GENSYN MED HEISENBERG
2011.10.01
En nydelse at gå på opdagelse i bogens mangestemmige univers
Ubestemtheder
Heisenbergs ubestemthedsrelation har navn efter den tyske fysiker Werner Heisenberg og udtrykker et grundlæggende princip inden for kvantemekanikken. På det atomare plan er det aldrig muligt at bestemme både sted og hastighed for en partikel...
Anmeldelse i Information
Heisenbergs ubestemthedsrelation har navn efter den tyske fysiker Werner Heisenberg og udtrykker et grundlæggende princip inden for kvantemekanikken. På det atomare plan er det aldrig muligt at bestemme både sted og hastighed for en partikel. Jo mere man ved om den ene størrelse, jo mindre vil man nødvendigvis vide om den anden. Dermed er det uforudsigelige og det faktum, at den observerende eller beskrivende altid påvirker objektet for sine studier, også indført som elementer i naturen, og for forfatteren Oscar K. har dette fungeret som udgangspunkt for en vildt flyvende fortælling om den fiktive ø Presença sydvest for Açorerne. »Denne bog er et eksperiment, der beretter om, hvad mennesker har gjort, og hvad de har lært, en efterforskning af sammenhænge mellem årsag og virkning som i bedste fald står med en sproglig begrænsning af, hvad der kan siges,« lyder det i romanens fiktive forord af fysikeren Niels Bohr, og det fungerer som en art programskrift for fortællingens myriade af stemmer. Centreret omkring Forfatteren, Urmageren og Landmåleren følger man en række personer i forskellige optrin indtil det tidspunkt, hvor en rystelse indtræffer på øen. Herefter er alle vante årsagssammenhænge og forhold sat ud af spil, og ubestemtheden bliver for alvor et levevilkår.
»Hvad nu hvis Newton tog fejl med hensyn til årsag og virkning?« lyder det et sted undervejs. »Hvad nu hvis det var ubestemtheden, der gjaldt langt ind i menneskenes væsen og handlinger, og ikke den newtonske lovmæssighed? Hvad er vi så for nogen?«
Noget svar får man aldrig, men mindre kan også gøre det i en roman, der på imponerende vis tager eksperimentet på sig. Mest vellykket når historiens ubestemtheder opnås i et samspil med tegneren Teddy Kristiansens douce illustrationer, der både lægger til og trækker fra i forhold til teksten. Resultatet er blevet en gennemillustreret roman, og selv om man ærgrer sig over, at de to ophavsmænd ikke har taget skridtet fuldt ud og begået en regulær graphic novel, så er det stadig en nydelse at gå på opdagelse i bogens mangestemmige univers.
Gensyn med Heisenberg. Oscar K. & Teddy Kristiansen. Fahrenheit. 152 sider, 199,50 kroner.
2011.06.01
'Gensyn med Heisenberg' er månedens bog i Testklubben på Litteratursiden.dk i juni og juli.
Oscar K og Teddy Kristiansen: 'Gensyn med Heisenberg'
Eller"Der findes forklaringer, der gensidigt udelukker hinanden, men begge er nødvendige for en fuldstændig forståelse."
Sådan lyder det i det fiktive forord til 'Gensyn med Heisenberg', underskrevet af ingen ringere end Niels Bohr. Og videnskaben og filosofien er også et gennemgribende tema i 'Gensyn med Heisenberg', der dog ikke er en helt almindelig roman.
En grafisk roman
'Eller gensyn med Heisenberg' er en graphic novel; en illustreret roman, der jf. titlen kredser om Heisenbergs ubestemthedsprincip - som er det, der fremgår af formlen i titlens første del. Et princip, der handler om en fundamental egenskab ved naturen, nemlig at det måltes væsen - stof eller energi - afhænger af selve måleudstyret. Dermed er der fundamentale grænser for, hvor præcise målinger, det er muligt at opnå på samme tid.
