KNOKKELMANDENS CIRKUS
2014.09.28
6 stjerner til Knokkelmandens Cirkus!
af Pouran Asadi Rastehkenari på Jagoo.dk
En bog med en meget spændende fortælling om livet i cirkus. Et liv som cirkusmedansvarlig, en arbejdsplads med mennesker og dyr og et miljø med højt spænding.
Bogen har mange pædagogiske indlæringsmål, både for børn og unge og for pædagoger og lærere. Historien og cirkussproget, rekvisitter, arbejdsmiljøet og samarbejdet er nogle af de ting, som med fordel kan bruges i hverdagen i daginstitutioner, SFOer og klubber i form af projekter og temauger.
Når nu pædagogerne skal være en del af skolen og arbejde med nogle fag, kan de hente inspiration i denne bog og iværksætte teater, drama, cirkus med en gruppe børn, enten i skolen eller i institutionerne.
Bogen kan også bruges til børnehavebørn, idet der er tilladt at tage kopi af bogens sider, og der følger flere figurer og klistermærker med, som børnene kan sætte på. Generelt er der muligt, at børnene udvider historien eller skabe deres egne
historier eller deres eget cirkus ved at bruge bogen.
Bogen er harmonikaformet, derfor kan den foldes sammen og fylder ikke ret meget. Derudover er der to forskellige historier og begivenheder fra cirkuslivet med de samme deltagere på hver side af harmonikaen. Det kan være en stor inspiration både for pædagoger og børnene at se, hvordan man kan fortælle og fremvise en historie på forskellige måder.
Bogens illustrationer er meget flotte og farverige, med bygningsinspiration. Dette gør, at man som en kreativ pædagog kan få børnene til at bygge figurerne enten i træ eller tekstil og pap mm.
Man kan også bruge nogle af samarbejdsmetoderne og måderne, opgaverne bliver udelegeret og løst på, i cirkusverden: Lige pludselig sker der en uventet hændelse, men man skal alligevel afslutte forestillingen, fordi der er publikum på, og de ikke må opdage det.
Bogen kan udfoldes og bruges som en lang bane. Her kan børnene enten ud fra tegningerne eller efter at have klistret andre billeder på overbygge og integrere en ny historie i den eksisterende historie.
En bog med mange muligheder, der kan udvikle børnenes sprog, sociale kompetencer, motorik, fantasi og samarbejdes evner i alle aldre.
2014.08.30
Det er ikke første gang Oscar K. og Dorte Karrebæk bearbejder vores indgroede forestillinger om hvad en billedbog er, hvad den skal rumme eller hvordan den skal se ud – og i sidste ende diskuterer hvad børnelitteratur også er.
Af Søren Fanø på Bogbotten.dk
”Ten little nigger boys went out to dine.
One choked his little self and then there were nine”
(Frank Green)
Når man sidder med denne nye – interaktive – billedbog, ”Knokkelmandens cirkus”, fra Oscar K. og Dorte Karrebæks værksted, så har man som anmelder sit hyr med at få styr på den – både hvad angår indholdet, men også rent fysisk. For den kan foldes ud til en to meter lang billedfrise, som man skal være (mindst) to til at holde styr på. Samtidig hermed kan historien læses mere traditionelt som en almindelig billedbog, hvor man går fra opslag til opslag. Men så kan ”Knokkelmandens cirkus” også lige læses bagfra – og gør man det, får man den første historie i en meget udvidet udgave, man selv skal / kan illustrere med de mange drabelige karakterer og figurer, der gemmer sig som klistermærker i en kuvert bagerst i bogen. De er lige til at klæbe ind i bogen, hvor man ønsker det. Er man doven, kan man scanne Dorte Karrebæks forslag ind på mobilen fra QR-koden bag i bogen og så følge dem.
