MIN FAMILIE
Af Grith Lygum
Kom med til fødselsdag i Oscar Ks Min familie. Oscar fylder otte år og har fået en mundharmonika. Han tager også billeder af sin familie og forklarer hvem de hver især er, det tager lang tid og er omstændigt, for Oscars familie er noget for sig.
I Min familie fortæller Oscar K. historien og Dorte Karrebæk har lavet de sjove og ret specielle tegninger, af en sjov og ret speciel familie. Oscar fylder otte år, han er en hund og præsenterer os for sin store hundefamilie. Det er ikke en helt almindelig familie, de har giftet sig på kryds og tværs som det jo er i dagens Danmark. Der er røget personer, eller rettere hunde, ind og ud af familien. De har hver især deres tilknytning og historie, og med galgenhumor og temmelig meget skørhed skildres familie så side for side.
Der er for eksempel Carl Emil der er vagthund, han er Oscars far og går med briller. Så er der de to Jens´er, den ene er Oscars lillebror og den anden er hundehandlerens søn Jens, han pakkede tandbørsten og flyttede ind hos Oscar. Hunden med fletningerne er Oscars storesøster, hun har en anden far, hvilket Oscars far er ret sur over! Vagn, den anden far, er vagthund og sejler på verdens have og skriver postkort hjem. Så er der Oscars farfar, Johannes, han var engang fårehund. Oscars farmor der var gårdhund, hed Ellen og strikkede så smukt, er der ikke. Hun døde sidste sommer, bedstefar får tårer i øjnene når han tænker på hende. Så er der Olga der ikke er tante men bliver kaldt det, hun henter mad til bedstefar i Brugsen. Og så videre og så videre. Oscar selv ser vi først til slut, ham har de nemlig låst inde i skabet fordi han spillede på sin nye mundharmonika.
Historien om Oscar er sjov og særdeles underholdende. Skildringen af denne ret usædvanlige familie er herlig og man er godt underholdt hele vejen igennem bogen. Tegningerne af Dorte Karrebæk passer fantastisk til Oscar K.s historie, også de er lidt skæve og vinklede. Det går godt hånd i hånd.
4 ud af 6 bogorme. For en virkelig sjov historie med lige så skægge tegninger. Jeg kunne godt ønske at historien var lidt længere, den slutter lige som det bliver rigtig sjovt, derfor mangler der to bogorme. Ellers er det en rigtig dejlig børnebilledbog. Samarbejdet mellem Oscar K. og Dorte Karrebæk måtte rigtig gerne resultere i flere dejlige børnebilledbøger, jo tak, men længere tak.
Karrebæk har altid været god til hunde. Oscar K. er selv en hund. Sammen lunter de rundt i stuerne og siger vov. Hvor er det godt! Og kært og klogt.
Hedt hundeliv Atter et storslået samarbejde mellem menneske og hund
Steffen Larsen, Politiken
Alle har en stamtavle. Nogle har flere. Dette gælder især i hundekredse.
Oscar K. er sådan én. Altså en hund med en broget oprindelse af rundkørsler og krogen foran bageren.
Det fremgår tydeligt af familieopstillingen, som Dorte Karrebæk venligst har tegnet. Her står både nær og fjern. Men ikke fødselsdagsbarnet selv.
Oscar K. er låst inde i skabet uden den mundharmonika, han fik i gave. Kødbenene ligger endnu med sløjfe om på fødselsdagsbordet.
Beslægtede (hunde)sjæle
Tegneren Dorte Karrebæk og Ole Dalsgaards hund Oscar K. har tidligere arbejdet sammen. De forstår hinanden.
Bogen om 'Min familie' er et hjertenskært samarbejde mellem to beslægtede (hunde)sjæle, der synes, det er sjovt, at Oscar K.s bedstefar hedder Johannes og var fårehyrdehund.
Farmor, der er død, var en gårdhund, som strikkede tophuer med kvast.
Sådan bliver hele familien gennemgået i bogen ud fra det store billede af slægt og ikkeslægt, som indleder løjerne.
Kært og klogt
Det er en udgivelse, som boltrer sig netop imellem mundharmonika og kvast! På den ene side er det en fredsforstyrrer, som bringer uorden i den almindelige tankegang.
På den anden side emmer opstillingen og historierne af normaldansk hygge og kaffebord. Det går hedt for sig i hundekredse, hvor hjælpsomhed og sidespring florerer side om side. Eneste barn i billedet hedder Jens. Han er opkaldt efter hunden Jens.
