DE SKÆVE SMIL
2009.03.30
Læs teksten højt. Vis billederne igen og igen. Og vær forberedt på spørgsmål. Mange.
De skæve smil
Materialetype: Bog
248 kroner, 32 sider
Forfatter: Oscar K.
Forlaget Klematis
Anmeldt af: Tonny Hansen
Der er noget Cheshire-kat over de gestalter, der sidder på ubekendt adresse i selskab med en mølædt og udtjent hund, der uvist af hvilken grund er havnet samme sted. For lokaliteten er befolket af aborter. De, der aldrig blev til noget, de uønskede og udstødte, som ikke engang har et navn at klynge deres håb til ud i den evige fremtid.
Efter at have fortalt hinanden deres - undskyld udtrykket - livshistorier melder drømmene sig. Om hvordan det kunne have været at have en fødselsdag og et hus at bo i og en bedstefar, der læser historier, og om den glorværdige karriere, der kunne have været blevet dem til del. Men også de ufødte kan være realister. Det er jo nok sandsynligt, at deres lod ville blive udtrukket på livets ulykkelige side. Og hvad sjov er der ved det?
Men et navn må det kunne blive til, og hvem er nærmere at spørge end selveste hr. Gud?
De uønskedes karavane begiver sig til himmels, træffer ikke Herren hjemme, men finder ud af, at navne kan de da give sig selv og hinanden. Og den fejlekspederede hund bærer hele selskabet hjem igen. Til livsglæde.
Tabuer er der ikke mange tilbage af, og emnet er svært at tale med børn om. Men med poesi og forundring går det nok. Læs teksten højt. Vis billederne igen og igen. Og vær forberedt på spørgsmål. Mange.
2009.01.15
Aborterede flytankegriller?
Af Damian Arguimbau
Torsdag, januar 15, 2009 i Weekendavisen
Billedbøger. Eventyrlige bøger, hvor harmonien ender med skænderier og aborter får stemmer.
... MEN må harmoni koste liv? Den myreflittige Oskar K er aldeles løssluppen. I løbet af det seneste par år har han i billedbøger temmelig respektløst behandlet emner som pædofili, autisme, død, racisme og meget mere. I bogen, »De skæve smil« er det aborterne, der får ordet. »Scannet og fundet for tung,« sagde et lille skrabud, der var nummer otte i en søskendeflok på syv, som der så rammende står i bogen. Det er en masse at forklare for formidlere, hvis de da tør uden krisepsykologer i baghånden. Hvorfor blev bogens børn ikke født? De skæve smil er de smil, der blev valgt fra og aldrig kom til verden. De bruger evigheden til at tænke over, hvad de mon var blevet til. Men på et tidspunkt går de på jagt efter et navn, for også de har brug for identitet. Også denne bog har Lilian Brøgger illustreret med en storøjet hund, men hun har til gengæld fyldt siderne med farver og følelser, der fylder læserens inderste og lader betragteren boble af forundring. Det er en svær bog, et indlæg i en i Danmark stort set svunden abortdebat. Enøjet kan man dog ikke beskylde Oskar K. for at være, for de hypotetiske fremtidsudsigter, som han giver ikke-børnene, er bestemt ikke lyse, ja nærmest et billede på flytankegriller, der endte galt. »De skæve smil« er en usædvanlig og modig billedbog for de ældste børn. Og den bedste reklame for prævention, jeg hidtil har set.
2008.12.31
”De skæve smil” - En tankevækkende billedbog
anmeldt af Ellen Højlund Wibe i Retten til Liv
Det er tankevækkende og opløftende, at en bog som denne udgives på det verdslige bogmarked med det kontroversielle emne, den tager fat på og måden, den gør det på. ”De skæve smil” handler om de ufødte børn, der af den ene eller anden grund blev vraget, ”alle de, der aldrig nåede at blive til”. De provokerede aborter.
Forfatteren Oskar K, som også tidligere har taget fat om tunge og vanskelige emner i sine børnebøger, giver mund og mæle til disse navnløse, ufødte børn. På en enfoldig, naiv måde hvor sagens dybe alvor er kædet sammen med en befriende humor, taler de ufødte sammen om årsagen til deres nuværende situation: ”Jeg var en svipser, et hændeligt uheld”, ”vi er reagensglasrester”, ”jeg stod i vejen for mors karriere, ”min far fik kolde fødder” osv. Humoren (med den underliggende alvor) kommer tydeligt frem i en sætning som: ”Jeg var på universitetet. Et halvt århundrede. I sprit!” Det lo de alle af.
