DE FORUNDERLIGE HISTORIER OM AMAIA OG GUSTAVO
2017.09.21
IBBYs Honourliste 2018
Honourlisten er en af det internationale IBBYs vigtigste aktiviteter. IBBYs honourlist giver et enestående overblik over verdens børnelitteratur. Hvert andet år indstiller de nationale IBBY-sektioner en forfatter, en illustrator og en oversætter til Honourlisten. Honourlisten bliver præsenteret på IBBYs internationale konference, på bogmessen i Bologna og i udstillinger verden over.
Selskabet for Børnelitteratur, IBBY, Danmark indstillet Ana Sofía Pasqual Pape og Oscar K. til Honourlisten 2018 i kategorien oversættere for:
De forunderlige bøger om Amaia og Gustau
af J.L. Badal.
Jensen & Dalgaard 2017
2017.08.26
Anmeldelse af et værk, der tryllebinder - I børnelitteraturens verden udgives der ind imellem en meget stor roman, eller en meget stor og dyb roman, eller måske endda en meget stor, dyb og vidunderlig roman.
Nydelse for både børn og voksne
Børn & Bøgers journalist og anmelder Kent Poulsen har fundet og anmelder her et værk, som er en gigantisk hyldest til og også en dedikation til og en ydmyghed over for verdenskulturen, samt hilsner til denne skrivende verdens fineste karakterer.
I børnelitteraturens verden udgives der ind imellem en meget stor roman, eller en meget stor og dyb roman, eller måske endda en meget stor, dyb og vidunderlig roman.
Det er sådan en - der her er tale om, når man går i gang med De forunderlige bøger om Amaia og Gustav, skrevet af den spanske, mere præcist den catalanske, forfatter J.L. Badal, professor i sprog og litteratur.
Det er en fuldfed roman på ikke mindre end knap 500 sider, og fra starten er det hurtigt klart, at det ikke bliver én side for meget, man gribes og tryllebindes til denne romans vidunderlige univers eller snarere universer - for sådan er det!
Så det er stort det her, og stor børnekunst karakteriserer sig ofte ved, at det bliver en nydelse for både voksne og børn, f.eks. også ved den gode fælles oplæsning, som den prægtige roman vil være velegnet til. Men til romanen.
Det umulige er muligt
Det er en fortælling, der som antydet foroven består af flere bøger - faktisk tre. Den første Bog begynder sådan her: Der var engang to søskende, en bjørn, et vidunderligt træ og en dreng, der var lavet af yoghurt. Det er ikke så længe siden, og skete heller ikke så langt herfra.
Den anden Bog gentager ovennævnte, indledende citat og fortsætter: Men livet er ofte mere omskifteligt end historierne. Og de to søskende var kun lige begyndt at opdage alle de historier, der ventede dem i livet.
Den tredje Bog gentager atter indledningen for at fortsætte således: Det var begyndelsen på et vidunderligt eventyr. De to søskende blev venner med et træ, som de kaldte bedstefar Eg, og som i alle henseender var usædvanligt.
Sproget, tonen og stilen er allerede lagt tilrette og mærkbar, vi er i en eventyrlig fantasiverden, så stor, at den er svær at beskrive. Wonderland og Narnia in spe!
Man bliver lige så elegant hvirvlet ind i dette næsten surrealistiske univers, hvor det umulige er muligt! Her er natten mørkere end natten uden stjerner, og afskyelige væsner er så store, at de kan støde hovedet ind i et fly - og hvor yoghurtdrengen og vaniljepigen naturligvis findes!
To verdener
Vi er i selskab med søskendeparret Amaia (Maia) og Gustau (Tau), som bor i en lille landsby i et på mange måder imponerende hus, for det indeholder så meget. De ofte fraværende forældre betyder, at Maia og Tau ofte er sammen med Bedstefar Drus, som bebor loftsrummet med tusinde af fantastiske ting og måske vigtigst - mængder af forunderlige bøger.
Vis er han med store, fantastiske og usandsynlige historier og eventyr. Ham elsker de! Han er den, der kan hjælpe dem med det, de mister og har mistet - og skoven og ikke mindst brønden derude er vejen til det magiske. I skoven er giganten over alle Bedstefar Eg, verdens største og ældste og overgår alt i tid og rum - også han hjælper de to.
Tiden går ikke her som der, siger han på et tidspunkt til dem. Vi er i to verdner! Og der er nok at tage vare på, Kævlen Evigild; en gloende uslukkelig brændeknude, som har været tændt siden ordenes opståen - en gammel kone, der æder alt - ALT - selv børnenes ord!