Med andre ord: i 'Eller gensyn med Heisenberg' er det tilfældet der råder, og ord og illustrationer vikler sig ind i hinanden i et univers, hvor tid, sted og begivenheder ligger redt, som var de proppet ned i en pose og rystet rundt for at lande som blæk og penselstrøg på bogens blanke sider i tilfældig orden. Der er ingen lineær fortælling, ingen årsagssammenhænge - ved første øjekast.
11 tidszoner og komplicerede relationer
For fortællinger er der nu alligevel i 'Gensyn med Heisenberg'. De ofte dystre illustrationer er både med til at understøtte og skabe kontraster i de krydsende fortællinger, der tager deres udgangspunkt på øen Presenca sydvest for Azorerne - en ø, der har 11 tidszoner, og hvis økonomi der bygger på lotterier.
Her møder vi landmåleren og forfatteren der spiller skak - og alle de kvinder, forfatteren har et forhold til. Vi møder en dreng med en ravn på skulderen, en knægt med hareskår, den letlevende kosmopolit Ulrika Von Kühn, - og mange andre personer med mere eller mindre usunde og komplicerede relationer til hinanden.
En hjertelig modtagelse
Forfatterne bag 'Gensyn med Heisenberg' er Oscar K og Teddy Kristiansen, der begge tidligere har eksperimenteret med romanen som genre og fysisk form.
'Gensyn med Heisenberg' udkom i september 2010 og har siden udgivelsen modtaget fine anmeldelser - blandt andet i Politiken, hvor anmelderen Søren Vinterberg kvitterede med 6 hjerter og ordene "Gensyn med Heisenberg læser man i en berusende tilstand af vedvarende svimmelhed - hvor er mit fodfæste?"
2010.12.12
Politikens anmeldelere guider til de hårde bogpakke:
Oscar K. (tekst) og Teddy Kristiansen (tegning): Gensyn med Heisenberg. Fahrenheit, 152 sider, 199,50 kr.
Seks hjerter!
Årets kvantespring i udviklingen af graphic novels: en billedfortælling i flere tekst- og billedspor – ligesom Bohrs komplementaritetsprincip. Kun læserens svimmelhed er konstant.
Søren Vinterberg
2010.11.04
DET ER STOR KUNST
Af Vibe Kiil i KULTUR
At kalde Eller Gensyn med Heisenberg for et ambitiøst projekt er noget nær en underdrivelse. Det er en svimlende tour de force i et univers, hvor tider, steder og hændelser falder ind over hinanden i tilsyneladende tilfældig rækkefølge. De dukker op og forsvinder; erindres nu, men sker først engang i fremtiden. Det samme gør sig gældende for karaktererne, der ikke blot i kraft af tidsopløsningen dukker op hid og did, men også i deres relationer er filtret ind i hinanden i mere eller mindre usunde og komplicerede forhold. De elsker hinanden og har affærer på kryds og tværs – i et mærkværdigt forsøg på at agere i en eksistens, der er i opløsning.
Handlingen udspiller sig på øen Presenca, der har 11 tidszoner, og hvis økonomi på Borges-agtig vis afhænger af lotterier, der udgør hovedparten af virkeligheden. Men folk vil hellere gå i fængsel, end at betale bøden ved at trække et ulykkesnummer. Vinderne kan ikke få udbetalt deres præmier – virkeligheden vakler. Og Presenca rammes af Rystelsen, hvorefter alt sættes i skred.
Eller Gensyn med Heisenberg er en graphic novel i termens egentligste forstand. Teddy Kristiansens smukke illustrationer bevæger sig ikke udelukkende med teksten. De understøtter og kontrasterer den. De lægger sig smukt bag teksten men lader sig ikke overtage. Langsomt men sikkert bliver også illustrationerne ofre for den eskalerende ophugning og opløsning. Fra fuldfærdige billeder over skitser til smadrede spejlinger – virkeligheden skæres op og stykkes forskudt sammen. Den bliver en forvredet genkendelighed.
Det er eksistensens grundvilkår og mulighed, der sættes på spil. Primært italesat af forfatteren og landmåleren, der diskuterer tilfældighed versus determinisme, mens de gen-genspiller gamle skakpartier. Deres dialog er fastlagt men brydes af forfatteren for at tale om kvinderne. Bruddet med det forventede får dog ikke verden til at eks- eller implodere men giver anledning til et pludseligt nærvær.