Dorte Karrebæk har altid været god til hunde. Oscar K. er selv en hund. Sammen lunter de rundt i stuerne og siger vov. Hvor er det godt! Og kært og klogt. Men hvor gammel blev Oscar K. egentlig?
Min familie
af Tina Mikkelsen
Juni 2005
MIN FAMILIE er en lille, unik suppeterning af en bog med essens af skælmsk humor. Oscar er hvalpen j en vind og skæv forsamling af familiære gadekryds (opretgående hunde med tøj på), og hvad stiller man lige op, når alle hundehovederne kommer til fødselsdagsselskab og forærer en en mundharmonika?
Komisk, skønt skævt og rablende rammende udleverer Oscar familiens pinligste fOrhold; hvem der har et godt øje til hvem, halvsøskende, efterladte, utroskaber og nye bekendtskaber, og det lykkes helt genialt for forfatteren Oscar K. at skrive hjerte og smerte ind i familien Hundeliv. Ikke småting man skal høre. Men sikkert heller ikke usandsynligheder i virkelige børns hverdag.
På side 1 introduceres familiefotoet: "far og mor og bedstefar og morfar og mormor og onkler og tanter, mostre og fastre og os unger og Karen og Knud og de andre og en dreng, der hedder Jens. Et storartet udgangspunkt at vende tilbage til igen og igen, når man som læser bliver forvirret over hvem-er-hvem, når først introduktionen tager fart.
Oscar er dog den heldige hund at have sin helt egen mor og far. Til gengæld må han holde styr på, at søster Elses far "var kæreste med min mor, før hun blev gift med min far" og at Kaj er "min fars første kones ældste søn." Et regnskab, som kræver højere grad af matematisk fo_else og giver et stamtræ, som siger spar-to! Bare ærgerligt; når ens voksne skifter partner, som man selv skifter underbukser.
Den sprudlende tekst spiller sammen med hylende herlige illustrationer af Dorte Karrebæk. Hver enkelt familiemedlems problem tegnes på komet. Med et glimt i stregen. Og stor, stor sans for karakteregenskaber hos alle fra fræk slagterhund til følsom puddel. .
Til slut viser det sig for resten, at Oscar ikke selv er med på familiefotoet. Det var vist noget med den der mundharmonika ...
LEKTØRUDTALELSE
Pludselig lød der fnisen fra sofaen, hvor husets 13-årige havde fået fingre i denne lille billedbog, og så gik det op for mig, at forlaget har ganske ret, når de skriver, at bogen er for alle aldre, for jeg synes faktisk også selv, at den er sjov. Familier er ikke, hvad de har været, viser Oskar og Dorte med efternavnene K i dette bittersøde og underfundige familieportræt, som er taget i en rodet og sammenbragt familie i anledning af den yngstes fødselsdag.
Han er nu ikke selv med på billedet, for han sidder i skabet, fordi han spillede på sin mundharmonika. Men alle de andre er der. Onkler, tanter, bedsteforældre og diverse bonusmedlemmer. Alle har en historie, gifte og skilte igen, enker og enkemænd, nogle er alene med underlige hobbies, og andre har en elsker. Så er der også Adolf og Birgitte, som ikke har talt sammen, siden Adolf kom to dage for sent til juleaften! Hov, glemte jeg at fortælle, at de alle sammen er hunde? Og det gør bestemt ikke bogen mindre morsom. Dorte K spiller fint op til teksten med sine charmerende og ironiske billeder af den krøllede pudelmor eller strejferen Knud som har poten om mormor. Det hele får lige et ekstra twist i hendes hånd.
Læs den for dit fireårige papbarn!
Et Hundeliv
Af Edith Rasmussen
Dorte Karrebæk har begået en billedbog for voksne. Ja, man kan godt læse den for sine børn, og hvis de har en udviklet sans for humor, vil de grine højt af de voksnes hundeliv. Med udgangspunkt i Oscar K's otte-års fødselsdag oprulles et familiesceneri, som på glimrende vis afspejler samfundet. Med gadekryds og sidespring, troløshed og appetit på livet. Og med ordknaphedens logik. Eks.: »For fire år siden kom Adolf to dage for sent til juleaften. Siden har moster ikke talt til ham, men ellers har de det godt.« Om Oskar K er forfatter eller bare med i bogen, ved jeg ikke. Men god er den.
"Min familie" af Oskar K og Dorte K. Udgivet på forlaget alma. Pris 209 kr
Jyllandsposten den 10. november 2004