Ja, netop ord; og ord er der nok af - og lad mig slå fast, det er sprogligt set de mest fantasifulde sætninger, som sprogligt bare bliver ved med at udvikle sig smukt. Et par eksempler:
I det skjulte
Ude i skoven bliver børnene budt på te, ikke almindelig te, men Camellia Bonda-te, som har nøjagtig samme smag som vores ønsker, hver dag, på et hvilket som helst tidspunkt, altid. Eller da Kaptajn Scott ånder ud, da viste hans frosne drøm sig for ham som mejslet i is. Et storslået palads og i dets indre, en sød lille pige af vaniljeis fra top til tå.
Eller denne smukke elskovsscene; det var deres sidste nat sammen………… Kulden generede dem ikke, for de brændte indvendigt. De kærtegnede hinanden fra den yderste hårspids til den inderste fold i huden med en sådan ømhed, at deres øjne udsendte et sært rosenfarvet lys, der hang i luften, til det til sidst forsvandt ud ad vinduet. Uden at vide det undfangede de et barn.
Bedstefar Eg taler også om kærligheden, som han altid har følt for Den Gamle Fru Steneg, med hvem han havde samtaler, der trak flere år ud, uden at de behøvede at sige et ord. Men skal være et træ for at forstå det.
Og hele tiden skal de to søskende begå sig i det skjulte, behændigt, mellem hjem og brønd og skov og det usandsynlige sanselige, og det er svært, og som der så lige pludselig står: Måske havde de endnu ikke læst nok bøger til at kunne løse de vigtige problemer?
Bliver ved og ved
Deres søgen er lang og udfordringerne og møderne næsten ubegribelige. Som da de møder Kafka-insektet, og jo, det ligner ham - Kafka - Det er sammenfald som disse, der gør, at Universet er så overraskende.
Og det bare fortsætter - nu med verdens smukkeste sangstemmer i Firenze - Vincenzo og Vincenza, som kæmper mod den onde og magtsyge Kardinal Rocaglio - som alene kunne udøve magt ved at trække vejret - fuglen Anlana med en vinge af egeblade, og så lige en omvej til Norge og laksen i Smølen.
Og kæmpeskildpadden Chelonia, der låner sit hjerte ud, Dragernes rige, hvor de støttes af Dragernes Prins i at finde den rigtige medicin til Bestefar Drus, de allestedsnærværende bjørne Humbertus og Martin.
Der er historien og mødet med Ahab, der besejrer sandstendragen og vinder Aias økse og bebuder det vigtige i, at børn kan læse frem for krigskunst, og intet er for langt væk, end ikke månen.
Børnene hører om drengen, der ikke ældes Gilgamesh, hvis visdom voksede dag for dag, og Bedstefar Eg med de beboelige kamre, hvor de alle samles - og det forsætter og forsætter og forsætter.
Overvældende stort skrevet
Det ender med det gigantiske og drabelige slag mod hertugen af Amorpha og til slut jo blot duellen med døden, den Store Fortæller og Evigild med Bedstefars Egs stemme - bedstefaderens død! Det vidste Maia og Tau alt om, da de vendte tilbage til verden, forældrene.
Sådan måtte det ende - for dette værk er en gigantisk hyldest til og også en dedikation til og en ydmyghed over for verdenskulturen, samt hilsner til denne skrivende verdens fineste karakterer og fortællinger; Cervantes, Homer, Kafka, Shakespeare, nordisk mytologi, islandske sagaer, Moby Dick og uendelig mange flere.
Det er så overvældende stort tænkt og skrevet, at det næsten er uforståeligt, men smukt er det.
På bogens bagside står der således:
Dette er ikke kun en bog.
Det er en hel verden.
Som vil ændre din for evigt.
Og det kan der være noget om!
Til slut blot dette: I Marokko, i ørkenbyen Marrakesh på den verdensberømte plads Djema al-Fna, sidder historiefortællerne, når mørket sænker sig - som de har siddet i århundrede - og her fortælles de overleverede og mest fantastiske, fantasifulde og dagslange historier til et måbende og intenst lyttende folk. Dem, tænker jeg, J.L. Badal er i familie med!
2017.04.15
Sprogeventyr. Det vrimler med sære skabninger og vilde historier i De forunderlige bøger om Amaia og Gustau. Her er det vigtigste ikke, om man vinder, men at man kæmper for at vinde.
