HURTIGE HENNING HISTORIER
2008.12.31
Børnelitteratur – orn’lig syg sjov
Af Linda Hesel på Litteraturblog
Dengang jeg var barn, fik jeg læst højt at Emil fra Lønneberg, Pippi Langstrømpe og andre underholdende historier. Som jeg husker det, grinede både min mor og jeg af alle de fjolletheder, den lille dreng, Emil fandt på, og vi morede os bestandigt over det fantasifulde univers, der udspiller sig omkring den unaturligt stærke pige, Pippi, og hendes hus Villa Villekulla. Det var endnu før, at jeg forstod fortællingens politiske lag. Siden da er morskaben over historien med det fantasifulde navn og den lille eksotiske abe på skulderen ikke blevet mindre. Men hvad er så nutidens svar på børnenes litteratur?
På Århus Hovedbiblioteks boghylde er det børnebøger som Mustafas Kiosk (Jakob Strid), og Hurtige Henning Historier (tekst af Oscar K, illustrationer af Dorte Karrebæk, 2008), der er på menuen lige nu.
Hurtige Henning Historier er en lille komedie, bestående af fire små, forbundne historier om geniet Henning og næstengeniet Fatima samt Hennings farveblinde negerven (han bliver kaldt neger i bogen), William. I bogen er der fem Henning’er plus hunden Henning og tre Fatima’er i spil, og det er umuligt at følge med i, hvem der er på banen hvornår. Slutningen er fuldstændig uventet, og læseren må i hver af de fire historier undre sig over, hvordan historien havnede der.
Bogen kommer omkring temaer som den første (pubertets)forelskelse, forholdet mellem bedste venner og politiske emner som ”folk i burka”, ordet neger og kristendomsundervisning. Alt sammen parodieret med en vis distance, men med kærlighed samt en god portion sort humor: ”William var neger og farveblind. William gik altid og smilede. Han kunne godt lide at gå i skole. Især musik og kristendom. Det havde de haft der, hvor han kom fra. Og trommer og rytmer og sådan. Herning Friskole. Men så skulle hans far og mor skilles”.
Således har vi en fortælling, der er moderne i både form og indhold. Sproget er legende og sort, og en anelse fragmenteret. Desuden spilles på en intertekstuel referenceramme til andre værker med samme humor: På bogens bagside bliver der med øjensynlig reference til sidste års julekalender ”Yallahrup Færgeby” spurgt: ”Hva’ så, dér? Vil du læs’ en ornlig syg historie?”.
Her er plads til Fatima’er, der (selvfølgelig) går med burka, og som (selvfølgelig) er begrænset af burkaen: ”Men hun(Fatima, red.) kunne ikke spille på tænder eller sluge regnorme. På grund af burkaen”. Hvad er der så sket fra 1946, hvor Pippi Langstrømpe for første gang udkom i Danmark og til Oscar K’s historie 2009?
Både Astrid Lindgren og Jakob Strid har leveret politiske børnefortællinger leger med mødet mellem det nære og det eksotiske/fremmede, men de gør det på to vidt forskellige måder. I historien om Pippi er det præsenteret gennem Pippis oprindelse: Hendes navn er ”Pippi (…) Efraim (…) Langstrømpe” opkaldt efter Kaptajn Efraim, ”Havenes fordums skræk. Nu negerkonge”. og hendes bedste ven, aben Hr. Nilsson, på hendes skulder. Det eksotiske er ellers skubbet i baggrunden til fordel for historier om Pippis venner, Tommy og Annika og Pippis mange fantasifulde påfund og tingfinder evner. Historien om Henning derimod spiller åbenlyst på klichéfordomme over for det fremmede, og en stor del af historiens komik består netop i hele tiden at kommentere på det fremmede (Fatimas Burka, William, der er neger og spiller trommer osv.). Der fokuseres på Fatima-figuren og Hennings relation til både hende og negerdrengen William. Hvor Astrid Lindgrens historie bevarer det fremmede, som ja, noget fjernt og fremmed, går Jakob Strids fortælling i dialog det. Er det så fordi at nutidens børnelitteratur er blevet mere politisk?