Bruddet er lavmælt men mærkbart. Faktisk sigende for hele værket. Det er store spørgsmål og tungtvejende referencer, der udgør fortællingen, men det er ikke med store armbevægelser og højtråbende udmeldinger. Erkendelser, handlinger og overvejelser efterlader dybe spor og får store konsekvenser – og gør herved et ubønhørligt indtryk på læseren – i samme stil som illustrationerne. De er dragende i deres frostbidte, observerende, mennesketomme og menneskefjerne fremstilling af værkets blik. Brydningerne og rystelserne er mærkbare. De rammer grundvolden. De stilles til skue forrest på scenekanten uden at blive udstillet og udbasuneret. Det er stor kunst – både narrativt og ikke mindst visuelt – og en landvinding inden for the graphic novel.
2010.10.19
LYS PÅ OBJEKTET
af Lars Bjerregaard på Blegansigt
”Gensyn med Heisenberg” er en graphic novel, som tegneserier hedder i dag, i Teddy Kristensens streg og med tekst af Oscar K. Den har gået sin sejrsgang på danske litteratur-redaktioner og må have en lysende fremtid som oversat eksportvare.
Og ja, ”Gensyn med Heisenberg” er en fandens lækker udgivelse. Lad dette være understreget med fed streg, lige med det samme. Min svigerfar beskrev sågar bogen som ”appetitlig”, indtil han åbnede den, og rynken mellem hans øjne blev til en dyb fure. Furen er forståelig.
Gensynet med Heisenberg består åbenbart i gensynet med dennes teori om ubestemthedsprincippet. Groft forenklet drejer det sig vist om den fuldstændige objektivitets umulighed; lige meget hvad man undersøger, vil det undersøgte påvirkes af undersøgelsen. Da det undersøgte hos Heisenberg vidst nok var partiklers positioner, drejer det sig med andre ord om kvantefysik.
Det er ikke min stærke side… Jeg var helt sikkert fraværende den tirsdag vi gennemgik kvantefysik i naturfag på Sønderborg Amtsgymnasium. Det betaler jeg så prisen for nu, hvor jeg, efter to gennemlæsninger af ”Gensyn med Heisenberg”, ligner, ikke bare et, men to store spørgsmålstegn.
At omsætte dette, som vistnok også er benævnt Heisenbergs usikkerhedsteorem, til romankunst, er umådelig ambitiøst. Rammen for forsøget, er fortællingers vekslen i tid og sted, om en række meget forskellige karakterer.
Alle karaktererne, så som forfatteren, urmageren, landmåleren, drengen med ravnen på skulderen og den udsvævende Ulrikka von Kühn, møder vi i og omkring en række begivenheder på den fiktive ø, Presenca syd for Acorerne. Alt foregår ganske tilforladeligt, indtil en rystelse rammer øen. Herefter bliver ubestemtheden det eneste livsvilkår for karaktererne og historien.
Igennem værket er drysset enkelte brun-gule sider med Olaf Karason Ljosvikingens fiktive selvbiografi, fra drømmende forældreløs til voksen skjald og digter. Ved første øjekast bryder disse den spinkle narratologi på nærmest uoprettelig vis, men disse sider, står det pludseligt klart, er et enestående argument for kunstens gunstige vilkår i ubestemmeligheden.
Referencer til kvantefysikken og til verdenslitteraturen er talrige, og man sidder med en klar fornemmelse af, hvorfor, at dette nødvendigvis måtte være en graphic novel, frem for en roman; tekst, eller for den sags skyld billede, gør det ikke alene. Tekst er en konstant, det blivende, billedet, betegner her flygtigheden, og komplementere teksten, konstanten. I enkelte tilfælde, paradoksalt nok, ved at angive det stik modsatte billede end teksten fremmaner.