Det er ikke første gang Oscar K. og Dorte Karrebæk bearbejder vores indgroede forestillinger om hvad en billedbog er, hvad den skal rumme eller hvordan den skal se ud – og i sidste ende diskuterer hvad børnelitteratur også er. Med ”Knokkelmandens cirkus” har de overgået sig selv.
Gennem muligheden for selv at illustrere bogen og læse den som man vil, rokkes der ved læserens vanetænkning om hvad en billedbog er, hvad en fortælling er, hvad læsning er og hvad en bog er og skal kunne. For ideen med de løse illustrationer må jo være, at læseren selv går på opdagelse i dem og kreerer sin egen version af fortællingen om Knokkelmanden og hans cirkus.
Da historien kan læses på så mange måder, er det svært at sige noget om målgruppen – men den diskussion er heller ikke ny, når man læser Oscar K. og Dorte Karrebæks billedbøger. Jeg har erfaret at den første mere afdæmpede version af historien fungerede godt sammen med et børnehavebarn som højtlæsningsbog, mens jeg som voksen læser andet og mere ind i den og den udvidede version. Her var barnet stået af. Bogen er ikke et oplagt valg som godnatlæsning for de små! Og det ikke fordi fortællingen i sig selv er afskrækkende.
Førstedelen består hovedsageligt af en præsentation af bogens (vid)underlige karakterer, som ”elefanten Willy, som har mistet hovedet og begge forben”, dansebjørnen Gosho, og ”Sam, verdens mærkeligste hund” (som ikke længere kun er verdens grimmeste, som den var i billedbogen ”De skæve smil” illustreret af Lilian Brøgger).
Andendelen følger så børnesangen ”Ten little niggerboys” fra 1860, på dansk mere politisk korrekt er gendigtet som: ”Ti små cyklister”. Som i børnesangen dør folk og fæ her i ”Knokkelmandens cirkus” en efter en i god ro og orden. Her fortælles om det omrejsende cirkus, hvor Knokkelmanden sætter kryds i sin sorte bog hver gang en artist er forsvundet ud af historien – cirkustjeneren Knyst, Elvira, den trehovede hvide And som hunden Sam trækker, travhesten Maren Grønkål osv.
Både teksten og illustrationerne (som jeg har placeret dem) er på samme tid sjove, groteske, absurde og lidt uhyggelige. Det gælder Knokkelmanden, der selvfølgelig er illustreret som et skelet med meget udtryksfuldt kranie. En figur som hverken barn eller voksen ønsker at rende ind i ved sengetid.
Knokkelmanden er selvfølgelig Døden, og som i deres tidligere billedbøger, indgyder Oscar K. og Dorte Karrebæk heller ikke her (barne)læseren en falsk tryghed ved verden. Men det kender læseren allerede fra billedbøgerne, ”Idiot”, ”De skæve smil”, og ”Lejren.”
”Knokkelmanden cirkus” er i sandhed en interaktiv bog. Som der står på omslaget:
”Den kan mærkes, læses forfra og bagfra og trækkes ud i en to meter lang billedfrise. Den vejer ikke mere end en iPad og bruger hverken strøm eller batterier. Og læseren kan selv klistre billeder ind i den.”
Vi er med ”Knokkelmandens cirkus” meget langt fra den traditionelle billedbog, og måske er det meget sigende, at forlaget har lagt en instruktionsvideo til den på Youtube.
Teksten er meget komprimeret, og der fortælles ikke så lidt i de få sætninger på hvert opslag. Derfor skal man også have en vis alder før man kan ”tage historien ind” og fordybe sig i de utallige forunderlige ting, der sker - både i teksten og i billederne.
Og at ”Knokkelmandens cirkus” så viser tilbage til Johannes V. Jensens novelle ”Knokkelmanden” fra 1901 om varietépigen Kate og ”den musikalske klown” gør ikke oplevelsen mindre kompleks eller spændende for den voksne. Oscar K. citerer på det nærmeste Johannes V. Jensen ordret i: ”Gaderne i Krefeld ligger i kold og leret søle. Lygterne er tændt, men lyser ikke endnu.” Her i teksten fra 2014 skrevet i nutid, Jensen fra 1901 skrev i datid: ”laa”, ”var” og ”lyste”.