Mit bud må være, at det er det ikke. Figuren Pippi optræder flere gange lettere anarkistisk i sit møde med politiet, og der leges rent sprogligt på ligeså højt niveau som i Hurtige Henning Historier. Forskellen på de to vidunderligt sjove fortællinger tolker jeg som et udtryk for forskellen mellem datidens nære lokalmiljø og nutidens globalisering.
Uanset hvad, er dagens børnelitteratur lige så meget både for børn og voksne, som de gode gamle klassikere: Jeg har med Hurtige Henning Historier underholdt mig mindst ligeså meget, som jeg gjorde det med Pippi i barndommens dage. Trænger du til et godt grin og en lattermild måde at anskue nutidens samfundsdebat på, kan det klart anbefales at gå på opdagelse i det forunderlige børnelitterære univers anno 2009.
2008.07.09
Drengesind, drengestreger og skæve smil. Vi kommer godt omkring i sindets og tilværelsens mange tonearter i en række nye danske billedbøger
Af: Henning Mørch Sørensen
Anton og sorgens pil med tekst af Katrine Marie Guldager og illustrationer af Kirsten Raagaard er en rigtig dejlig billedbog, som går tæt på drengen Anton, som prøver at forklare sin uforstående mor, at han har en sorgens pil i hjertet. Den ellers så nysgerrige og videbegærlige Anton synes normalt, at verden er spændende, men nu er det "som om at alle farverne i hans værelse forsvinder".
Selv ikke hans entusiastiske lærere, som med mange ord forsøger at forklare ham deres fags fortræffeligheder, kan nå ind til kimen i Antons sorg. Først nede i fyrkælderen hos pedellen, der ler som en buldrende kakkelovn, er der hul igennem. Han kan se, at Anton er ked af det, og siger til ham, at hvis man er ked af det, er der altid en grund. Og siddende på skødet af pedellen ved Anton pludselig, at det er faderen, der er rejst uden at sige farvel, han savner. Helt uden ord får Anton et rum til at forstå, hvorfor han har været ramt af sorgens pil.
Guldager skriver den lille molstemte fortælling frem med et rent, ukunstlet nærvær, som bæres videre i Kirsten Raagaards hverdagssansede og indlevede illustrationer, der udnytter de kompositoriske muligheder i det store billedbogsformat med tæt blikkontakt mellem to personer meget levende.
Afsked med manér
Med nu i alt fem bøger om den frydefulde lystløgner og fantast Balder lukker makkerparret Ken Denning og Lilian Brøgger deres Balder-projekt ned med et super de luxe afslutningsbind, helt enkelt betitlet Farvel & tak, Balder. Og det gøres med manér, skulle jeg hilse og sige. De fem bøger har i den grad fungeret som en kreativt afsøgende legestue, hvor mulighederne i samspillet mellem tekst og billede er blevet afsøgt med stor opfindsomhed. Der er hel tiden mange små fortællinger i spil, og det skaber en vimrende flerstrengethed , som er en afgørende del af det balderske univers. Som hovedpersonen selv formulerer det: "Når du lader være med at gå ligeud et stykke tid, kommer du til fantasien. Du skal bare gå ud og ind og alle vegne hen".
Og hvad har den lille knægt med de store, kuglerunde øjne så fundet på denne gang? Jo, vildtvoksende skrøner om hans alter ego Walther, som på vej til danseskole møder en Balder, der har så mange kloge tanker i sit hoved, at han er nødt til at eksplodere. Og om indholdet i Balders kuffert, som via nedfrosne rim om Grønland (!) fører os frem til et møde med Balders forældre, kæresten Bathilde, vennen Berlin, fru Biber, Balders barbermaskine, Balders rejser og Balderdyr i Zoologisk have. Der er et inferno af indfald, som med et konstant muntert antrit bringer os rundt i en hjemmestrikket verden fuld af fantasi og oplevelser. Brøgger digter og fabulerer undervejs med sprælsk dristighed og stor musikalitet ind og ud af tekstens utal af sprækker. Eksempelvis på den seks sider lange billedfrise med Balders kæmpestore mor, som overalt på sin yppige krop har små vimsende Balderbørn på opdagelsesrejse i kroppens landskaber. I bunden af Balders kuffert ligger der et par vinger, som Balder tager på, når han skal endnu længere ud i fantasien, end han plejer. Det sker på sidste side, da Balder flyver væk med et "Farvel til dig" medbringende sin kuffert til de mange historier, han regner med at finde ude i fantasien. På den måde tager læseren afsked med den lille, seje fantast med den meget rummelige virkelighedsopfattelse.