Det er umådeligt interessant, og på trods af hovedpinen, med at finde hovedet og halen i denne vidtrækkende fortælling på så ganske få sider, er den en tredje læsning værd. Hav lyset tændt, have flere lamper tændt, illustrationerne er gråmelerede og mørke, sine steder udflydende og den trykte tekst har det svært på den baggrund. Det er eneste men, ved denne udgivelse, udover at den udstiller min uformåen udi kvantefysikken, det er en graphic novel og jeg savner den håndtegnede tekst. Den trykte tekst er fattig i sin fysik og kommer til kort, trykt på Teddy Kristensen dragende og varierede kunst.
Jeg har ALDRIG læst noget lignende, jeg forstår det ikke helt og jeg ka' li' det... Dette er, med andre ord, en anbefaling.
2010.10.01
Ubestemtheder
Heisenbergs ubestemthedsrelation har navn efter den tyske fysiker Werner Heisenberg og udtrykker et grundlæggende princip inden for kvantemekanikken. På det atomare plan er det aldrig muligt at bestemme både sted og hastighed for en partikel...
Lagt på information.dk 30. september 2010 kl. 14:15. Bragt i den trykte udgave 1. oktober 2010 på side 10 i 2. sektion. Senest opdateret 30. september 2010 kl. 19:49.
Heisenbergs ubestemthedsrelation har navn efter den tyske fysiker Werner Heisenberg og udtrykker et grundlæggende princip inden for kvantemekanikken. På det atomare plan er det aldrig muligt at bestemme både sted og hastighed for en partikel. Jo mere man ved om den ene størrelse, jo mindre vil man nødvendigvis vide om den anden. Dermed er det uforudsigelige og det faktum, at den observerende eller beskrivende altid påvirker objektet for sine studier, også indført som elementer i naturen, og for forfatteren Oscar K. har dette fungeret som udgangspunkt for en vildt flyvende fortælling om den fiktive ø Presença sydvest for Açorerne. »Denne bog er et eksperiment, der beretter om, hvad mennesker har gjort, og hvad de har lært, en efterforskning af sammenhænge mellem årsag og virkning som i bedste fald står med en sproglig begrænsning af, hvad der kan siges,« lyder det i romanens fiktive forord af fysikeren Niels Bohr, og det fungerer som en art programskrift for fortællingens myriade af stemmer. Centreret omkring Forfatteren, Urmageren og Landmåleren følger man en række personer i forskellige optrin indtil det tidspunkt, hvor en rystelse indtræffer på øen. Herefter er alle vante årsagssammenhænge og forhold sat ud af spil, og ubestemtheden bliver for alvor et levevilkår.
»Hvad nu hvis Newton tog fejl med hensyn til årsag og virkning?« lyder det et sted undervejs. »Hvad nu hvis det var ubestemtheden, der gjaldt langt ind i menneskenes væsen og handlinger, og ikke den newtonske lovmæssighed? Hvad er vi så for nogen?«
Noget svar får man aldrig, men mindre kan også gøre det i en roman, der på imponerende vis tager eksperimentet på sig. Mest vellykket når historiens ubestemtheder opnås i et samspil med tegneren Teddy Kristiansens douce illustrationer, der både lægger til og trækker fra i forhold til teksten. Resultatet er blevet en gennemillustreret roman, og selv om man ærgrer sig over, at de to ophavsmænd ikke har taget skridtet fuldt ud og begået en regulær graphic novel, så er det stadig en nydelse at gå på opdagelse i bogens mangestemmige univers.
Gensyn med Heisenberg. Oscar K. & Teddy Kristiansen Fahrenheit. 152 sider, 199,50 kroner.
2010.09.26
Skitse til et mesterværk
af Rasmus Svarre Hansen i Nummer 9
”Gensyn med Heisenberg” af Oskar K. og Teddy Kristiansen.
”Gensyn med Heisenberg” er en kreativ kraftpræstation, men den visuelle del af projektet når ikke rigtigt ud over scenekanten.
Det var med høje forventninger, at jeg modtag den grafiske roman ”Gensyn med Heisenberg” til anmeldelse. Bogen er skrevet af Oscar K. – et pseudonym for forfatteren Ole Dalgaard – og tegnet af Teddy Kristiansen, der vel er det tætteste på en verdenskendt tegneserietegner, vi i Danmark kommer. Men jeg blev lidt skuffet.