Der er så sandelig nok at gå på jagt efter i ”Knokkelmandens cirkus” med dens violinspillende klovn for både børn og voksne – inden vi kommer i Den sorte gryde . Nye læsere kan selv gå på jagt i tekst og billede efter andre intertekstuelle hilsener.
”Knokkelmandens cirkus” er et spændende bekendtskab, men den kræver at man involverer sig i den med alle sine sanser. Derfor er udgivelsen vel også lavet så smukt som den er. Den er trykt på en kraftig papirkvalitet. Den er rar at røre ved og illustrationerne fremstår klart og tydeligt i al deres detaljerigdom. Det er kort og godt en umanerlig spændende billedfrise Dorte Karrebæk har lavet til Oscar K.s tekst.
Johannes V. Jensen: ”Knokkelmanden” er læst i samlingen: Nordisk foraar, Gyldendal, 1999
2014.08.27
ENESTÅENDE, HELSTØBT SKABERVÆRK – Oscar K., Dorte Karrebæk og Høst & Søn har skabt et værk, der lever, ånder og eksisterer i sin provokerende egenart
Af Anette Grønholt Andersen i BØRN & BØGER
Dette er en skøn og fantastisk bog, hvor tekst, billede og udformning udgør et helstøbt skaberværk og lader fantasien danse i både takt og utakt i Knokkelmandens Cirkus, hvor forsvindingsnumre er en regel og ikke en undtagelse.
Denne usædvanlige og herligt besværlige bog appellerer til udforskertrangen, ufornuften og det indre legebarn, også hos den meget voksne. Her udfordres vanetænkningen for fuld skala, for her er noget uhåndterbart, der ikke bare lader sig klappe i Facon.
PROVOKERENDE EGENART
Værket er enestående, en særlig manifestation, og det lever, ånder og eksisterer i sin helt særlige, provokerende egenart.
Øjets vaner og det gyldne snits tyranni brydes, når det langstrakte højformat tilpasses nøjagtig den figur, der sammenknytter fortællingen: Den høje Knokkelmand, som er den eneste, der kigger bagud, og som måske eller måske ikke sætter et kryds i sin bog.
Befriet for tyngden af computerskærmens nedliggende bredformat og det digitale visuelle vindues begrænsninger, inviterer formatet indenfor i historien, som en dør, der bare venter på at blive åbnet.
Vinduets distante voyeurrolle er afløst af en invitation til aktiv handling: Vær min gæst, åbn døren og kom indenfor! Men nu insisterer døren så pludselig på at være løs i hængslerne, den gør sig kostbar, er drilsk og ubeslutsom og vil måske slet ikke være dør?
Døren er vankelmodig og beslutter sig til sidst for at lege låg. Men vel at mærke først, når den, der fejlagtigt troede, at det var en dør, har fået sig en fortjent forskrækkelse og døren i hovedet.
EN HARMONIKA
Tro ikke noget, tag ikke noget for givet – undersøg, omdefinér, eksperimentér. Vi beslutter os så for låg i stedet for dør og lægger forsøgsvis bogen ned.
Så er tiden endelig kommet til at løfte låget for det aflange cirkus, men også her stritter den imod, historien ligesom klæber til låget, der ikke lader sig løfte af, uden at vi samtidig får hele fortællingen med.
Den folder sig ud som en harmonika og bliver endelig nærværende og tilgængelig. Og så alligevel. For aktørerne, elefanten Willy, cirkustjeneren Knyst, lirekassemanden med bjørnen, anden, lilleputterne, damen uden underliv, hesten og Elvira i forestillingen i Knokkelmandens Cirkus forsvinder én efter én sporløst og bliver strøget af plakaten og programmet.