Posthum Kirkegaard
Det er lidt som at stikke hovedet ned i en velpræserveret tidslomme, når man læser Ole Lund Kirkegaards Frække Friderik, oprindelig tegnet og fortalt til forfatterens datter Maya (omkring 1969), og efter at have ligget mange år på bunden af en kasse udgives den så nu 29 år efter forfatterens død. Billedbogen, der bærer undertitlen Fortællingen om en doven dreng, er trykt efter det oprindelige hæfte og fremstår med sine fedtfarvetegninger på rødbrunt groft papir med en egen rustik stoflighed, som fungerer forrygende godt sammen med de enkle, men meget levende tegninger, som simpelthen er noget af det bedste, man har set fra Kirkegaards hånd.
Frække Friderik er en typisk kirkegaardsk outsiderfigur, placeret i samfundets yderkant, hvor han frister et liv som fantasibåren, anarkistisk livsnyder i sin 'bolig', som består af en seng, der står på en tørresnor, en tissepotte og en paraply. Læseren følger Friderik fra han kl. 10 om morgenen bliver vækket af mælkemanden, til han to døgn senere flytter til et andet sted. Inden for det døgn får den dovne dreng lænset bageren, købmanden, slagteren og slikmutter for mad, drikke og søde sager, inden han slutter sin gratistrunde af med en tur i biograf og cirkus. Tricket består i, at han hos alle sine leverandører lover at møde op den følgende dag og arbejde for det, han har fået. Næste morgen er der kontant afregning, da Friderik bliver vækket af seks vrede voksne, der alle kræver hans arbejdskraft for en dag. Friderik knokler dagen igennem, inden han om aftenen falder i søvn i halmen hos de cirkus-elefanter, han har vasket. Cirkusdirektøren tror, at Friderik nu har fået en lærestreg. Men nej. Næste morgen er Friderik "rejst et andet sted hen, hvor han kan blive fri for at arbejde for føden". Og fortællingen slutter med flg. læserhenvendelse: "Så nu kender du ham, hvis han en dag skulle flytte til den by, hvor du bor".
Bogen placerer sig meget smukt i det krydsfelt mellem en anarkistisk sympati for de anderledes og udstødte og den nedtonede, upåfaldende pædagogik, der også var en del af det opgør med den regelrette fantasiløshed, Kirkegaards bøger stadig er et levende udtryk for.
Ornlig syg
Fantasiløshed er formentlig også en dødssynd for Oskar K. (alias forfatteren Ole Dalgaard), som alene og sammen med sin viv, illustratoren Dorte Karrebæk jævnligt detonerer den mere eller mindre faste grund, børnebogen befinder sig på. De to dyrker en særlig, skævvredet gangart, hvor sansen for det groteske som stil- og genreelement er under konstant udvikling. Deres seneste fællesopus Hurtige Henning historier henvender sig til de (tror jeg) rigtig mange yngre læsere, som også elsker den humor Anders Matthesen og folkene bag Yallahrup Færgeby excellerer i, jvfr. bogens bagside: "Hva' så der? Vil du læs' en ornlig syg historie?"
Og hvad er de to K'er så ude i denne gang? Jo, en farcedrevet fordoblingshistorie om geniet Henning (som kan sige 'fuck', sluge regnorme og spille på tænder) og næsten-geniet, burkaklædte Fatima (som er sej til dansk, men ikke kan spille på tænder eller sluge regnorme -på grund af burkaen) og deres morsomme forsøg på at trænge ind på hinandens hemmeligheder. Det viser sig, at forklaringen på deres imponerende faglighed simpelthen skyldes, at der er fem Henning'er (faktisk seks inklusive hunden Henning) og tre Fatima'er (dog med forskellige størrelse storetæer) , som i skolen på skift tager over i de fag, de hver for sig er gode til. Morskaben under læsningen består bl.a. i, at det er umuligt at holde styr på, hvornår hvem er på banen, og i den veloplagte portrætteringskunst Dorte Karrebæk udfolder, ikke mindst i skildringen af den farveblinde sorte dreng William, som er vild med trommer og rytmedans, og hunden Henning, som iført rød tophue og gule gummistøvler udfører uortodoks spionvirksomhed.