Hold da helt op, hvor blev jeg overrasket, mæt og forpustet af J.L. Badals mærkelige bog, skriver Damian Arguimbau under overskriften "Dreng af yoghurt, pige af vaniljeis" i sin anmeldelse i Weekendavisen. Der strømmer ord og billeder ud af siderne i en grad, så man efterlades i en tilstand af konstant undren.
På overfladen er De forunderlige bøger om Amaia og Gustau en bog om to søskende, der bor hos deres mor og far og en fortælleglad bedstefar ved navn Drus. Han kender vejen ind til et eventyrland, som går via husets gamle brønd. Mere eventyrlig er den dog ikke, end at man også der kan finde biler, motorsave og asfalterede veje. Men eventyrverdenen rummer blandt meget andet drager, talende bjørne, en dreng, der er lavet af yoghurt, og en pige, der består af vaniljeis.
Historien begynder, da børnene i deres hjemlige skov møder en heks, der spiser alt og også ender med at spise et ord af pigen Amaia, inden det lykkes hende og Gustau at flygte. Nu kan Amaia ikke længere sige ordet »hvid«, og bedstefar Drus sender derfor de to søskende til eventyrlandet via brønden for at tale med den ældgamle og operasyngendebedstefar Eg, som ved næsten alt, hvad der er værd at vide. Måske kan han hjælpe.
Det kan ikke lade sig gøre at læse bogen hurtigt. Hvert eneste væsen, ja, hver eneste ting, man møder i Badals fortælling, har sin egen historie. Og den skal man naturligvis lige have med på vejen. Derfor er der sindssygt meget at kapere undervejs. Historierne er nemlig hverken korte eller særlig logiske. Hvordan får man forklaret en dreng, der består af yoghurt? Eller en kæmpeskildpadde, der bor under isen og låner sit hjerte ud, så bedstefar Egs kæreste kan overleve, mens en violinbygger skaber et nyt mekanisk træhjerte til hende?
Historien består af tre bøger og et mellemspil, hver med en udfordring, som Amaia og Gustau skal klare. Udfordringerne ligner bare slet ikke det, man ellers ser i andrehistorier, hvor to børn, for eksempel i Lewis’ Narniabøger, skal modnes og lære det gode at kende. Næ, hos Badal handler det om fortællingen. Bedstefar Eg (og Drus, for den sags skyld) er de fortællere, der giver verden mening. Derfor handler bogen ikke om sejre, men om kampe.
Hen mod slutningen, hvor børnene skal kæmpe mod den frygtelige hertug af Amorpha, der vil dræbe bedstefar Eg, møder de ormen Estentor. Han har selvfølgelig også en lang forhistorie. Han siger til dem: »Det vigtigste er, at vi sætter os mod ham. At vi kæmper mod glemslen, mod manglen på hukommelse, mod historiens og fantasiens forsvinden. Om så nederlaget venter os, vil vi vinde. [...] En eller anden vil en dag berette om slaget. Og så vil alt, hvad I ser her, vende tilbage.«
Det sproglige fokus er heldigvis koblet med veltilrettelagt spænding og masser af kampscener. Selvfølgelig er forfatteren sprogforsker, og for voksne vil der være rigtig mange navne, de kan genkende (som Kafka-billen og lærerinden Dickinson), men sproget i bogen er så kraftfuldt, at det lader fortællingen vokse inde i læseren undervejs.
Hatten af for Ana Sofía Pasqual Pape og Oskar K., der har oversat bogen. Det har ikke været en nem opgave. Men bogen giver læseren en virkelig rig oplevelse, hvis man giver sig tid til at nyde den. Og så er det en kanonbog at få læst op, for sikken et tankemylder, bogen skaber!
De forundelige bøger om Amaia og Gustau.
J.L. Badal. Oversat fra catalansk af Ana
Sofía Pasqual Pape og Oskar K. Jensen og
Dalgaard. 484 sider. 398 kr.
2017.04.15
Til Bibliotekaren: Fantastisk fortælling, som helt klar anbefales. Køb den!
skriver lektør Stine Veisegaard om Badals De forunderlige bøger om Amai og Gustau, som er udkommet på Jensen & Dalgaard og oversat af Ana Sofía Pasqual Pape og Oscar K.
Fantastisk roamn med snesevis af uforglemmelige figurer. Spændende fortalt, med lidt uhygge til sidst. Måske man endda må klemme en tåre. Der er masser af hentydninger til de store klassiske fortællinger som Carrolls' "Alice i Eventyrland" og Lewis' "Narnia-fortællinger". Bogen er en tyk moppedreng med et sprog, der kræver en habil læser. Som højtlæsningsbog vil den fungere rigtig godt, og en del voksne vil uden tvivl også nyde fortællingen.