Kun Den store Globus, Verdens Timeglas og Knokkelmanden selv bliver tilbage.
Verden, tiden og døden. Vanitasmotivet, forgængeligheden og livets skrøbelighed er her et begreb, der trækker lange erindringslinjer tilbage i europæisk historie. Temaet er barokt, men eviggyldigt.
GENOPLIVES MED BILLEDER
Forgængeligheden er uhyggeligt nærværende, et gys og et koldt pust i nakken, her illustreret i den stadigt mere omfattende ikke-eksistens, i forsvindingen og usynligheden, der blot lidenskabsløst registreres af Knokkelmanden.
Et konstaterende kryds i den sorte bog, men ingen mildnende forestilling om Gud, sjælens udødelighed eller et evigt paradis.
I stedet en grundlæggende afvigelse fra den barokke forestillingsverden med et nutidigt rent snit: Vi lever, vi dør, og det var så dét.
De genoplives dog som billeder, der kan klæbes op på de tomme pladser, lige så levende som før, for det hele er jo en fiktion, billeder og tekst i en bog, og ingen lever, forsvinder eller dør, undtagen i læserens bevidsthed, hvor erindringen holder dem i live.
Alle disse farverige, mærkværdige, særlige, egenartede dyr og personer, med deres sorg, tvivl og bekymringer, deres drømme, håb og længsler lever videre i erindringen, for portrætterne gør indtryk. Men bedst som vi synes, vi kender dem, er de borte.
ET VÆRK, MAN IKKE KAN UNDVÆRE
Knokkelmanden smiler ved sig selv, for uden for bygrænsen langs landevejen venter nye gøglere, magikere og bugtalere, dværge, dødsspringere og rotter med fem ben på at slå følge med ham og hans cirkus.
Knokkelmandens Cirkus er en helt særlig bog – den kan man simpelthen ikke være foruden.
2014.07.10
Vi ser flere og flere eksperimenterende billedbøger, men der er ingen som kommer i nærheden af denne bogs niveau. Her bliver billedbogsgenren virkelig udfordret og resultatet er fabelagtigt.
Knokkelmandens cirkus (2014) - BILLEDBOG
Lektør: Maria Sjøblom
Emne: cirkus ; artister ; uhygge
Billedbog. Knokkelmandens cirkus drager gennem byen i en lang karavane. Når bogen læses bagfra kan du selv flytte rundt på billederne, mens artisterne forsvinder fra cirkus en efter en. Knokkelmandens uhyggelige cirkus er ikke som andre cirkus.
Anvendelse/målgruppe/niveau
Anderledes billedbog, som kan læses på mange måder og derfor vil kunne bruges til børn mellem 4 og 8 år, men den er bestemt også til voksne med interesse i genren.
Beskrivelse
Det kendte danske makkerpar har mange udgivelser bag sig, både sammen og hver for sig. Her udfordrer de virkelig genren med en "interaktiv" billedbog om Knokkelmandens cirkus og alle de forskellige artister. Bogens udstyr er lækkert og kraftigt med for- og bagside holdt sammen med elastik og kan læses på mange måder. Den kan trækkes ud som en harmonika, så cirkusoptoget kan ses i den fulde længde eller man kan lade sig overraske og billedlæse artisterne i optoget en efter en. Læser man bogen omvendt, møder læseren en højtlæsnings-bog med en vidunderlig fortælling om, hvordan artisterne i det uhyggelige cirkus forsvinder en efter en. Bagerst i bogen er en lomme med laminerede illustrationer, som læseren selv kan sætte i bogen med den medfølgende, flytbare tape. For at øge bogens holdbarhed, kan biblioteket selv klistre illustrationerne ind inden udlån, så børnene bare kan flytte rundt på dem og forsvinder der en enkelt vil bogen sagtens kunne læses alligevel. Her er kælet for æstetikken, kærlighed til genren skinner virkelig igennem og både tekst og illustrationer er af høj kvalitet.