Smukt og smerteligt
Oskar K. er også ved forfatterpulten i den muntert mørktonede og etisk grænsesøgende billedbog De skæve smil, som i min optik kandiderer til at blive en af årets helt store billedbøger. Med et vidunderligt, kongenialt samspil mellem tekst og illustrationer
Det er en smuk, bevægende, filosofisk eftertænksom og smertelig poetisk fortælling om alle de navnløse væsener (i bogen kaldet 'de skæve smil'), som aldrig blev født, og nu lever ude i evigheden, hvor de drømmer, de var ønskebørn med navn, fødselsdag, en familie og et hus at bo i. De får tiden til at gå med at fortælle hinanden om grundene til, de blev valgt fra og aldrig kom til verden. Én "blev fjernet for et hareskårs skyld," en anden "stod i vejen for mors karriere", om en helt tredje hedder det "Jeg var på universitetet. Et halvt århundrede. I sprit." Alle de ufødte er sammen med verdens grimmeste hund, Sam, som er blind, har friluftsgebis og rådne tænder, men den hedder rent faktisk noget, og det ikke at have et navn er et stort problem for alle de ufødte. Derfor drager de på ryggen af Sam af sted for at finde Gud, så han kan give dem et navn, men Gud er ikke hjemme og alt, hvad de ser, er "en lille lygte med støvede glas, der kastede et stilfærdigt skær omkring sig".
En filur konstaterer, at Gud måske kun findes i drømme, hvortil Sam replicerer: "Måske er vi kun til i drømme". En anden udfolder så den forløsende tanke, at så må der også være nogen, der drømmer om dem og giver dem navne. Og i en løssluppen stemning giver alle de skæve smil så hinanden navne og vender snuderne hjem, for som teksten udtrykker det "Nu hed de noget. Nu var de nogen".
På billedsiden til denne tankevækkende ode til de ufødte leverer Lilian Brøgger en række illustrationer, der i den grad aftvinger respekt. Brøgger glider ind og ud af de små gespensters virkelighed med hunden Sam, hvis blinde øjne i et ultranærbillede viser sig at spejle et skib og en grundtegning af et hus, og tegnet i et rum med meleret lysende lag af blåt og gult. Og videre ind i drømmeagtige områder, der både er konkrete og med smukt formidlede metafysiske overtoner. Særligt bevægende er opslaget, hvor de små misfits i deres søgen efter Gud, hører en række kvindestemmer synge "Jeg våger, at ikke de slemme mus, skal liste sig op i din snabel," som Brøgger billedliggør med en blå elefant, der omsorgsfuldt svøber sin snabel beskyttende om de skæve smil.
De skæve smil er en billedbog, som med sit svimlende samspil mellem tekst og illustrationer demonstrerer den kunstneriske styrke i nutidig dansk billedbogskunst, når den er allerbedst.
2008.08.19
HENNING på FORTÆLLINGEN.DK
Oscar K.: Hurtige Henning historier
Emner: dansk, fra 9 år, god til højtlæsning, Humor/satire
Af Rikke Dyrhave Nissen
Mød Henning, Henning, Henning, Henning og Henning. Ikke noget kedeligt bekendtskab!
Oscar K. har gjort det igen. Skrevet en bog som slet ikke giver mening - eller gør den? Underholdende er det i hvertfald.
Henning er et geni. Men så spørger Fatima ham om hvor højt himmelbjerget er. Og så går det galt - for hun spørger midt i en dansktime!
Henning har rødt hår, fregner og pæne tænder. Fatima går i burka og er sej til dansk. Og hun har regnet ud hvorfor Henning er et geni.
Det er noget med de forskellig-farvede gummistøvler og strikhuen.
Måske er der flere Henning´er?
“De hed alle sammen Henning undtagen Henning. Han hed Henning. Henning havde en hund. Den hed også Henning”
Der er altså også noget mærkeligt ved Fatima. Spionhunden Henning bliver sat på sagen, og han opdager noget med Fatimas storetå - eller skal man sige storetæer. Er der også flere Fatima´er?
