CARLOS & CO.
Af Kari Sønsthagen
»Anton kom fra et hjem uden mus. Godt nok sagde de, at hans bedstefar havde rotter på loftet og bedstefaren mus i knæet, og hans far var musiker og moren muslim, og hans søster havde rottehaler...« Sådan leger Oscar K. med ord og begreber i »Carlos & co«, en rablende, syret, morsom og sårbar børnebog om tre alternativt begavede eksistenser; hunden Carlos, drengen Anton og musen Knud, som laver deres egen klub, og så de personer de møder f.eks. nogle lærere, syngende engle og Gud. Den er skrevet i et satirisk groft tilhakket talesprog med lydord og en del dialog, som er nem at læse op, hvis man kan styre sine fnis og grin undervejs. Selv børn i 3-4 års alderen er med på dens særlige humor. Bogen er skingrende skør og fuld af klogskab, og tilmed gennemillustreret af Dorte Karrebæk i tæt kompagniskab med teksten. Det er en af de bøger, man enten er helt vild med eller ikke kan udstå, en bog som godt kan gå hen at blive en klassiker og en kultbog.
Oscar K. og Dorte Karrebæk: Carlos & co, 36 sider, 199 kroner, Forum.
T-ord og cigaretrygende hunde
Af Damián Arguimbau
Nye danske billedbøger. Det er for... Ja hvem er det egentlig for?
NOGLE af Kim Fupz Aakesons oplæsningsbøger, som Pip og Papegøjer (1991) og Svendman (1994) hører absolut til genrens mest underholdende og rablende. Hans seneste historie, billedbogen Tante T er også sjov at læse op, fordi den handler om en gammel tante, der af kedsomhed erstatter alle ords begyndelsesbogstaver med et t: »Toddag, toddag. Teg til terne tave ten takke teverpostej tog togen tødbeder.« Gæt selv oversættelsen! Rasmus Brenhøi kan noget med farverne og mønstrene. Illustrationerne er pågående og frække, forvrængede og respektløse. Og kombinationen af en helt uigennemførlig oplæsningsøvelse med rigtige larmende illustrationer får om ikke andet lattermusklerne frem hos såvel oplæser som tilhører.
KIM Fupz Aakeson er meget produktiv. Og en anden nylig udgivelse er hans ordbog med forskellige ordforklaringer, som f.eks. »Uendelighed: Du tror sikkert at universet er uendeligt, men nej, der er en ende. En kedsommelig ende, pludselig stopper det hele derude, pludselig er der bare en tankstation og en skidesur tankpasser, og når du spørger om du kan komme videre med dit rumskib, siger han: Nej, du kan sgu ej. Det er slut, fis hjem, brormand.« Andre anmeldere har rost bogen, men jeg har meget vanskeligt ved at se det interessante ved den. Der er kun ganske få og yderst spredte guldkorn. Hanne Bartholin har til gengæld ydet en fantastisk indsats med kuriøse og udtryksfulde billeder, der mest er holdt i grålige og sorte farver, med en enkelt farve til at give opslaget en ekstra dimension. Det er dem, der gør bogen tilpas fængende til, at man alligevel vil bladre videre i den. Nok kan man på baggrund af bogen diskutere mangt og meget, men der er mange andre - og bedre - bøger, som kan tilbyde det samme.
EN af dem er Carlos og Co. som er skrevet af Oskar K., som er et pseudonym, og illustreret af Dorte Karrebæk. Det er godt nok en temmelig syret historie og vistnok skrevet efter indtagelse af ikke så få euforiserende historier på Hald Hovedgård. Bogens målgruppe er svær at definere, for det ligner grangiveligt en velillustreret oplæsningsbog, men handlingen er temmelig besynderlig for en sådan. Historien handler om hunden Carlos, som ryger cigaretter og har sure tæ´r og som savner nogen, der holder af ham. Han knytter sig til drengen Anton og en mus, og besøger på sin vej også Gud. Bogen er morsom at læse og læse op, og illustrationerne er helt ubetaleligt politisk ukorrekte. Jeg kvier mig ved at sige, at bogen er genial - dertil er den for syret til at få hoved og hale i, og jeg er ret sikker på, at langt de fleste børn og voksne vil synes, at den bare er for underlig. Sikkert er det dog, at den er ubeskriveligt anderledes og et eksempel på, at genren er sprælsk og svær at sætte ind i en definitorisk kasse.
ET rigtigt godt initiativ er Forlaget Forums prissætning af Kanonkongen. Billedbøger er ukristeligt dyre og helt uden for almindelige menneskers rækkevidde. Thomas Warmings bog kostede 99 kr. indtil den 15. oktober og derefter er prisen 219 kr. Det alene bør de have ros for. Kanonkongen er en historie om en kanonkonges rejse til en eventyrkongres på en hemmelig ø og retur. Det går over stok og sten og vil klart appellere til børn, der foretrækker krudt og kanoner fremfor dukker og balletskørter. Det er dog ikke en historie, man vil vende tilbage til, dertil er der for lidt at hente for den voksne, selv om børnene vil nyde den.
