JULIUS FORTÆLLER OM TIGRENE I JUELSMINDE

Af Oscar K.

 

JULIUS FORTÆLLER OM OCTAVIUS

Det er min oldefar. Octavius. Oldemor og han fik en dreng og en pige, men drengen døde. Det var oldefar lidt skuffet over, så da mor fik mig, gik han altid rundt med mig i hånden i haven i Juelsgade. Der var høj hæk omkring og et stort pæretræ. Og under trappen stod en gyngehest, hvor malingen skallede af. Den havde han lavet til drengen, der døde. Når han plantede tomater ud i drivhuset, fik jeg lov at gynge på den.

JULIUS FORTÆLLER OM ALMA

Alma er min oldemor. Hun optrådte i cirkus, da hun mødte oldefar. Tigertæmmeren Brutalis gik rundt og slog dyrene med en sort pisk. Men så kom de til Juelsminde, og da oldefar Octavius så, hvordan Brutalis behandlede oldemor, gik han ind i manegen og pandede ham sådan én på tuden, at han tabte både mund og ører og sin sorte pisk ned i savsmuldet. Og oldemor stak af fra cirkusset og giftede sig med oldefar.

JULIUS FORTÆLLER OM KNUD

Farfar hedder Knud. Han skulle egentlig arve sin fars teglværk, men ville hellere spille klaver. ”Han sidder evig og altid ved det flygel,” sagde farmor. Det var derfor hun flyttede. ”Ja, ja,” sukker farfar, ”så er der da fred i huset. Og jeg kan spise alle de rullepølsemadder med fedt og sky og rå løg, jeg vil.” Farmor hadede lugten af løg. Så det er nok det bedste, at hun flyttede. Og nu spiller farfar løs på sit flygel fra morgen til aften.

JULIUS FORTÆLLER OM SUZANNE

Hende her er min farmor. Suzanne. Hun har røde striber og snakker meget. Men hun hader rå løg og klavermusik. Det elsker min farfar. Så hun ville skilles. Nu har hun fundet en fyr, der hedder Ivan. Han bor i Strandhuse og er cykelrytter og fiser rundt på landevejene og ser smart ud. Det kan farmor godt lide. Så har hun også tid til at lave keramik og gå i Fit & Sund og snakke med veninderne.

JULIUS FORTÆLLER OM IVAN

Ivan er farmors nye mand. Han er fra Strandhuse og har altid elsket cykler. Allerede da han var 2 år, fik han en tre-hjulet, som han drønede rundt i stuerne på. Da han fyldte fem, gav hans bedstefar ham en to-hjulet med et kosteskaft stukket ned bag sadlen, så hans far kunne holde i den, til han lærte at cykle selv. Ivan blev hurtigt skoletræt og pjækkede meget, men han elskede at køre op ad bakken til skolen - især da han fik en cykel med gedebukkestyr og 18 gear. Og ned i byen igen. De allerfleste dage.

JULIUS FORTÆLLER OM THORVALD

Skæve Thorvald, det er min farfar. Han er sjov. En rigtig hjerteknuser. Alle pigerne var vilde med ham, da han var ung. Selvom han giftede sig med Ulla, min mormor, da han blev 18. Fordi hun ventede tante Tut. Og Lily oppe fra Brugsen, hun kan også godt lide Thorvald. Når folk siger, at det nok er ham, der er far til hendes uægte barn, lukker mormor det ene øje og lader, som om hun ikke hører det.

JULIUS FORTÆLLER OM ULLA

Min mormor Ulla er rigtig sød. Hun strikker vinterstrømper og huer og halstørklæder til mig og min lillesøster Julie og min fætter Fupz og kusine Kitty. Når vi besøger hende, bager hun surdejsboller, og så får vi tykt smør på og brombærsyltetøj og varm kakao. Der er mange, der siger, hun er for god af sig, men det er hun ligeglad med, bare hun har sit strikketøj og sin surdej, som står i et sylteglas i køleskabet.

JULIUS FORTÆLLER OM LILY

Lily arbejder i Brugsen. Hun er morfars gamle kæreste og alenemor til en uægte datter, der hedder Henny. Henny er lidt tilbage, men meget sød. Og Lily er lykkelig for hende. ”Du er mit livs lys,” siger hun højt og tænker for sig selv, at det er Thorvald også. Når der er havnefest, passer mormor Henny, og så danser Lily og Thorvald hele natten til Creole Cats og Polles New Orleans Jazzband.