Hennings bedste ven hedder William. Ham er der kun en af. Han er neger og farveblind.
“Han kunne godt lide at gå i skole. Især musik og kristendom. Det havde de haft en masse af der, hvor han kom fra. Og trommer og rytmer og sådan. Herning Friskole”
Oskar K. skriver med humor. Man kan slet ikke lade være med at grine. For først fatter man det hele. Så fatter man ingenting. Og til sidst fatter man det alligevel. Måske. Jeg er vild med det.
Dorte Karrebæks tegninger er lige så finurlige som teksten.
Hurtige Henning historier / Oscar K. (tekst) ; & Dorte Karrebæk (illustrationer). - 1. udgave, 1. oplag. - Kbh. : Høst & Søn, 2008. - 100 sider : ill. i farver. - Pris: kr. 249,00
2008.07.03
HURTIGE HENNING HISTORIER - RESULTATET ER FORMIDABELT!
Lektørudtalelse
Anvendelsesmuligheder/målgruppe/niveau
Til oplæsning for børn fra 7 år, måske især drenge med sans for crazy humor. De lidt større fra 9 år hvis humoristiske sans går i samme retning kan selv læse bogen
Beskrivelse
Oscar K. har i de senere år udgivet en række børne- og ungdomsbøger ofte med et noget kontroversielt emnevalg som fx Børnenes bedemand, 2008 eller den morsomme og groteske letlæsningsserie om De Tre. Dorte Karrebæk er en af vores p.t. bedste danske illustratorer. Ligesom forfatteren leger med virkeligheden, leger illustratoren med farver og former og sætter fokus på enkeltelementer som storetæer og gummistøvler. Resultatet er formidabelt. Bogen består af fire små fortællinger om Henning og Henning og Hen...., for i virkeligheden er Henning en af fem brødre med rødt hår og fregner. Når de forener deres talenter er Henning et geni. Henning forelsker sig i Fatima, en af tre burkaklædte kusiner fra Afghanistan, der tilsammen heller ikke er helt tossede. Lyder det skørt? Det er det også, alligevel er beskrivelsen af Hennings liv i skolen med vennerne Fatima og negeren William genkendelig for læseren
Sammenligning
Oscar K's skæve og dog hverdagsrealistiske drengeunivers minder på mange måder om det frie, næsten anarkistiske drengeliv hos Ole Lund Kirkegaard. Min 6-årige medlektør synes bogen ligner hans p.t absolutte favorit, bøgerne om Kaptajn Underhyler, og noget er der om det med de sjove skæve skildringer af livet i skolen
Samlet konklusion
En morsom og anderledes læseoplevelse for børn og deres voksne med en veludviklet sans for skæv humor
Lektør: Ulla Møller
2008.06.27
Hurtige Henning Historier
Anmeldelse af Jette Mechlenburg, kontaktperson i Fredericia
Bogen er til dem der er hurtige i opfattelsen og replikken, altså de 7-12 årige. For dem er det ”en ornlig syg historie” som der står på omslaget, en bog de griner af og snakker til. Dorte Karrebæks enkeltstregede tegninger taler tæt sammen med teksten.
Henning er et geni, Fatima er næsten et geni. Og hvorfor? Fordi der er 5 Henning’er og 3 Fatima’er, der skiftes til at være den bedste i alle fag. Fatima opdager det, fordi Henning hver dag har forskellige farver gummistøvler og hue på. Generte Henning, der er lun på Fatima, får hunden der også hedder Henning til at udspionere hende. Det er svært, for hun går med burka. Men han finder ud af at storetæerne i sandalerne er forskellige, altså der er 3 af dem. William er dansk neger – ja det hedder neger her i bogen - og går i samme klasse. Han hjælper Henning, der drømmer om hvordan Fatima ser ud under burkaen med at skrive brev til hende om de skal følges til skolefesten. Det bliver et festligt skift mellem alle Henning’erne og Fatima’erne.
Hvordan ser Afghaneren Fatima os? Som nogle ens lyserøde nogen med fregner. Og hvordan ser Henning hende og de andre af hendes slags? Også som ens med deres burka og tørklæder og deres sorte hår og øjne. Men de finder ud af, at inden under tøjet, i de bare underbukser, er vi ens, og også når vi er forelskede.