De drømmer sammen om rigtige liv med rigtige forældre. De drømmer om at få et navn, ”så de var nogen”. Lad os spørge Gud”, spørger filuren. De finder ham ikke direkte, så ”måske findes han kun i drømme”. ”Måske er vi kun til i drømme”. ”Tænk, så er der nogen, der drømmer om os, sagde hareskåret benovet”. Og så giver de sig til at sætte pige- og drenge navne på hinanden, sådan som de f. eks. kunne have heddet. ”Nu hed de noget. Nu var de nogen” Og de husker stedet, hvor forandringen indtraf, nemlig der hvor de mente, Gud var at finde.
Illustrationerne af Lillian Brøgger er billedbogskunst af stort format. Billederne er lige så skæve og tankevækkende, som de ufødte er det.
Køb denne usædvanlige bog (eller lån den på biblioteket!).
2008.09.14
Skulle det nu være noget at grine ad? - Oscar K. og Lillian Brøgger DE SKÆVE SMIL
Hvis du nogensinde har undret dig over, hvor alle de ufødte børn ender, efter de er blevet skrabet ned fra livmodervæggen eller hældt fra reagensglasset ud i vasken, så gives der i denne billedbog et poetisk og syret bud.
Billedbog | Anmeldelse af Charlotte Hitzner på litteratur.nu.dk
Citat
De skæve smil sad beklemte i mørket. Ingen af dem sagde noget i lang tid. Så brød en filur tavsheden. ' Min mor anede ikke, hvem der var faren,' sagde han.
'Min far var åndssvag, og min mor var åndssvag, og min bror var også åndssvag.'
'Og hvad med dig selv?'
'Jeg var på universitetet. Et halvt århundrede. I sprit!'
Og de lo alle sammen. Også Sam.
Et sted ude i mørket hænger børnene, der aldrig blev, ud med Sam, verdens grimmeste hund. En titel han har vundet tre år i streg. Det giver hans hundeord en vis autoritet i denne bizarre forsamling af aborter og mislykkedes reagensglasbefrugtninger; det og så det faktum, at han rent faktisk er den eneste i flokken, der har levet et rigtigt liv. Derfor er det også ham, fostrene spørger for at få svar om det, de aldrig selv kom til at opleve.
I intetheden går evigheden med at fantasere om livet og om kærligheden, de aldrig fik, men som de længes så inderligt efter. Ikke-livet forløber således uden de store dikkedarer, indtil klatterne og udskrabene en dag beslutter sig for at finde Gud, så Han kan give dem hver især et navn og således en betydning. Fulde af forhåbninger begiver den brogede flok sig af sted på en rejse mod noget, men ganske uden retning.
At lave en billedbog, der handler om aborterede fostres jagt på lykken, synes at ligge lige til højrebenet for Oscar K., der tidligere har stampet al god tone i børnebogslitteratur sønder med fx DE TRE I – IV og CARLOS OG CO. Men i stedet for den flom af bidende satire og unikke legen med ord, som jeg havde forventet mig, blev jeg overrasket over en mere afdæmpet, poetisk og til tider filosoferende tone.
Teksten ledsages af Lillian Brøggers smukke illustrationer, der som altid er en nydelse. Farverne er fantastisk levende og indbydende, og de skaber således en stærk kontrast til de ikke eksisterende liv, som historien skildrer. Samtidig formår hun at fange tekstens finurligheder og at skildre det forfærdelige og gruopvækkende med kærlighed og varme. Fx kræver det sit at få et foster i sprit til at se ikke for grotesk og ikke for pusse-nusset, men lige tilpas jovialt og fredfyldt ud. Denne balance mestrer Brøgger fortrinligt.
Om det er god smag at lave en billedbog, der omhandler pletter på lagner og afstødte fostre kan altid diskuteres. Men som det er tilfældet med andre udgivelser for tiden, leges der i DE SKÆVE SMIL bevidst med formatet og dermed også modtagergruppen. Personligt finder jeg resultatet uhyre underholdende. Men leder man efter en bog, der kan danne baggrund for en pædagogisk samtale mellem barn og voksen om spontane aborter, skal man nok blive ved at lede. Søger man derimod et underholdende, smukt bekendtskab, der kan få smilene frem og tankerne til at kredse, er DE SKÆVE SMIL en sand guldgrube.
2008.09.12
Sara Nørholm i Kirsteligt Dagblad: EN BOG OM ETIK OG EKSISTENS
"De skæve smil" er ikke en bog for sarte sjæle – endsige for mindre børn. I pressemeddelelsen forklarer forlaget, at forfatter og illustrator netop har villet udforske billedbogens mulighed over for større børn, unge og voksne med en bog om etik og eksistens. For det er en bog om abort. Ude i mørket sidder en samling væsner uden navn; det er de fravalgte børn, der af forskellige grunde aldrig blev født. De tænker på de forældre, de ikke kom til at se, og filosoferer over, hvad de mon ville være blevet til, og da de inderligt ønsker sig bare at komme til at hedde noget, drager de sammen med verdens grimmeste hund af sted for at finde Gud og få ham til at give dem et navn. Bogen er langtfra entydig og kommer ikke med endelige svar; vinklen er skæv som det smil, der er en undskyldning for sig selv eller måske snarere et uvelkomment hareskår? Stilen er usentimental og overrumplende – én fortæller: "Jeg var på universitetet. Et halvt århundrede. I sprit" Illustrationerne er ikke mindre enestående; et billede, der viser, hvordan elefantsnablen fra en vuggevise i det fjerne smyger sig om væsnerne i mørket, er ganske enkelt ikke til at stå for. Og det er dette skæve smil af en billedbog mærkværdigvis heller ikke, måske fordi den ikke giver endelige svar, men på smukkeste vis stiller de vanskeligste spørgsmål.
