EMMELY M
2006.11.30
Emmely M er en overraskende lille fortælling om en vild og uregerlig pige, der bliver forvandlet til en dukke. Den tilhører en af Dansklærerforeningens nye serie af billedromaner for de 9-12 årige.
Af Ulla Skovgaard Andersen på fortællingen.dk
Emmely er en vild pige og lidt af en prøvelse for forældrene. Heller ikke i skolen går det så godt. Emmely får ofte at vide, at det må hun ikke, og til sidst får hun tilnavnet Emmely M – M for “må ikke”.
Da Emmely fylder 10 år giver forældrene hende en fin gammel porcelænsdukke. Det er ikke en hun har ønsket sig eller er interesseret i. Dukken ender hurtigt i skabet på hendes værelse. Emmely keder sig og er træt af, at hun altid gør tingene forkert. Om aftenen bliver dukken pludselig levende og kommer ud af skabet. Den tilbyder at hjælpe Emmely M, så hun ikke får så mange skæld ud. Det indebærer, at de to bytter roller. Emmely M trækker i sin nye kjole, som er magen til dukkens. Hun får besked på ikke at sige noget, kun blinke med øjnene, “klik-klak”, lige som dukken.
Emmely M spørger flere gange dukken, hvorfor den vil hjælpe hende, men hun når altid at falde i søvn inden hun hører svaret. Forældrene hopper på deres spil og er glade for at deres datter er blevet en artige pige.
I starten synes Emmely M at det er sjovt. Det bliver hun nu ikke ved med, det viser sig nemlig at dukken har snydt hende godt og grundigt. Måske lykkes det Emmely M at bryde “fortryllelsen”…
Historien om Emmely M, der er skrevet af Dorte Karrebæk er lidt af en gyser, raffineret og overraskende. Tænk at blive omskabt til en dukke og efterladt i et skab, mens dukken overtager ens plads i familien – bare fordi man er en pige med gang i! Denne lille fortælling får mig til at tænke på Michael Endes: Hellelil – om en pige, der gerne vil have forældrene til at makke ret og via en fe til sin rædsel får tryllet forældrene mindre og mindre.
Otto Dickmeiss´ illustrationer falder fint i tråd med handlingen i Emmely M. Det er lidt groteske farvelagte tegninger, hvor personerne har små kroppe og store hoveder. Emmely M og dukkens gradvise identitetsskift er rammende gen- givet, det er specielt øjnene, der røber forskellen.
Bogen er en af bøgerne i Dansklærerforeningens ny serie: Billedroman, der henvender sig til de 9 – 12 årige. Historien skal nok fange sine læsere, og den kan også bruges til højtlæsning for de 7-9 årige.
Dorte Karrebæk: Emmely M, illustreret af O
2005.09.24
Endnu en billedroman på banen
Af Tina Mikkelsen på paedagogen.dk
Emmely M. er 10 år og sine forældres mareridt. I fødselsdagsgave får hun en gammel porcelænsdukke, som ligner hende på en prik og er billedet på det artige barn, som forældrene så inderligt har ønsket sig. Det bliver begyndelsen til enden for Emmely M. og vildskaben.
En dag vågner dukken og foreslår, at den vil hjælpe Emmely med at ”få en rolig barndom”.
”De voksne skal bare tro, at du gør, som de siger. Så simple er reglerne.”
”Det lyder svært,” sukkede Emmely M.
Dag for dag øver Emmely og dukken sig i at bytte roller, og det falder netop sammen med at forældrene har besluttet, at det er på tide, at deres datter ændrer adfærd. NU!
Emmely nyder rollen som den passive betragter, og hun morer sig i sit efterhånden stille sind over, at hun og dukken er sammen om at narre forældrene. Blot undrer hun sig nogle gange over, at hendes latter lyder som dukkens, og at hun kan ligge i sin gamle barnevogn.
Emmelys undren udvikler sig til mistænkelighed. Og næste dag bekræftes hendes værste anelser, da hun opdager, at dukken er gået ned til morgenmad med mor og far UDEN hende. Hun er overladt til at ligge og høre dens grinende stemme.
”Den grinede, men ikke spor mekanisk. Det var en helt almindelig pigelatter. En Emmely M-latter.”
10-12-årige læsere vil læse som bare fanden for at komme til slutningen - som er fuldendt udspekuleret! Historien er veldrejet, sproget udfordrende og velsmagende, og den meget fine morale går som en rød tråd gennem historien:
”Måske, tænkte moren, ville Emmely M. blive smittet af dukkens mærkelige ro. Det ønskede Emmely M’s mor sig. Men det er ikke klogt at ønske sig for meget.”
Dorte Karrebæk har udfoldet sig på få sider, men har til gengæld skabt magisk meget liv.
Illustrationerne har Karrebæk selv stået for, og de vokser på samme måde ind i himmelen og fuldender den drømmeagtige, sørgmodige mærkværdighed.
