75I MORGEN. Der er ingen som Dorte Karrebæk ! Med lige dele elegance og dødsforagt har hun tegnet sig fremad fra små røde trolde til hudløse tilbageblik. Troldene tegner hun såmænd endnu, men efterat hun med mand og makker, Oscar K. alias Ole Dalgaard, afsluttede rækken af grænseoverskridende billedbøger, har der været andre boller på billedsuppen. Efter ’Fattigmandsbiblen’ og ’Lejren’ er hylden med tabuer tom. Så Dorte Karrebæks illustrationer er blevet ledt i en anden retning. Det kulminerede med ’Lighuset i Breslau’ (stadig med selvsamme Oscar K.) Senest er kommet ’Det var nok det bedste’, der er et hæmningsløst og smertefuldt forsøg i ord og billeder på at nå den afdøde mor. Det hele begyndte med en pixibog. Dorthe Karrebæks allerførste rigtige rap i andedammen var ’Hundesnoren’ (1987) med tekst af Tove Johansen. Den omvendte mange (også mig) til at indse alle billedbogens muligheder og skjulte budskaber. Her handler det rent ud sagt om frihed. Og det har været denne tegners banner lige siden. Dorthe Karrebæks hastige streg har præget talrige billedbøger. De fleste er for børn. Andre er for børn og op. Nogle er kun for ’op’. I ’Ingenting her, ingenting der’ lægger hun alle kort på bordet til alle aldre. Det er en af hendes smukkeste og klogeste bøger.


En stor del af Dorte Karrebæks udgivelser er i genren historie og eventyr (især sammen med Nils Hartmann). De er populære. Andre er lidt sære og ofte med ord af egen avl. Det gælder sådan nogle som ’Den nye leger’, ’Vild i varehuset’ eller ’Da Gud var dreng’ med gudfrygtig tekst af selveste Sankt Madam Nielsen. De senere år er billedsproget modnet og mørknet. Det kan skyldes, at Dorte Karrebæk er havnet i Danmark igen efter en lille snes år i det sydspanske, hvor hun bestyrede blandt andet en appelsinplantage med … ja, med hvem andre end denne Oscar K. Ham har hun været gift med en hel del år. Nu bor de to i et vemodigt lille rækkehus helt ude i strandkanten ved Juelsminde. Dorte Karrebæk har fået et hav af priser. Også Kulturministeriets børnebogspris for de 302 ord i ’Pigen der var god til mange ting’.

Jeg kender Dorte. Jeg elsker hende. Hvis du vil forstå hvorfor, så prøv med ’Stakkels kanin!’ fra 2012. Den handler om det, som det hele begyndte med: frihed. Nu gælder det de små kaniner.


Steffen Larsen i Politiken