Bogens udgangspunkt er en kunstnerisk bearbejdelse af Werner Heisenbergs kvantefysik, nærmere bestemt hans teori om ubestemthedsprincippet. Oskar K. forklarer princippet kort med ordene: ”man kan ikke vide præcist hvor en partikel er, og hvor hurtigt den bevæger sig”. Hvis man forsøger at bestemme en partikels position, vil man ændre på dens hastighed, og vice versa. Fuldstændig objektivitet er derfor ikke mulig, da videnskabsmanden altid vil påvirke, det han undersøger. Det har samtidig en række konsekvenser for vores forståelse af tid og rum, årsag og virkning, som jeg blankt vil erkende, at jeg stadig prøver at forstå efter min anden gennemlæsning.
Kvantefysikken puttes i den kreative gryde sammen med en historie om en forfatters 60 års fødselsdag og et væld af referencer til litteraturhistorie og sprogvidenskab. I korte prosastykker glider vi ind og ud af en lang række personer, der samtidig glider frem og tilbage mellem deres fortid, nutid og fremtid. Teksten er denne billedbogs stærkeste kort. Særligt sidehistorien om digteren Olaf Kàrason, fik mig til at tænke, at dette er noget af det bedste danske litteratur, jeg har læst i lang tid. Der er tale om en gennemført nordisk sprogtone – som om Knut Hamsun skrev et værk efter en samtale med Niels Bohr.
Desværre kan man ikke sige det samme om illustrationerne, og det gør ondt, da jeg er gammel fan af Teddy Kristiansen. Selve bogens layout er rigtig flot, og der er egentlig heller ikke noget i vejen med illustrationerne separat. Men under læsningen slår det én, at værket sagtens kunne have undværet dem. Illustrationerne føjer ikke noget nyt til historien, de visualiserer blot det, der allerede siges så glimrende af teksten. Jeg kunne f.eks. godt have tænkt mig at se nogle af de mange historier fortalt som tegneseriesekvenser – altså en større variation i det visuelle arbejde, som man f.eks. ser det i forfatteren David Almonds samarbejde med Dave Mckean.
Hænderne i vejret for det ambitiøse projekt, hvis type bestemt ikke er overrepræsenteret på det danske bogmarked. Men trods min begejstring for konceptet, mener jeg, at værket mere ligner en skitse end et fuldendt mesterværk – om end en ’skitse’, det kræver tid og fordybelse at studere.
2010.09.21
Roman med umulig titel er svimlende fantastisk - 6 hjerter i Politiken
Grafisk roman er et af de mest ambitiøse litterære eksperimenter i Danmark i årevis.
Af Søren Vinterberg
I dag tager både romankunsten og tegneserien et syvmileskridt fremad i Danmark.
Nemlig med bogen med den umulige (formel) titel, som ses i begyndelsen af artiklen – prøv selv at finde tasterne til de tegn på din computer, når du vil bestille bogen online, eller forestil dig bibliotekarens bøvl med at få den anbragt alfabetisk!
Der er ingen anden udvej end at indregistrere den under sin »eller«-titel: ’Gensyn med Heisenberg’.
En grafisk roman? Ja, grafisk er den da i dén grad, hver side har sit eget billedudtryk. Og roman? Ja, mon ikke, når nu der næppe er en side uden tekst, men hele sider fyldt med tekst, om end teksten så er lagt på en farveflade, under et mønster af splintret glas eller i et billedfelt af kosmologiske kortslutningsgnister ...
Forord af Niels Bohr
’Gensyn med Heisenberg’ er et af de mest ambitiøse litterære eksperimenter i årevis på det danske bogmarked. Rimeligvis med (fiktivt) forord af ingen ringere end Niels Bohr: »Der findes forklaringer, der gensidigt udelukker hinanden, men begge er nødvendige for en fuldstændig forståelse«.
Komplementariteten, der hænger uløseligt sammen med Heisenbergs usikkerhedsteorem om, at det måltes væsen – stof eller energi – populært sagt afhænger af måleinstrumentet.