ANDERLEDES med Eske K. Mathiesens og Ursula Seebergs ganske korte og eksemplariske historie i Nu hygger vi os...?, som handler om nogle dyr, der på grund af regnen trodser deres indbyrdes forskelle og søger ly i den samme lille hule. Men så kommer der et pindsvin og fylder det hele. Ursula Seebergs tegninger udstråler varme og mætter øjnene helt kolossalt. Historien slutter brat med et spørgsmål og på den måde er bogen også rigtig god til at fremprovokere en samtale om situationer, hvor man oplever at blive trynet af folk uden situationsfornemmelse og empati.
Anmeldelse tidligere bragt den 13-10-2003 i Weekendavisen
Lektørudtalelse
af Walther Knudsen
Carlos & Co.
skrevet af Oskar K.
tegnet af Dorte Karrebæk og Johannes Q. Rennes.
Forum, 2003.
[36] sider : ill. i farver
Emne: sjove bøger
En absurd hverdagshistorie om den rygende hund, Carlos med de sure tæer i gummiskoene, om hans menneskeven, drengen Anton og hunmusen Knud samt Gud og en håndfuld engle
Velegnet til oplæsning
Fra 8 år
Alt efter temperament kan man beskrive denne bog som en hverdagshistorie med en absurd drejning eller det omvendte. Carlos er en hund der ryger cigaretter og har sure tæer, fordi han går med gummisko. Han møder drengen Anton og senere hunmusen Knud og såmænd også selveste Gud. Skønt der er en slags handlingstråd fra start til slut, så er hvert opslag en lille historie for sig efter den klassiske billedbogsopskrift: tekst på venstresiden, illustration på højresiden. Sproget er let uden at være enkelt. Hvem pseudonymet Oscar K. dækker over, ved jeg ikke, men et ubekræftet rygte siger en ung mand fra Horsens. Imidlertid har han læst mere end en bog af Louis Jensen. Om det er Dorte Karrebæk der har lavet kongeniale illustrationer til teksten eller Oscar K. der har lavet kongeniale tekster til illustrationerne kommer ud på et. Helstøbt er det, om man så holder af resultatet eller ej, for dette er en bog som vil dele læserskaren i to: en del som vil affærdige det hele som vås og en anden del som vil fornøjes over hverdagsskildringens absurditet. På trods af billedbogsformen er dette snarere en bog til oplæsning og selvlæsning for de 8-10-årige, hvis man da tør rubricere den så snævert
En herlig og illustreret historie om en hund og hans venner
Lilian Brøgger og Dorte Karrebæk er alle de nye, danske tegneres mødre; men de stopper ikke her. Hver for sig har de hanket op i en fortæller med lidt krudt i for også at bringe den side af en bog med billeder i ind i det nye årtusind. Mor Brøgger gør det sammen med Ken Denning i de morsomme bøger om drengen Balder, der desværre næsten aldrig når at komme i skole. Det er friskt, men ikke prangende.
Men hvem er så Oscar K.? Han lægger ord til mor Karrebæks tegninger i en forunderlig historie om 'Carlos & Co.'. Oscar K. kan være hvem som helst. Hans pressetalsmand oplyser, at han ikke er blevet genkendt siden sensommeren 1976, at han muligvis er en hund, og at han korresponderer med Henning Mortensen. Et par bøger for voksne og et enkelt teaterstykke bærer hans navn. Det står dog fast, at Oscar K. har været børnehjemsbarn i Polen. Eller gør det?
Hvem Oscar K. end er, så skriver han gode ord fra gadeplanet. Historien er lige til at rappe højt af under Batman-natlampen. Carlos er en hund og bor på børnehjem og har svært ved at klare sig i skolen. Han ved ikke engang, hvor Horsens ligger! Vennen Anton går rundt med en spand på hovedet. Musen hedder Knud den Heldige, lige indtil den får syv unger.
Og så sker der de underligste og de mest banale ting. Som da Anton kommer tilbage fra svagbørnskolonien 'Opad' og møder Gud i hvid kjortel og sandaler. De snakker om musens skæbne. Det er ligesom det vigtigste. Antons mor er muslim. Senere kommer han til fætter-kusine-fest. Historien skriver de tre venner ned i fællesskab, fordi den er forunderlig, og fordi de lige har fundet på et nyt og hemmeligt sprog.
