ITALIENSREJSEN
Dalgaard, Ole: Italiensrejsen: en kærlighedshistorie om at dø: roman / OSC af Lene Hedengran Jacobsen
Lektørudtalelse (06/19)
En stærk og betagende fortælling om et kærlighedsforhold mellem en dansk mand og en tysk kvinde, der mødes, mens de begge er gift. De mødes på en restaurant i London, og han følger hende til Spanien, hvor hun sammen med sin mand har en butik. De befinder sig et kort stykke tid i Rom, og bliver derefter gift med hinanden. De drømmer om at komme tilbage til Italien sammen.
Da alt er klar til drømmerejsen, bliver hun uhelbredeligt syg af kræft.
Det er en stærk beretning, hvor der veksles meget i tid. Tiden efter kræften er konstateret er skrevet i sort tekst, de første par linjer i hvert kapitel omhandler nuet og derefter beskrives deres tidligere forløb op til opdagelsen af sygdommen. Tiden fra det første møde og frem er skrevet i grøn tekst. Denne opdeling gør det lettere at holde styr på tiden, og handlingen mødes i slutningen af beretningen.
Det er en livsbekræftende fortælling, hvor især tiden "i sort" er meget indlevende fortalt.
Det er forfatterens personlige oplevelse, da hans kone blev ramt af kræft, lige inden de skulle på en længere rejse rundt i Italien, der ligger til grund for historien.
KÆRLIGHEDSBREV Hun døde
Ole Dalgaard: ItalIensrejsen (Hovedlan8, 125 sider, 198 kroner).
Af MIKKEL BRUUN ZANGENBERG mikkel. bruun.zangen berg@pol.dk
Det er såre simpelt: Vi skal før eller siden dø, og undertiden er det sådan, at vi må efterlade en elsket og elskende fælle. Livet er på den led (også) ganske tragisk og hårdkogt, der er ikke nogen smutveje eller plastre på såret. Nu har Ole Dalgaard, som en tid lang huserede under pseudonymet 'Oscar K' valgt at smide dæknavnet og de mange citater fra en omfattende, om, end spredt læsning - og det klæder hans prosa en hel del.
Denne gang gælder det en selvoplevet erfaring af ægtefællen Ingrids død efter længere tids kamp mod kræften. Undertitlen på 'Italiensrejsen' er 'En kærlighedshistorie om at dø', og indledningsmottoet siger: »Dagen er god./Livet er smukt/ med glæden og sorgen/og forryktheden«. Der er nu tilsyneladende sket en del litterære forskydninger, her er ikke tale om en 1:1rapport fra sygelejet. Teksten er fortalt i anden person ental, og i retrospekt: Vi veksler mellem et posthumt slutpunkt 3. februar 2006, så sygehistorien mellem 2004 og 2006, og dernæst et kronologisk tidligere lag om de to elskendes oprindelige møde engang i 1993.
Kapitlerne involverer overvejende de to elskende, men som bipersoner færdes en husven, hendes tidligere mand og gamle, tyske mor, samt diverse læger og sygeplejersker. Geografisk befinder vi os fortrinsvis et sted mellem Spanien, Italien og Tyskland. Men tekstens egentlige terrain vague er sorgens, melankoliens og den trodsige livsglædes skiftende terræner. Over det hele hviler fortrydelighedens og ærgerlighedens lurende bitterhed - vi skulle have været til Italien; en faldgrube, det efter det beskrevne lykkes begge de modne elskende at overvinde.
Det er en neddæmpet og vedkommende historie, Dalgaard her leverer. Anledningen er så trist som tænkes kan, men der er fortrøstning at hente i den enkle, prunkløse prosa og i indgangsmottoets livsglade ord.
Anbefalet af bibliotekar Birgit Kringelbach, Frederiksberg Bibliotek
Italiensrejsen: en kærlighedshistorie om at dø af Ole Dalgaard
Sorgterapeutisk roman om at finde og miste sin elskede. For et kort øjeblik at opleve den store lykke sammen i Rom, senere at køre træt i hverdagen i Sydspanien og til sidst forsoningen.
Hvad skete der mellem 12/4 1993 og 12/4 2004? For mange bare en årrække, for den anonyme fortæller de uerstattelige år med sin desillusionerede og hæmningsløse femme fatale.
Romanen krydsklipper mellem begyndelsen af deres kærlighedshistorie, udviklingen og afdækningen af deres samliv til terminalfasen af hendes kræftsygdom. Han er dansker, hun er tysker, de bor et anonymt sted "i huset på klippen ved havet" et unavngivet sted på Solkysten i Spanien. Men omdrejningspunktet i deres fælles historie er Rom, hvor de oplever den store kærlighed.