 

 

JULIUS FORTÆLLER OM HENNY

Henny er Lilys datter. Hun har ingen far, men hun kalder morfar Thorvald Onkel. Og han er også glad for hende. Det var ham, der sørgede for, at hun ikke skulle på Sølund, hvor der er andre ligesom hende, der ikke er de skarpeste skeer i skuffen. ”Men du er god til at strikke, ikke?” siger mormor, ”selvom du en gang imellem taber en maske.” Så nikker Henny og griner fjollet og får en bolle med tykt smør og brombærsyltetøj.

 

JULIUS FORTÆLLER OM HEDVIG

Farfar Knud og mormor Suzanne nåede lige at få tre børn, inden mormor skred med en cykelrytter: det var faster Hedvig, farbror Knud og min far. Faster er den ældste. Hun er klaverlærerinde derhjemme i det lille hus i Odelsgade og pebermø, fordi hun ikke nåede at blive gift, før hun blev 30. Det gjorde hun nu heller ikke efter. Men hun kan godt lide børn, så hun fik sig et reagensglasbarn, Duddie, uden at vide hvem donoren var. Dem er der nu ikke så mange af i Juelsminde, så det er nok DD eller Donordiller, som egentlig hedder Dennis.

JULIUS FORTÆLLER OM DD

DD eller Donordiller er helt sort i hovedet og hedder egentlig Dennis. Han er vistnok fra Raarup. Han er repræsentant i dameundertøj og kommer lidt omkring. Og så er han den eneste voksne, der går til klaverspil en gang om ugen hos faster Hedvig. Hun siger, at Dennis har mange talenter. Hver fredag aften præcis klokken lidt i syv rejser han sig fra stambordet i Høllsberg Have, blinker til de andre og siger: ”Så spiller klaveret! Go’ aften, de herrer!” 

JULIUS FORTÆLLER OM DUDDIE

Duddie er faster Hedvigs donorbarn. Hun spiller blokfløjte, men er lidt indadvendt og trist. Mest fordi hun ikke ved, hvem hendes far er. Men også fordi hun var enormt vindøjet og forelskede sig i en fra Jehovas Vidner. Han ville kun gifte sig med hende, hvis hun fik rettet øjnene. Så hun sparede sammen og blev opereret. Men selvom det hjalp lidt, var han allerede blevet træt af hende. Så de blev ikke gift. Derfor går hun rundt og er lidt sørgmodig en gang imellem oppe på kirkegården. Og spiller blokfløjte.

JULIUS FORTÆLLER OM BO

Bo er min fars storebror. Vi kalder ham bare Onkel. Bo har aldrig været gift, men han har en masse børn: Kenneth, Kim og Kalle, Benny, Betty og Brit og Flemming med flyveørerne og et par stykker, han bare betaler til. Og så dem, der er på børnehjem. ”Bo kan ikke holde sjoveren i bukserne,” siger min farmor Suzanne. Så smiler hun, som om hun i virkeligheden er lidt stolt af sin søn og alle de børnebørn.

JULIUS FORTÆLLER OM BOS BØRN

Her er nogle af min onkel Bos mange børn. Det er ikke fordi vi ser så meget til dem. Nogle er på børnehjem, andre bor hos deres mødre, og så er der de løse, som vi ikke kender. De er ikke engang med til fætter og kusinefesten om sommeren, hvor der ellers både er pizzaer, rød sodavand og ballondans. Men én gang om året, tager Bo dem alle sammen med på tur. Så står de på en lang række med madpakker nede ved skuret på rutebilstationen og venter på 105. Og kører over Snaptun til Horsens.

JULIUS FORTÆLLER OM VIGGO & INGEBORG

Min far og mor hedder Viggo & Ingeborg. Og de er vildt barnlige. Altid sammen. Som i al tid. De løber rundt og leger med hinanden, fniser og kysser, så det er helt pinligt. De har ikke meget tid til mig og min lillesøster. ”Men vi elsker jer jo!” siger de og kigger hinanden dybt i øjnene. Bvadr! Vi kan gøre lige, hvad vi vil, stå på hovedet, slå prutter og sige av, for fanden, uden at de siger noget. Fri opdragelse og I-Pad! Sådan er de.