Sammenligning
Vi ser flere og flere eksperimenterende billedbøger, men der er ingen som kommer i nærheden af denne bogs niveau.
Samlet konklusion
Her bliver billedbogsgenren virkelig udfordret og resultatet er fabelagtigt.
2014.07.09
Mærkelig billedbog er absurd for børn 'Knokkelmandens cirkus' af Oscar K. og Dorte Karrebæk appellerer til fantasien.
Dorte Hygum Sørensen
Anmeldelse i Politiken
Den kan læses både forfra og bagfra. Man kan bladre i ’Knokkelmandens cirkus’, som man vender sider i en almindelig billedbog, men som noget særligt selv befolke den med det væld af karakterer, der gemmer sig i en kuvert inde i bogen i form af klistermærker.
Eller man kan folde den ud i hele sin længde, hvad man dog er nødt til at være to om. For holdt ud i strakte arme som én lang mageløst illustreret frise er ’Knokkelmandens cirkus’ hele 2,30 meter.
Bag denne originale danske billedbog står Oscar K. og Dorte Karrebæk. De har før skabt billedbøger sammen, de er begge mange gange prisbelønnede som børnebogsforfattere, og der er ikke noget usædvanligt i, at overraskelser sker, når Oscar K. skriver, og Dorte Karrebæk tegner.
’Knokkelmandens cirkus’ er blandt det vildeste, de har fundet på. Ved at gøre det muligt at læse historien, som man har lyst til, selv udvikle den med klistermærker og brede den ud til et langt billede skubber forfatterne betydeligt til forestillingen om, hvordan en billedbog bør være.
Gå på opdagelse
Ganske vist kan man godt tage et barn på et par år på skødet og højtlæse enten den blide korte eller den drabelige lange variant af den mildt sagt skøre historie.
Men meningen med klistermærkerne og folde ud-mulighederne må jo være, at man med ’Knokkelmandens cirkus’ skal gå på opdagelse i bogens billeder, føle på det grove papir og de skarpt foldede sider samt lege med de genanvendelige klistrefigurer.
I sidste ende kan man lave sine egne historier på baggrund af råmaterialet. Sådan fungerer ’Knokkelmandens cirkus’ i hvert fald, hvis man vil have større udbytte af bogen.
Det er næppe ’Knokkelmandens cirkus’, man skal vælge, hvis man gerne vil læse en nem og tryg billedbog højt ved sengetid. Den korte af de to skrevne historier er såmænd harmløs nok og er i virkeligheden mest en præsentation af værkets hovedpersoner. Som for eksempel dansebjørnen Gosho, damen uden underliv og Elvira, der har træben af mahogni.
Sproglig rablende
Den lange af historierne fortæller sprogligt rablende om det omrejsende cirkus, som mister den ene artist efter den anden, ligesom det sker for personerne i børnesangen, der hedder ’Ti små cyklister’ på dansk. Den oprindelige version af den sang, ’Ten Little Nigger Boys’, citeres af de danske forfattere på omslaget.
Den kan dateres tilbage til 1860’erne og har i sin levetid på grund af sit race- og kulturproblematiske indhold i de engelske versioner handlet om alt fra indianere til soldater og bamser.
Oscar K.s og Dorte Karrebæks udgave kan ikke synges og er en af de mere groteske cirkushistorier i bøgernes verden. Her følger man cirkustjeneren Knyst, en trehovedet and, dværgfamilien Kleinen og selvfølgelig blandt andet også selve Knokkelmanden på en rejse, der er lige så sørgmodig som sjov og helt bestemt meget absurd.
Skummel type
For eksempel er Knokkelmanden, der kun består af knogler og kranium, måske ikke lige typen, man har lyst til at møde på en ellers øde og mørk landevej. Når han ler, er det »en latter uden lunger, som raslen af nedfaldende blade«.