Hvordan omsætter man de erkendelser til billedfortælling?
Drengen med ravnen på skulderen
Her sker det ved to grundgreb: For det første veksler flere fortællinger og krydser hinanden, hver med sit særlige grafiske udtryk.
Forfatteren og landmåleren spiller skak – for »det er metafysisk fusk at ville gøre tilfældet til skæbne ... skæbne er snarere en enhed af nødvendighed og frihed«, men især forfatteren har samtidig forhold til en række kvinder. En af dem er Louisa Brik, søster til Lilja, der elsker forfatteren langt højere, men fjernere, og begge søstre til urmager Brik, der er gift med selvudslettende Estella, men kun begærer sin førstnævnte søster.
Den promiskuøse verdensborger Ulrika von Kühn kredser også i dette planetsystem.
Alle bor de – ligesom drengen med ravnen på skulderen, knægten med hareskåret og statssekretærens datter Rósemarie i underkjolen – på øen Presenca sydvest for Azorerne.
Undtagen den islandske skjald Olaf Kárason Ljósvikingen, hvis biografi er lagt som gulnede løsblade ind mellem de begivenhederne på den sydatlantiske lokalitet, hvis navn jo betyder Tilstedeværelse, Eksistens - men hvis hovedstad hedder Ekbatana. Foruden Claussens digt refererer teksten frit til alt fra Shakespeare til den teoretiske fysik.
Det uudsigelige udsagt
For det andet er tekst og billede hver for sig utilstrækkelige til at fatte fortællingerne, billederne noget supplerende, måske modsat, af teksten: Teksten sender f.eks. en række personer op og ned ad en hoteltrappe, men billedet viser kun den tomme trappe i snevejr: Trappens konstans over for menneskelivenes flygtighed?
Ja, men også den mulighed, at det hele kun findes i et menneskes tanker nedfældet på papir – altså bevidstheden som eneste konstans. Fortabelsen er hele tiden til stede, antydet og virkeliggjort i personernes forløb såvel som i (typo)grafikken: Teksten svinder bort som tegningernes disede gråtoner mod slutningen.
Hvis kunstens største ambition er at indkredse det uudsigelige og fastholde det flygtige øjeblik, hvor det individuelle smelter sammen med altet, fuldbyrdelsen med fortabelsen – og dét er jo ambitionen, selv om det lyder noget opstyltet i denne form! – ja, så forklarer det også, hvorfor kunsten er en kilde til vedvarende energi: Ambitionen er umulig at opfylde.
Når oplevelsen fastholdes materielt som tekst, billede, lyd eller et møde mellem de dele, er flygtigheden netop fastlåst i form, det uudsigelige udsagt.
Kompetente ophavsmænd
Men man kan komme tæt på. Vel også endnu tættere end ’Gensyn med Heisenberg’, for kunsten stræber jo videre. Men kun at kalde dette bud for en »perspektivrig fornyelse« i den retning er snarere årets underdrivelse.
Ophavsmændene har alle forudsætninger for dette spring ud i verdensrummet mellem tekst og billeder: Oscar K (alias Ole Dalgaard) står med sin frenetiske flid senest bl.a. bag teksten til Dansklærerforeningens nye klassikergendigtninger (’Hamlet’, ’Candide’ m.fl. med illustrationer af Dorte Karrebæk) og graphic novel-serien om ’Lille Miss Nobody’ (tegnet af Rasmus Bregnhøi).
LÆS ARTIKEL Forfatteren Oscar K. har et særligt talent
Mens Teddy Kristiansen bl.a. i 2005 blev Eisner-prisbelønnet for ’It’s a bird’ (med tekst af Steven T. Seagle) og i 2008 udgav den raffinerede og meget smukke billedfortælling ’Den røde dagbog’, i sig selv en roman i albumformat.
LÆS ARTIKEL En prisbelønnet lokumsidé
’Gensyn med Heisenberg’ læser man i en berusende tilstand af vedvarende svimmelhed – hvor er mit fodfæste?
