Dorte Karrebæks Lejren, 2011, og Idiot!, 2009, og kan anvendes på linje med disse. Billedbøger for voksne er en niche, som giver bibliotekerne specielle udfordringer: Hvordan skal de placeres, og hvordan skal de formidles?
Samlet konklusion
Smal billedbog for voksne om barndommen som et grotesk og uhyggeligt mareridtsagtigt univers, præget af vold, fortielser, magt og overgreb. En bog, der skal formidles til vante og opmærksomme voksne læsere
Lektør: Lone Krøgh
2011.08.01
Mor skyder og far drikker i grotesk billedbog
Oscar K. og Emelie Östergren skildrer en familie, hvor der hersker vold, magtmisbrug og angst.
AF Dorte Hygum Sørensen i Politiken
Mens hendes tavse bror knuger ansigtet ind i skammekrogen, sidder den lige så tyste pige i sin kasse og fornemmer, hvordan voksne agerer, så hun ikke har lyst til at blive en af dem engang.
Faderen er på værtshus. Bedstefaderen i gyngestolen er udstoppet. Og moderen plaffer løs med sit gevær i billedbogen ’Pigen i kassen’ med tekst af danske Oscar K. og illustrationer af svenske Emelie Östergren.
Alting går itu
Kærlighed og omsorg eksisterer ikke i forfatterparrets fiktive familie. Det gør til gengæld vold, magtmisbrug og angst.
»Børn er gode at have. I nødstilfælde«, siger moderen på et tidspunkt.
Men Emelie Östergrens streg er personlig, udtryksfuld og fascinerende.
Underspillet poesi og forsonende følsomhed er der ikke meget af i ’Pigen i kassen’. Først billedligt talt og siden mere korporligt går børn i stykker.
Pigens voksende begær efter naboens cellospillende søn – med hareskår – forløses ikke, for både hun og han mister lemmer og har vel næppe noget, der kan kaldes et liv. Og forholdet mellem hendes forældre er ikke bedre, end at moderen køber sig en ny mand gennem en kontaktannonce, da hun har gennemhullet faderens hoved.
»Der røg den barndom«
Konsekvent grotesk er både tekst og billeder i den hele 80 sider tykke ’Pigen i kassen’, hvor også et fortløbende, lidt sært afbrydende skuespil ligner en absurd tragedie.
Er man rigtig barn, fatter man næppe meget – og i hvert fald ikke mod – af bogen. Og er man voksen, forstår man omvendt meget tidligt pointen med de voldsomt egocentriske og – eller – ondskabsfulde voksne og de lidende børn.
Men Emelie Östergrens streg er personlig, udtryksfuld og fascinerende, og også Oscar K.s sprog imponerer bestemt indimellem. For eksempel når stemningen betyder, at »morgenen ligger som et ligklæde over haven« efter moderens mord på faderen.
Eller da pigen mærker længslen efter naboens søn klemme mellem lykke og gråd, og det konstateres, at »der røg den barndom«.
En uvenlig børnebog
I hjemlandet er det ikke det nuttede, men snarere det satirisk grusomme, som Östergren er kendt for at dyrke.
Derved har hun her i ’Pigen i kassen’ meget tilfælles med den sorte humor fra pseudonymet Oscar K., der egentlig hedder Ole Dalgaard. Sammen med illustrator og forfatter Dorte Karrebæk vandt han for øvrigt sidste år Statens Kunstråds konkurrence for den bedst illustrerede billedbog til aldersgruppen 8-12 år.
LÆS OGSÅBilledbogsforfatter: »Den her bog er vist ikke for børn«
Deres fælles bog ’Lejren’ er heller ikke for munter. Ikke at billedbøger skal være venlige. Langtfra.
Blot er det svært at blive rigtig rørt af den flotte, men også stedvis skingre tone i ’Pigen i kassen’, hvor høje ambitionerne med bogen end synes at være.
2011.07.08
Det er flot, det er anderledes, det er for de modige
Oscar K. og Emelie Östergren: Pigen i kassen. 80 sider. 200 kr. Fahrenheit.
Anmeldt af Damian Arguimbau i Weekendavisen
I sine børnebøger har Oscar K. gjort det til sit varemærke at skrive om det groteske, om det onde og om at forvandle barndommen til et sandt mareridt af overgreb og stiltiende lidelse. Senest i billedbogen Lejren, hvor barndommen afbildes som en kz-lejr, der skal pille livslyst, initiativ og selvstændighed ud af børnene. Nyeste skud i rækken af bøger er Pigen i kassen, som er en billedbog, der næppe kan siges at være for børn. Emelie Östergren har illustreret billedbogen. Hun er en svensk illustrator, der primært har lavet groteske undergrundstegneserier fyldt med monstre og uhygge. Forlaget skriver, at bogen handler om at se verden »fra det punkt i et barns liv, hvor det med stort klarsyn gør op med sig selv, om det vil være voksen eller ej«. Pigen i kassen vil ikke, for de voksnes verden er fyldt med ondskab. Hun vil meget hellere blive i den fantasiverden, hvor hun kan give de voksnes overgreb billeder og barnlige forklaringsmodeller.
Historien starter naturligvis med pigen, der er i kassen. Det er hun tit. Tydeligvis fordi hun dér kan gemme sig. Broren er næsten altid i skammekrogen, for han er fuld af løgn. Og bedstefaren, han er død, men sidder udstoppet i sin gyngestol, så der drysser savsmuld ud af hans ører. Faren er på værtshus, og moren sidder og venter med et gevær i hjemmet. Godt at pigen også er god til at løbe zig-zag, som Oscar K. skriver. Og en dag skyder hun sin mand, for hun synes, at han var træls. Pigen gemmer sig i kassen og drømmer et teaterstykke op, som vi får i små bidder mellem den virkelighed, der trænger sig på.
Nabodrengen har hareskår og spiller cello. Pigen er forelsket i ham og tænker på ham som en prins. Men det er han langt fra. Der flytter en ny mand ind til moren. Han er en undvegen morder, og hans to pigebørn er rædsomme. Vi finder også seksuelt misbrug og virkelig grotesk, meningsløs og grusom vold i bogen. Måske begynder De at have en anelse om, hvorfor det i virkeligheden slet ikke er en børnebog, vi har med at gøre.
Det er til gengæld en skånselsløs fordømmelse af voksenlivet set fra børnehøjde. Det er nærmest et katalog over den meningsløse vold og de overgreb, som gøres mulig via voksendommen. Det er et barn, der tænker: Er det virkelig det, som jeg får adgang til eller bliver til, når jeg bliver voksen? Derfor er de bizarre tegninger, der ledsager teksten, så passende. Det er en kunstnerisk helhed. Og så absurd bliver det, at det slet ikke er så slemt, som det i virkeligheden lyder. Historien klinger, den fængsler, den pirrer. Man tvinges til at tænke, fordi fortællingen tiltvinger sig refleksion. Det er flot, det er anderledes, det er for de modige.
