LILLE FRØKEN BUKS
2004.04.29
Lille frøken Buks og de små sejre
Af Jens Raahauge i Folkeskolen
Frøken Buks er bange for stort set alt: himlen, havet, dagen, natten, dyrene, bilerne, men ikke for blomsterne.
Det står til troende, ikke bare fordi det står skrevet i teksten, men også og måske især fordi denne bogs høje, smalle format giver en særlig stor/lille-effekt, som gør den himmel, der kan falde ned, større, og som gør store hunde enorme.
I bogens første kapitel spiller ord, illustrationer og bogformat helt konkret sammen om at vise, at bange-følelsen udspringer af øjnene, der ser. Verden er så stor, så stor, bange Bukse lille, kunne sangen lyde.
Men i de resterende tre kapitler konfronteres frøken Buks med alt det, hun er bange for. Og gennem disse møder, i selskab med vennen hr. Nabo, overvinder hun sin frygt for stort set det hele. Igen beskrevet i både ord og billedernes kompositioner.
Det er sjældent, man ser en så konsekvent tænkt og lige så konsekvent gennemført billedbog. Kun et billede har jeg problemer med, og det er på første opslag. Frøken Buks er bange for, at den høje himmel skal falde ned, og for at havet skal stige og løbe over. Her vælger Dorte Karrebæk en særdeles elegant drejning af perspektivet, så truende skyer og brusende bølger står i forlængelse af hinanden. Men resultatet er svært aflæseligt for målgruppen, de fem-niårige. Måske havde det været en mulighed at forskyde horisonten i stedet for perspektivet? Men dette er en petitesse.
Bogen er en konsekvent og vellykket historie til enhver bangebuks, der skal se på virkeligheden og blive en uden synderlig bæven-buks.
2012.03.17
Angst findes i alle aldre. Men det, vi er bange for, er forskelligt for småbørn, skolebørn, teenagere og voksne
Af Hans Christian Davidsen på bogrummet.dk
Allerede i to-tre års alderen opstår natlig angst – angst for mørke, spøgelser og trolde. I førskolealderen opstår de første fobier som udtrykkes ved at børn kan blive panisk forskrækkede over dyr eller insekter.
I fem-seks års alderen bliver angsten for døden aktuel. Fra skolealderen og fremover udvikles børns angst i mange retninger. De begynder at blive bange for ulykker, krige og katastrofer. De kan også være bange for naturens kræfter – tordenvejr, storme og oversvømmelser. Senere kan børn frygte situationer, hvor de oplever sig overvåget og vurderet af andre.
Dorte Karrebæk har med både tekst og illustrationer begået en fremragende børnebog med “Lille frøken buks og de små sejre”. Det er historien om lille frøken Buks, der er bange for meget. Alt det, hun er bange for, er tegnet i overdimensioneret størrelse, deriblandt også to hunde, der dog på sidste side skrumper ind til naturlig og venlig størrelse.
Det er en elegant måde at illustrere, at der ikke er noget at være bange for. For det er netop det, man ikke kan sige til ens børn, når man også skal tage deres angst alvorlig – og det er jo det, man skal: Tage deres angst alvorlig.
“Lille frøken buks og de små sejre” er en børnebog i samme geometri som klassikeren lange Peter Madsen i lidt over en halv, aflang A4-størrelse. På den måde er der plads til de høje uhyggelige ting på hver side, mens lille frøken Buks befinder sig nederst på hver side med frit udsyn opad mod alle de grumme ting.