Oscar K.: De skæve smil. Illustreret af Lilian Brøgger. 248 kroner. Klematis.
2008.07.11
Fiktion og Kultur: DE SKÆVE SMIL
Det er et alvorligt emne, Oscar K. tager fat på i sin seneste børnebog “De skæve smil”, hvor uønskede graviditeter (aborterede børn) pludselig får mæle.
Man kommer uvilkårligt til at tænke på Pär Lagerkvists geniale roman “Det evige smil”, når man læser indledningen til “De skæve smil”, der er skrevet af Oscar K. og illustreret af Lillian Brøgger.
Pär Lagerkvist skriver følgende: Der var engang nogle døde, de sad sammen et eller andet sted i mørket, hvor vidste de ikke, måske ingen steder, de sad og snakkede for at få evigheden til at gå. Lagerkvists roman centrerer sig om en gruppe døde, der fordriver evigheden med at tale om deres forgange liv på jorden. De beslutter sig for at opsøge Gud og stille ham til regnskab for al den ondskab, der findes i verden.
I “De skæve smil” lyder indledningen: Ude i mørket sad en flok skæve smil. Alle de, der aldrig nåede at blive til. Små navnløse væsner. Hos Oscar K. er det de fravalgte børn – aborterne – der bliver givet en stemme. De henlever også evigheden – som hos Lagerkvist – med at stille spørgsmål og drømme om, hvordan det kunne have været, hvis de var blevet skænket et liv med en far og en mor.
Det er navnløse væsner, der filosoferer over, hvorfor de er blevet valgt fra. De drømmer om, hvad de kunne være blevet til og hvordan det ville være, hvis man havde en familie med søde forældre og søskende. Men mest af alt drømmer de om ikke at være navnløse og at få et navn. Som hos Lagerkvist drager også disse døde ud på en rejse, der skal ende hos Gud. En rejse, der skal forlene hver enkelt med et navn, med en betydning.
Det er prisværdigt, at Oscar K. skaber børnebøger, der adskiller sig fra det brede segment af børnelitteratur, der sendes på markedet. Emnet for nærværende bog er alvorligt og kan få tankerne i gang hos selv en voksen. Den egner sig som et fortræffeligt udgangspunkt for en debat om liv og død, om etik og eksistens.
Illustrationerne er farverige og smukke i deres barnlige naivitet. De passer perfekt til teksten!
© Robert Johannes Rasmussen
2008.07.10
De skæve smil
Oscar K. er en modig og udfordrende mand. Han tør fx bryde tabuer og tage fat om følsomme emner. Det har han gjort med de fire "De tre"-bøger (Ill.: Dorte Karrebæk), med "Børnenes bedemand" (Ill.: Dorte Karrebæk) og nu igen med billedbogen "De skæve smil", der handler om et følsomt og kontroversielt emne, nemlig ufødte væsener. Lilian Brøgger har illustreret på fornem vis.
"De skæve smil" handler om en flok små navnløse væsener, som aldrig nåede at blive til. Hvorfor blev de ikke født som rigtige, levende børn? De tænker tilbage på deres forældre, som de aldrig har set, og de ønsker sig brændende at hedde noget, at være - blive - nogen! Sammen drager de derfor af sted for at finde Gud, som måske kan give dem et navn.
"Scannet og fundet for tung," sagde en lille skrabud, der var nummer otte i en søskendeflok på syv.
( )
"Vi er reagensglasrester," sagde to hottentotter.
"Jeg stod i vejen for mors karriere."
"Og jeg blev fjernet for et hareskårs skyld."
"Min far fik kolde fødder."
"De skæve smil" handler om dem, der blev valgt fra og aldrig kom til verden. Nu har de så - i Oscar K.´sunivers - fået stemmer. De har kun hinanden og verdens grimmeste hund. De snakker og bruger evigheden til at fundere over, hvad de mon ville være blevet til, hvis de var blevet født. Ønskebørn for eksempel?
Oscar K. var ikke Oscar K., hvis "De skæve smil" ikke også var skarp og skæv.
"Min far var åndssvag, og min mor var åndssvag, og min bror var også åndssvag."