Knokkelmandens lighed med døden er ikke så hyggelig, og man kan i det hele taget ikke beskylde forfatterne for at indgyde børnelæsere falsk tryghed: Folk og dyr falder fra på stribe i bogen, som de gør det i børnesangen, og det forløb virker både genkendeligt og godt.
Indimellem skriver Oscar K. imidlertid løs i lidt for generøst omfang, så sproget trænger til en dyb vejrtrækning: »I den næste by ændrer direktøren på rækkefølgen i optoget. Elvira rykker op til Arnold. Hun er forelsket i ham. Han ved det bare ikke. Sam, verdens mærkeligste hund, som trækker en hvid and med tre hoveder efter sig, skal gå forrest, men er helst fri for at være i søgelyset«.
Bogen har mange af den slags afsnit, hvor rigtig meget fortælles på én gang, og det er ikke alle detaljer, der bruges til noget. Det skal man have en vis alder for at forstå det charmerende i. Men er man det sted i livet, hvor man er ved at være skoleklar og tilmed udstyret med stor tålmodighed, kan man få masser af tid til at fordybe sig i alle de underlige ting, der sker i ’Knokkelmandens cirkus’. Og ikke mindst selv få flere ting til at ske ved hjælp af udgivelsens imponerende overflod af smukke, skægge og skræmmende klistermærker.
2014.06.24
Hvis du har 500 kr. at bruge på bøger hele året, så er det den her du skal købe.
Skal vi danse?
Udgivet den 24. juni 2014 by potskilove
I går var det en måned siden Lars og jeg blev gift. Det kom vi i hu på lidt forskellig vis. Jeg sendte en sms, som plaster på en lidt hektisk morgen med solcremesskrig og glemte kys. Lars gav mig børnebøger for en formue.
Og skamstøtten over dårlig kone-stil, lader vi bare stå, mens jeg kaster mig over en decideret anmeldelse af en af de førnævnte gaver.
Men først et dødsfald.
For et par dage siden faldt jeg over en lille notits. En nekrolog kunne man velsagtens kalde det. Over en hund. Oscar K, den skrivende bastard, var død. Jeg er ikke den store dyreven, men dette dødsfald berørte mig i en særlig grad. Det var nemlig selvsamme Oscar K, der i sin tid genantændte min interesse for børnebøger med værket Carlos og Co. Jeg er ham stor tak skyldig og jeg håber Ole Dalgaard vil forvalte de efterlade papirer viseligt.
Omtrend samtidig med nyheden om den afdøde Oscar K, fangede en anden nyhed min opmærksomhed. Illustrator Dorte Karrebæk og Oscar K havde sammen lavet en fabelagtig bog. Et storslået værk med et vingefang på 2 meter. Knokkelmandens Cirkus. En illustreret, interaktiv læseoplevelse modeleret efter en gammel børneremse og med tråde til klassiske dødedansmotiver.
Jeg lurede med på nettet. Så billeder og læste beskrivelser. Men jeg vidste også, at jeg aldrig ville få råd til at købe den. Så meget desto mere ubegribeligt er det, at den nu ligger her. Lige ved siden af mig. Uopnåelig og dog alligevel min. Ubegribelig smuk, genkendelig og dog fuld af overraskelser. Ligesom Lars.
Fortællingen er grum og almengyldig. Døden byder op til dans og det menneskelige vilkår er, at vi må danse med. Alle er vi blot gæsteoptrædende i Knokkelmandens Cirkus.
Knokkelmanden drager med sit cirkus fra by til by. Artisterne trækker det tunge læs og Verdens Timeglas. Om natten vandrer de og om dagen træder de op i en ny by, for et nyt publikum. Men truppen bliver stadig mindre og mindre og alt imens mandskabet svinder, slår Knokkelmanden små krydser i sin lommebog.
