Lektørudtalelse
40 års lykkelig ensomhed
Gudrun Bentzon er 86 år og har i 40 år boet i selvvalgt, lykkelig ensomhed i et lille hvidt hus på Korsika. I bogens første halvdel beskriver hun sit liv og sine livserfaringer gennem digtenes sproglige og indholdsmæssige udsagn.
I den sidste halvdel af bogen fortæller hun om sine afgørende valg og sit gode, men også barske liv i et interview med Oscar K. Efter to skilsmisser, hvor den sidste var fra komponisten Niels Viggo Bentzon, med hvem hun havde et kærlighedsfyldt ægteskab, valgte hun at rejse væk for at bosætte sig alene i et sydeuropæisk land. Digtene beskriver i intense naturbilleder kvaliteten af de oplevelser hendes liv rummer, fordi hun har bosat sig midt i naturen.
Hendes selvvalgte ensomhed, som hun aldrig har fortrudt, sættes i forhold til hendes tidligere liv i fællesskab med venner og ægtemænd med ordene: "Jeg faldt i malstrømmen/og levede der/smerten var så dyb/at jeg forvekslede den med lykke..." G.B. formulerer i sine smukke digte på pæn og udramatisk vis sin livsfilosofi i en stemning af alvor, tænksomhed, ydmyghed og ansvarlighed overfor livets betingelser af godt og ondt. Hun udtrykker det direkte i et af de sidste digte: "..skønhed er ikke forgæves/det er en gave som alle kan få/hvis man lærer at bukke sit hoved/og takke fordi man er til"
Lektør: Kirsten Katholm