Det er mødet mellem to modne mennesker med ar på sjælen i 1993. Han frigør sig hurtigt fra sit gamle liv, mens hun har svært ved at give slip på sit, ikke mindst sin voldelige mand, "Surabaya-Johnny", som forbliver hendes skæbne, selv da hun er gift med fortælleren. En tredje person er hendes uerstattelige ven fra Sverige, som tilbringer mere og mere tid sammen med parret i den sidste fase.
"Hun slentrede rundt i Rom med livlige spor af natten i øjnene og fotograferede vasketøj på snore og katte på trapper, mens hans skrev. De mødtes til frokost og fik et let måltid i en restaurant, spinatsoufflé, hjertemuslinger eller marinerede cikorie. Når vejret tillod det det, købte han vin, brød og et par tomater, lidt caciotta eller taleggio, og sad på en bænk i Villa Borghese og læste i solen til hun kom. Så lå de i græsset og spiste og kiggede på japanerne, der gik på stylter, og på det ridende politi i blåhvide uniformer."
Bogens indgangsord: "Dagen er god. Livet er smukt, med glæden og sorgen og forryktheden" dækker præcist romanens indhold. Man gribes af ærligheden og hudløsheden i denne lille både sørgmodige, men også livsbekræftende roman.
Hovedland, 2006. 125 sider. Kr 198,-
MØDET MED DØDEN
Af Henrik Tjalve
Ole Dalgaard: »Italiensrejsen. En kærlighedshistorie om at dø«
(125 s., 198 kr., Hovedland)
En kvinde ligger for døden. Ramt af kræft har hun været gennem både operationer og kemoterapi, men kroppen kan nu ikke mere. Hun passes af sin mand og en ven, og de er vidner til, hvordan hun dør »uendeligt stille, som en fugl, der langsomt flyver væk.«
Manden og kvinden har mødt hinanden elleve år tidligere. I London har han set hende første ga.ng, siden har de mødt hinanden rundt omkring i Europa, og det er endt med, at han har fulgt hende til Spanien, hvor hun har en lingeriforretning. Han har passet sit forfatterskab, hun sin forretning. Forholdet mellem de to har været styret af en gensidig fysisk tiltrækning, men hun har svært ved at lægge afstand til sin tidligere ægtefælle. Ofte hjælper hun ham efter lukketid i den bar, de tidligere var fælles om. Under et ophold i Rom har de to kun hinanden, men tilbage i Spanien, hvor de bliver gift, opstår der igen sprækker i deres forhold. Lige indtil døden lever de på drømmen om at gense Italien og igen komme tæt på hinanden. De kommer ikke til Italien, men mødet med døden skaber en ny ømhed mellem de to.
Ole Dalgaard har i romanen »Italiensrejsen« valgt at Iskildre fortiden og nutiden i to forskellige spor. Det fortidige er trykt med blåt, det i nutidige IDP.d normal sort. Ved kompositorisk at veksle mellem de to tidsplaner får han skildret forholdet mellem manden og kvinden med et væld af nuancer, og mødet med døden bliver paradoksalt nok for de to og for læseren sjældent livsbekræftende.
FARVEL, MIN ELSKEDE
Ugebladet SØNDAG
Sådan kunne titlen også have lydt, for det er bogens tema. Kampen med og mod kræften, da forfatterens kone Ingrid får konstateret sygdommen, netop som parret skal på en længere rejse til Italien - det Italien som i forelskeisens første mange år var kærlighedslandet.
Det er en personlig beretning om den sidste tid med sin partner og elskede, men også om årene op til, for bogen springer frem og tilbage i tiden. Tidsbillederne er væsentlige for at forstå det forhold, der ligger til grund for ømheden og nærheden i den sidste svære tid. For faktisk var den nutidige ømhed og nærhed ikke tilstede, da parret forelskede sig. Fortiden var nemlig ud over tiltrækningen og begæret fyldt med skuffelser og perioder med afstand, fordi Ingrid ikke kunne løsrive sig fra sin tidligere mand, og ikke kunne lægge de gamle, dårlige vaner fra sig. Men han elskede hende, og de fandt sammen igen og igen, selvom hun ofte afviste ham. Da hun bliver syg, lukker hun ham helt ind, og han er der for hende. Hans pleje, omsorg og ømhed er bemærkelsesværdig og billedet på, hvordan man elsker og ærer, til døden os skiller.
LO