Puha! Men det er en smal sag for Dorte Karrebæk at tegne til. Hun kan tilmed slappe lidt af, fordi teksten er veltempereret i et højt tempo. Så der bliver kælet for de beroligende farver, og de karakteristiske lange fødder bliver lagt på med nænsom hånd. Er fusserne i øvrigt ikke blevet lidt kortere i de senere bøger? Tegningerne udtrykker respekt og forundring over den seje historie med det bløde indhold.
For øvrigt er hunden Carlos kæderyger. Uden filter. Og sådan er det hele vejen igennem.
Anti-børnelitteratur
Af Nina Christensen
Fyens Stiftstidende
Hovedpersonen i "Oscar &Co" er en rygende hund i sure gummisko
De seneste år er grænserne for, hvad der accepteres inden for børnelitteraturen udvidet.
Både forfattere og forlag ligger tilsyneladende i mindre grad under for konventioner over for, hvad "rigtig" børnelitteratur er.
Så når Forlaget forum i pressemeddelelsen til Oscar K. og Dorte Karrebæks "Carlos & Co" slutter af med konklusionen "En rigtig klassiker!" er det tydeligvis med glimt i øjet og bevidstheden om, at bogen skal finde sit publikum hos dem, der ikke søger det forudsigelige.
For den er sær.
Hovedpersonen er den rygende hund i sure gummisko, Carlos, som bliver smidt ud af sit hjem og bliver anbragt på et børnehjem. Han klarer sig ikke
godt i skolen, men møder heldigvis en ven, drengen Anton, der går rundt med en zinkspand på hovedet. De er fælles om at ønske sig en mus, og en dag, da Anton kommer hjem fra sommerlejr, har Carlos anbragt musen Knud i fælden.
Musen Knud får syv unger og afslører dermed, at hun i virkeligheden er af hunkøn. Desværre kommer Antons mor til at støvsuge ungerne op, og for at bearbejde sorgen sætter Anton, Carlos og musen sig til at skrive en historie.
Det lyder langt ude, og det er det også. Men det er også ret morsomt - også i den humoristisk-ironiske tilgang til autoriteter og institutioner.
Stilen er meget mundtlig og lige ud ad landevejen. Af og til bliver det næsten for kækt, men Dorte Karrebæk har tydeligvis haft sans for tempoet og stilen. Også hun har blik for folks pudsige svagheder og forstår i sine tegninger at udnytte dem med et kærligt glimt i øjet.
Som helhed fremtræder siderne ualmindeligt velkomponerede og smukke og Maria Lundem krediteres da også i kolofonen for den grafiske tilrettelæggelse.
Og så finder man også et af de yderst sjældne eksempler på, at børnetegninger godt kan integreres på en rimelig måde: Antons tegninger af lemlæstede mus er udført af Johannes Q. Rennes, der tydeligvis deler Karrebæks og Oskar K. s glæde ved det humoristiske og groteske.
"Carlos & Co" bryder med traditionelle forestillinger om, at børnelitteraturen skal være pæn, eksemplarisk og fornuftig. Det er befriende, men om det vil være nok til at gøre den klassiker må tiden vise.
Anmeldelse Folkeskolen
Af Ingrid Skovgaard Andersen
En herlig historie, næsten en vrøvlehistorie om hunden Carlos, der er hjemløs, kommer på børnehjem, går i sure gummisko og ryger cigaretter. Heldigvis møder han drengen Anton med spanden, og sammen finder de musen Knud, der i virkeligheden hedder Signe. Lyder det indviklet? Det gør ikke noget. Den samlede handling betyder ikke så meget. I stedet kan man nyde historien som en række forskellige, sjove episoder, der kan danne billeder hos den fantasifulde medlæser.
Og så er der de rigtige billeder. Dejlige og morsomme illustrationer.
Bogen hører hjemme på skolebibliotekets hylder og egner sig godt til en hyggestund med en mindre gruppe seks-syvårige, der kan nyde tekst og billeder.
DANISH DEIGN
Af Line Beck Rasmussen
Knud Ellitsgaaard-Rasmussen har skrevet en bog om Kaj Bojesens træabe, der ifølge forlaget nærmest er blevet synonym med Danish Design fra 50’erne. »Eventyret omABE« hedder bogen, »der i høj grad også appellerer til voksne læsere«, som det lyder i pressemeddelelsen. Og jo, ABE er fin. Knud Ellitsgaard-Rasmussen opbyggede i 50’erne små miljøer,hvor han fotograferede ABE og Bojesens andre dyr, og det er nu blevet til historien, hvor ABE, der er vinduespudser af profession, drager på forskellige eventyr. Det er politisk korrekthed i lækker kvalitet. Sådan en bog man godt kan sidde og læse i Arne Jacobsen-stolen eller have liggende fremme på Wegner-sofabordet sammen med nogle gode gamle legoklodser.