Fantastsik fortælling, som helt klart anbefales. Køb den!
2017.04.10
Fem stjerner til katalanske børneeventyr med referencer til alt fra middelalderlitteratur til Alice i Eventyrland.
På kultur@jfmedier.dk skriver Viola Frøjk bl.a.: I ægte Narnia-stil finder de to søskende Amaia og Gustau en hemmelig indgang til en fortryllet verden på bunden af familiens brønd. Her fortæller Bedstefar Eg og hans venner, Yoghurtdrengen, Vaniliepigen og mange andre, dem eventyr. Mange af hvilke børnene selv bliver en del. Eventyrene har vidt forskellig karakter og trækker tråde gennem litteraturhistorien. En mand er for eksempel så god til at fortælle historier, at han tvinges til at fortælle hver eneste nat, Gustau inficeres med en plet, der gør ham kold og får ham til at glemme dem, han elsker, og børnene må kæmpe mod en frygtelig modstander, der får alting til atforsvinde og blive til ingenting.
"Tusind og én nat", "Snedronningen" og "Den uendelige historie" er kun mine favoritreferencer, men der er mange flere. Bagsideteksten sætter modigt læserens forventninger meget højt. "Dette er ikke kun en bog, det er en hel verden. Som vil ændre din for evigt." Det er lidt for kækt, men også kun lidt. For "De Forunderlige Bøger om Amaia og Gustau" ér en speciel bog, som helt sikkert sætter sig fast hos læseren. Den er gjort op af mange små historier, med de to søskende som holdepunkt. Den kommer
utroligt vidt omkring og er vidunderligt skør og spændende på samme tid.
Dens tosserier minder om Stefano Bennis guddommelige Terra, men den er fortalt for børn og barnlige sjæle. Glimrende godnatlæsning!
2017.04.25
Seks hjerter: Et eventyr om kærligheden til mennesker, natur og kager er et hjertegribende mesterværk
Catalansk eventyrbog er et lille mirakel skriver Steffen Larsen i Politiken
Fantasiens hus har mange boliger. J.L. Badal bor i penthouse-lejligheden.
J.L. Badal: De forunderlige bøger om
Amaia og Gustau. Oversat fra catalansk af
Ana Sofia Pasqual Pape og Oscar K. Jensen &
Dalgaard, 484 sider, 398 kroner.
Da jeg havde læst de første 30 sider, ville jeg ønske, at historien aldrig
holdt op. Det er en mærkelig følelse, når man stadig har 450 sider til gode.
Nu er jeg færdig med J.L. Badals ’De forunderlige bøger om Amaia og Gustau’, og
jeg mener stadig, at den gerne måtte fortsætte i det uendelige lidt endnu, eller
som bogens sidste ord lyder: »Altid«.
J.L. Badal! Hvem er det? Hans fulde navn er Josep Lluis Badal. Han er catalaner
og professor i sprog og litteratur. Hans bog er fra 2014 og er kommer hertil i det,
der for en ikke særlig spanskkyndig ligner en perfekt magisk-solidarisk oversættelse ved Ana Sofia Pasqual Pape og den altid hjælpsomme Oscar K. (alias Ole Dalgaard). Sikke et slid det må have været at oversætte denne moppedreng, for ikke alene er sproget både magtfuldt og poetisk, indholdet kræver også et betingelsesløst kendskab til verdenskulturen og dens myter. Ikke fordi det tynger fremstillingen, men fordi det hører med. Det er historiens åndedrag.
IKKE SIDEN SHAUN Tans ’Udkantsfortællinger’ fra 2010 har vi fået noget så overrumplende ude fra den store verden. Deter ikke nok at sammenligne denne historie om to børn, som for nemheds skyld bliver forkortet til Maia og Tau, med Michael Ende – som også skrev en uendelig historie – eller med vor egen Knud Holten, der desværre skriver alt for lidt. J.L. Badal har begge d’herrers vingefang og smilehuller, men han har også sin egen inderlige alvor, der er i harmoni med den nuværende tidsånd, skønt man i bogen synger opera og reciterer Emily Dickinson. Man falder også ned i jordhuller som Alice, hvor man møder Bedstefar Eg, der har syv hjerter, Vaniljepigen, bjørnen Humbertus, hertugen af Amorpha og indehaveren
af selveste urmyten: drengen Gilgamesh.
Læs hele anmeldelsen på: http://politiken.dk/kultur/art5922871/Et-eventyr-om-k%C3%A6rligheden-til-mennesker-natur-og-kager-er-et-hjertegribende-mesterv%C3%A6rk