Der skal dog nok en oplæsning for nogle børn til, før du som voksen rigtig kan se komikken.
I øvrigt er det urimeligt at en børnebog på 32 sider koster 248 kr.
2008.06.18
SKINGRENDE SKØR OG SKÆV BØRNEBOG - KENNETH JACOBSEN BØYE i NORDJYSKE
Oscar K. & Dorte Karrebæk: ”Hurtige Henning Historier”
Henning kan alt: sluge regnorme, sige fuck, regne den ud og spille på tænder. Han er et unikum i sin klasse. Og Fatima i burka kan ikke regne ud, hvorfor han bare er dygtig til alt! Men også hun er snu. Fem Henninger er der i alt – og de nupper selvfølgelig de timer i skolen, de hver især er gode til: De fem Henninger er femlinge, ligner hinanden som fem dråber vand, og narrer lærere og kammerater. De fem Henninger har en spionhund, der hedder – ja gæt – Henning selvfølgelig. Forvirringen er komplet.
At finde hoved og hale i historien kan være svært – udover hunden Hennings logrende hale, da han finder ud af, at Fatima i burka eksisterer i tre udgaver. Kun forskellige størrelser storetæer afslører deres forskellige identitet.
Bogen vrimler med skøre indfald og leg med fordomme om kloge drenge, piger i burka og Lars Nielsen, der er fuld af løgn. Og selvfølgelig er den farveblinde sorte dreng vild med rytmer og trommedans – for det har de haft en masse af, hvor han kommer fra. Nemlig Herning Friskole.
De skæve overraskende indfald gør bogen sjov.
Men det kan være svært at holde tungen lige i munden og følge med, når der skal holdes styr på fem gange Henning, tre gange Fatima og en spionhund, der går med hue.
Både Oscar K og Dorte Karrebæk repræsenterer det groteske i dansk moderne børnelitteratur. Måske har vi voksne svært ved at fange deres børnehumor, men sønnen på otte klukkede, da bogen blev læst højt. Og latteren tog til, da billedet af en vokseværkramt spionhund dukkede op på sidste side.
Oscar K. & Dorte Karrebæk: ”Hurtige Henning Historier”
104 sider. 249 kr.
Høst & Søn
2008.06.02
HURTIGE HENNING HISTORIER
Det kreative makkerpar Oscar K og Dorte Karrebæk har skrevet og tegnet en samling total crazy historier om fem rødhårede brødre og tre kusiner i burka. Handlingen udspiller sig i en skoleklasse med elever af forskellig etnisk herkomst. Der er helt almindelige fag på skemaet, men lettere utradtionelle måder at klare sig igennem og score max. point på. Der er både genistreger og snyd med i spillet, når Henning gi’r den som nummer 1 i alle fag, sluger regnorme og spiller på tænder, og når Fatima svinger sig i gymnastiktimen, og William, der er farveblind og sort som natten, gi’r den gas i musik.
2008.06.03
HENNING OG BURKAEN
Fyns Stiftstidende
Henning er supersej og et geni. Men Fatima finder hurtigt ud af hvorfor. Henning er ikke bare én, men fem. Og hvad gemmer der sig egentlig under Fatimas burka? For Fatima ved faktisk noget, Henning ikke ved: Højden på Himmelbjerget.
Oscar K. og Dorte Karrebæks finurlige lille omgang Hurtige Henning Historier er en børnebog. Men med den kant, at man sammen kan undre sig over de mange måder, alle mennesker (for)klæder sig på. Og så er der ikke et ord om Dansk Folkeparti.
2008.05.30
Tylsskørt og burka - Oplæsning. 1/2god, lidt ordinær prinsessebog af Iselin C. Hermann og helgod kryptisk børnebog af Oscar K.
Af Damian Arguimbau
Iselin C. Hermann & Siri Melchior (ill.): Mundgodt, Snurrepenót og hele redeligheden. 94 sider. 250 kr. Forlaget Carlsen.
Oskar K. & Dorte Karrebæk (ill.): Hurtige Henning Historier. 104 sider, 249 kr. Høst & Søn.