Bogen er således opbygget at læseren på den ene side præsenteres for hele Knokkelmandens Cirkus. Over 13 sider foldes herligheden ud. En halv elefant, en dansende bjørn, en trehovedet and, damen uden underliv og en gammel kending, verdens grimmest hund Sam, som læseren måske her møder før, han i Lilian Brøggers streg, holder aborter og misfostre med selskab i Intetheden i De skæve smil?
Læses bogen fra den anden side, får læseren små glimt af de trætte og tragiske skæbner, der slår følge med Knokkelmanden og hans enstrengede violin. Teksten fylder så forsvindende lidt på de lange sider og de tomme rum understreger dels stemningen i værket, dels giver det plads til at læseren selv kan føje til historien. Med bogen følger nemlig 6 ark med illustrationer, der kan klisters ind og fylde tomheden ud.
Jeg er mest af alt målløs over dette værks skønhed. Læseoplevelsen er fra ende til anden sanselig og smuk. Følelsen af omslaget. Det glatte billede af Knokkelmanden præget på det grove lærred. Lyden af de to tykke elastikker, der fjernes for at åbne fortællingen og slipper Døden løs. Og ikke mindst Dorte Karrebæks illustrationer, der i al deres enkelthed er prægtige.
Knokkelmandens Cirkus er uden for kategori. Der er intet at sammenligne den med, at holde den op i mod. Den er for børn. for voksne. For alle med øjne i hovedet og ører at høre med. Den er helstøbt nydelse, fra inderst til yderst.
Hvis du har 500 kr. at bruge på bøger hele året, så er det den her du skal købe. Hvis du godt vil snuse til giraffen først, har jeg fra pålidelig kilde, at man i Børnenes Boghandel på Købmagergade kan få lov at stryge over et udstillingseksemplar.
2014.06.22
SKØN OG MÆRKELIG – FEM STJERNER TIL KNOKKELMANDENS CIRCUS I EKSTRA BLADET
Af Helle Kastholm Hansen
Det er en lang bog på alle planer, og den falder lunt midt i en solrig cirkus-sæson. ”Knokkelmandens Cirkus” er en ”trække-ud-billledbog” for de mindre børn. Udstrakt er den vel godt to meter og på højden vel 23-30 cm. En lang bog med lomme bagtil, hvor diverse klisterbilleder ligger. De kan så sættes ind i bogen og bidrage til handlingen. Bogen er skøn og mærkelig og ikke mindst givende for fantasifulde børn, som gerne vil læse deres bøger både forfra og bagfra.
2014.05.31
En interaktiv billedbog, der får en iPad til at ønske, at den også var lavet af papir! Nørder!
Nu skal I se et projekt, der er helt unikt og efter min mening helt igennem awesome! Forlaget har ikke stået stille, og det har kostet blod, sved og tårer, men her er den endelig:
KNOKKELMANDENS CIRKUS en helt særlig bog af Oscar K og Dorte Karrebæk.
Det er en interaktiv billedbog, der får en iPad til at ønske, at den også var lavet af papir!
Den tager udgangspunkt i Frank Greens klassiske børnesang, hvor hvert vers udskiller én person fra en gruppe på 10 - herhjemme kendes den som "10 små cyklister". Men i Oscar Ks tekst er det knap så sødt og uskyldigt, lad mig sige det sådan...
Bogen er (over 2 meter!) lang og foldes ud som en harmonika, og én for én falder de groteske cirkusartister ud af historien. Læseren har selv til opgave at klistre de afgåede personer ind på siderne og dermed skabe sin egen unikke bog.
Et fantastisk stykke nørdarbejde uden lige. Den mindsker WorldSuck en smule efter min mening! Udkommer 16. juni.
På ét af billederne kan man blandt andet se Dorte Karrebæk (illustrator) arbejde på projektet med at samle sin helt egen udgave