"Og hvad med dig selv?"
"Jeg var på universitetet. Et halvt århundrede. I sprit!"
Og de lo alle sammen. Også Sam. (Verdens grimmeste hund. Red.)
Lilian Brøgger har - selvfølgelig - lavet en vidunderlig og stærk illustration på den modstående side med en storøjet pige i - ja, rigtig gættet - et glas med sprit!
"De skæve smil" beslutter - som nævnt ovenfor - at opsøge Gud, men han er der ikke, og måske er han kun til i drømme! Men bare det, at nogen eventuelt drømmer om dem, giver "de skæve smil" en vis tilfredsstillelse, og historien slutter med, at de giver hinanden navne: Emma, Mathias, Mikkel og Clara, Johanne, Mohammed og Asger
"De skæve smil" er ikke et angreb på den fri abort, men et memento til alle os - der har været så heldige at blive født - om at huske, at det er et privilegium, og at det er vigtigt at huske at få noget ordentligt ud af tilværelsen - men Oscar K. har ingen hævet pædagogisk pegefinger. Det er slet, slet ikke hans mission.
"De skæve smil" er så afgjort en billedbog for større børn, unge og voksne og rummer et væld af muligheder for at komme til at tale om vigtige eksistentielle emner. Den kræver Formidling med stort F, men det gør ikke noget, for det er ubetinget godt, at nogen tør skrive sådanne tekster - og fik jeg sagt, at Lilian Brøgger endnu en gang har tegnet helt vidunderligt?
Bent Rasmussen, redaktør af "SKOLEBIBLIOTEKET",
Juli 2008.
2008.06.20
Rapport fra et reagensglas. Billedbog: »De skæve smil« De umælende får mæle i en kontroversiel fortælling med fremragende illustrationer.
Af Kari Sønsthagen
Forfatteren Oscar K har en mildt sagt syret fantasi. Han vælger, som få andre, kontroversielle og tunge emner til sine børnebøger. Denne gang rammer han ned i abortdebatten, da vi er ude på eksistensens overdrev i bogstaveligste forstand: Ufødte børn er hovedpersoner i billedbogen »De skæve smil« med Lilian Brøggers illustrationer.De ufødte børn lever ude i mørket og evigheden og kaldes under ét for »de skæve smil«. De har ikke nogen navne, og det er et problem. Fortællelyst har de masser af. De kan berette om at være »en svipser«, »reagensglasrester« og »scannet og fundet for tung«. Og de drømmer om at have far, mor, fødselsdage og Playstation 3, eller om at blive cellospiller og tryllekunstner. En har en særlig skæbne; han lå i sprit i 50 år på et universitet. Helt alene er de dog ikke. Verdens grimmeste hund, Sam, er sammen med dem.Men de ufødte mangler altså navne. »Lad os spørge Gud,« siger en filur. Som sagt så gjort og af sted på Sams ryg. Men Gud er ikke hjemme, og måske er Gud blot noget, man drømmer, siger én. »Måske er vi kun til i drømme,« siger Sam. Den sætning bliver et løsen og selve løsningen på problemet. De giver hinanden navne og vender snuderne hjem. Nu er de jo blevet til »nogen« og kan kalde på hinanden i mørket.Teksten er enkel og består mest af replikker, men overskrider sine steder grænsen for sentimentalitet, når det sørgmodige trækkes meget langt ud.At tegne udskrab er lidt af en opgave. Brøgger gør dem til bittesmå menneskelignende væsner med sjove skæverter hist og her og skifter stil, streg og farveholdning, efter om billedet skal vise deres virkelighed, der er skarp og stritter, eller drømmene, som vitterlig er rosenrøde og bløde. Det ene opslag er tilmed udstyret med ranker af rosenknopper og blomster. Til sidst flyder drømmefarver og former over i virkeligheden.Men det er på rejsen til Gud, tegneren rigtig slår til. Her bevæger tre illustrationer sig lige lukt ind under huden på læseren. To af dem visualiserer længsel. Børnene synes, de kan høre kvindestemmer synge »Jeg våger, at ikke de slemme mus skal liste sig op i din snabel«. Billedet viser en stor delvis dybblå elefant med store stirrende øjne, der holder »De skæve smil« nænsomt i sin snabel, mens snablen trutter musik. Det næste er dybgrønt, tegnet på rillet papir. Her løber veje rundt som på et kort, hvori der er et hus med træer og en »sø«. Vejene former en kvinde i profil, søen er hendes øje, der græder. Måske græd mødrene, da de måtte skille sig af med dem, tænker børnene. Guds palads er en lygte tegnet som indersiden på en formidabel diamant, hvor lys og farver majestætisk samles og spredes, hvilket er en stor kontrast til de bittesmå børnekarikaturer, der storker optimistisk frem. Det er simpelthen billedbogskunst.