Iselin C. Hermann starter sin nyebørnebog, Mundgodt, Snurrepenót og hele redeligheden således: »Der er nogle prinsesser, som bliver født sure. Ja, jeg vil gå så vidt som til at sige, at sur, det er bare fornavnet!« Det er en helt fin start. Alle børn kender én, som altid er sur, og som nødvendigvis må være født muggen. Selv om det er oplagt for de fleste, at historien må handle om, hvordan prinsessen omsider bliver glad, så er det ok. Måske kan man få et godt tip til, hvordan man formilder den sure person, man selv kender.
I Oskar K’s Hurtige Henning Historier er starten langt mere kryptisk. Første historie hedder »Henning har en hemmelighed«. Begyndelsen lyder således: »Den var helt gal, da Fatima spurgte Henning, hvor højt Himmelbjerget var. Midt i en dansktime. Henning var ellers et geni. Med rødt hår og fregner. Og pæne tænder.« Abstraktionsniveauet er langt højere end hos Hermann, men målgruppen er ikke nødvendigvis en anden, for begge bøger kan læses op for børn i alderen fra godt fem-seks år og op. Men Hurtige Henning Historier egner sig godt til selvlæsning frem til cirka 11 år, hvad man næppe kan forestille sig vil være tilfældet med Hermanns bog, som absolut er en oplæsningsbog.
Iselin C. Hermann har udgivet endel romaner for voksne, samt en rost børnebog i 2000 ved navn Kongen af Sydspanien. Mundgodt, Snurrepenót og hele redeligheden handler om en prinsesse, der skal giftes med sin halvfætter. Han vil bare ikke have hende, fordi hun er så sur. Halvfætteren er dog vældig sød og holder meget af prinsessen, så han beslutter sig for, at han vil få hende til at smile uanset hvad. Forfatterens lyst til ordleg fornægter sig ikke, for det er netop ord på en lap papir, der får prinsessen til at smile allerførste gang. Og ord, dem er der mange af i bogen.
Det er naturligvis en smagssag, om man kan lide, at forfatteren skriver selve oplæsningen ned, inklusive direkte henvendelser til et imaginært publikum, som for eksempel når hun nævner en af prinsens svipture i sommerferien: »Men den er hemmelig, så den kan jeg ikke fortælle om. Nej, for så ville den jo ikke være hemmelig. Det kan du da nok forstå.« Metoden kan sagtens fungere, som den gjorde i hendes forrige børnebog, men jeg finder nu, at (op-)læsningen bliver anstrengt friskfyragtig i længden. Det er også for krukket for mig, når halvfætteren skal staves 1/2fætter og halvhjertet 1/2hjertet.
Siri Melchior har dog gjort underværker ved bogen. Illustrationerne er sigende og tro mod tekstens naivitet. Melchiors illustrationer er med til at fuldkommengøre indtrykket af en rigtig prinsessebog. Lur mig om ikke pigerne vil synes, at der hører tylsskørt til, når historien skal læses op. For at blive i Hermanns notation er bogen 1/2god. Ikke dårlig, men heller ikke fremragende.
Oskar K. går en helt anden vej end Hermann. Hans historier er ofte yderst kryptiske, og han lader sig ikke anfægte af, hvad virkeligheden nu byder af muligheder, når nu der er så mange herlige umuligheder at ty til. Det gør læsningen af hans eventyr til noget helt specielt, for man kan aldrig vide, hvor man ender. Og når man først er ved enden, undres man over, hvordan man kom dertil.
Det er ikke til at sige, om det er Hurtige Henning, eller om det er Hurtige historier om Henning, vi har fat i. Historien handler om Fatima, der går i burka og er fra Afghanistan (og ikke Afganistan, som der står i bogen), som er et geni. Henning er også et geni. Men de har begge hemmeligheder, for Henning er i virkeligheden femlinger, der skiftes til at gå i skole, ligesom det viser sig, at Fatima ikke bare er Fatima. Det er lidt kompliceret, og hvad det hele så i virkeligheden går ud på, står lidt hen i det uvisse.
Det skøre er efterhånden blevet lidt af et varemærke for Oskar K., der fortsætter med at overraske med på en gang underholdende og kryptiske historier. Han suppleres umanerlig godt af Dorte Karrebæk, der får siderne til at sprælle af farver og energi og næsten gør de skøre historier helt troværdige.