En bog, man som voksen også kunne forestille sig, om ikke at have liggende fremme så i hvert fald nyde dér i designerstolen, er Oskar K’s »Carlos & Co.« illustreret af Dorte Karrebæk. I modsætning til »ABE« er der til gengæld ikke meget velpoleret kor-rekthed over denne skæve fortælling. Den handler om hunden Carlos, der ryger cigaretter, kan tale tysk, har sure tæer og derfor går med gummisko. Han møder drengen Anton, som han bliver venner med. Anton siger, han har nogle mus, men det passer ikke, og så sætter de to sig for at lave en fælde til at fange nogle. Mens Anton er på svagbørnskolonien »Opad« og tegner en spand fuld af blodige tegninger af mus, fanger Carlos musen Knud i fælden. Anton tager Knud med hjem, og for en stund glemmer de Carlos, der føler sig efterladt og ligger sig ned i fælden og ryger.
En dag, mens Anton er til fætter-kusinefest, får Knud ondt i maven, og Dorte Karrebæks illustrationer viser, at det hænger sammen med, at Knud har løjet om sit navn. I virkeligheden hedder han Signe, og grunden til mavepinen skyldes en flok små lyserøde museunger, som Anton og Knud/Signe, straks de kommer hjem, vækker Carlos og fortæller ham om.
I fællesskab planlægger de, hvordan de alle sammen skal lave et cirkus, men da de kommer hjem, har Antons mor støvsuget museungerne op, fordi hun troede, det var vingummier, der lå under sofaen. Og så bestemmer Carlos, Anton og Signe sig for at skrive en sørgelig bog. »Og så skrev de denne her bog. På deres eget, hemmelige sprog.« lyder slutningen. Historien lukker sig om sig selv, og muligvis er sproget ikke hemmeligt, men bogen kan synes svær at afkode. »Carlos & Co.« er en billedbog. Den ligner i hvert fald en. Om det så er barnet eller den voksne læser, der får mest ud af historien om tre skæve eksistenser er ikke til at sige. Og det er også lige meget. Uanset hvad, er det Danish Design, når det er bedst.
Stort opslagsværk. Og det med kvalitets billedbøger har vi jo en god tradition for her i Danmark. Danish Design må også være Egon Mathiesen, Arne Ungermann, Lillian Brøgger, Cato Thau-Jensen, nogle nævnt, mange ’glemt’. Her. Men ikke i Kari Sønsthagen og Torben Weinreichs »Leksikon for Børnelitteratur«. Et værk som dette burde have fået mere plads, end det får i denne klumme, men det er endnu en gang børnelitteraturens vilkår at en blivedel af en samleanmeldelse.
Måske kan et værk som dette være med til at ændre det forhold. Det er en imponerende viden, der er samlet her. Som læsende barn i 80’erne kan undertegnede selvfølgelig godt studse over, at Christina Hesselholdt får mere plads end fx Aage Brandt, men tiderne skifter. Selv i børnelitteraturen, og heldigvis for det. Leksikonet er en fornøjelse at få ihænderne og vil helt sikkert vise sig meget brugbart. For eksempel kan »Tostemmighed« slås op. Et begreb, der er værd at se på i forbindelse med børnebøger, der taler til voksne som historierne om ABE og Carlos.
Andet man kan slå op, er for eksempel »Adaptation« og »Cross-over«, to begreber, der også bruges meget inden for børnelitteraturforskningen. Også »Tings-eventyr« og »Læsevaner« har fundet plads, alt sammen med gode henvisninger til videre læsning. Man kan slå op under »Lisbeth Werner«, der er angivet som forfatter til Puk-bøgerne. I virkeligheden er det pseudonym for Carlo Andersen og Knud Meister, der altså forfattede de 58 bind om ingeniørens datter, der sendes på kostskole, får et kælenavn og oplever en masse.Så ved man det. Og man kan slå op under »Gudrun Eriksen« (Tudemariebøgerne), »Otfried Preussler« (»Røveren Runkel-dunk«), »Robin Hood«, »Robinson Crusoe«, og sådan kan man mere eller mindre nørdet blive ved. I alt indeholder »Leksikonfor Børnelitteratur« ca. 1500 opslagsord med omtale af 5000 titler. Danish Design 2004 er kvalitetsudgivelser til børn og de voksne (med)læsere.
Knud Ellitsgaard-Rasmussen: »Eventyret om ABE«, Nyt NordiskForlag Arnold Busck, 56 sider, 149 kr. Oskar K og Dorte Karrebæk: »Carlos & Co.«, Forum, 36 sider, 199 kr.
Kari Sønsthagen og Torben Weinreich: »Leksikon forBørnelitteratur«, Branner og Korch, 552 sider, 399 kr.