JULIUS FORTÆLLER OM JULIE

Jeg har verdens sødeste lillesøster. Julie. Hende passer jeg på henne på naturlegepladsen, når hun da ikke lige bliver væk. Det gør hun tit. Så skal jeg ud og lede efter hende. Op ad Odelsbjerget, ind i skoven, ud i gitteret mellem legetårnene og ned gennem tarzanbanen. Huuh! Hun er ikke på vippen, i gyngerne eller i koldbøttestængerne. Og heller ikke på karrusellen. Hvor pokker kan hun så være? Måske i legeskibet? Det håber jeg.

 

 

JULIUS FORTÆLLER OM TUT

Mors søster hedder Tut. Tante Tut. Hun var gift med onkel Teddy og fik fætter Fupz med ham. Men så døde Teddy. Han var ellers rar. De havde et gammelt sommerhus ude på Knuden, hvor vi kom, da jeg var lille. Dér regnede det altid, og der var ikke noget at lave. ”Røvkedeligt!” sagde Teddy og smilede. Da han døde, flyttede Tut sammen med en, der hed Willy, og senere med Henry, som havde en datter fra før, der hed Kitty.

JULIUS FORTÆLLER OM HENRY

Henry blev tante Tuts næste rigtige mand, da onkel Teddy var død. Efter Willy Pølsemand. Henry havde også været gift før med én, der hed Helle, og havde Kitty med en anden. Tut og Henry åbnede en gårdbutik ude i As med hjemmelavet marmelade og mormorstrik og boller og små flasker med kryddereddiker og hyldeblomstdrik. Det gik også meget godt, indtil Henry ikke orkede alt det bøvl med kunder, der bare skulle kigge. Så skred Tut og tog Kitty med og flyttede ind hos os et stykke tid.

JULIUS FORTÆLLER OM FUPZ

Fætter Fupz er en sprællemand, siger Tut, en rigtig badutspringer. Han hopper op ad mure, slår kolbøtter på fortovet, parkuorer hen over bænkene foran Kaas & Co og ned på havnen. Han balancerer på rækværk og svinger sig i tove som en anden abekat og falder og skraber huden af knæene. Av! Av! Så mormor Ulla har strikket et par albue- og knæbeskyttere til ham. Og når han alligevel slår sig halvt bevidstløs, giver hun boller med smør og brombærmarmelade.

JULIUS FORTÆLLER OM KITTY

Kitty er Henrys datter af første ægteskab, og Tut er hendes stedmor. Fætter Fups er altså hendes halvbror, så hun er en slags kusine til mig og min søster Julie. Da tante Tut ikke kunne holde Henry ud mere, flyttede hun ind hos os sammen med Kitty. Kitty ville godt lege doktor, når vi var alene hjemme, men så fik Tut arbejde i REMA 1000 og flyttede til Klakring, så var det slut med det.

 

JULIUS FORTÆLLER OM HUMPHRY

”Humphry er en god ven af huset,” siger far og mor, selvom han faktisk kommer fra Glud. Han husker altid Julies og min fødselsdag. Og jul og påske og sådan noget. Han har noget med næsen, Humphry. Det er, som om han altid er forkølet. Sådan lidt snøvlet. Han siger ikke så meget. ”Så virker man meget k’nog,” betroede han mig. Og det er rigtig nok. Bare hold mund og nik, som om du hører efter. Så er den der. Jeg kan rigtig godt lide Humphry.

JULIUS FORTÆLLER OM FIRLINGERNE

Firlingerne fra Juelsminde hedder Kritte, Knirke, Krudt og Knas. De er ret berømte. De vejede ikke mere end 2 kilo hver og måtte blive 4 uger på Sygehuset i Hornsyld, inden de kom hjem. Her ventede journalister og fotografer og fjernsynet for at se vidunderne. Forældrene kunne være blevet rige på at låne firlingerne ud, folk stod nærmest i kø, og der var en cirkusdirektør, der ville give 100.000 for at få lov at vise dem frem i manegen. Men faren sagde nej tak og satte til sidst et skilt op foran huset: ”Adgang forbudt”. 

JULIUS FORTÆLLER OM ENE

Ene er min usynlige ven. Hun er den ensomste tiger i Juelsminde. For det meste holder hun sig for sig selv og vil helst være usynlig. Det var så sørgeligt, og jeg tænkte og tænkte over, hvordan det kunne være anderledes. Så en dag sagde jeg til hende, om hun ville være min usynlige ven. Det ville hun godt. Og nu besøger jeg hende så tit, jeg kan, hvis jeg ellers kan finde hende. Hun er jo usynlig.

JULIUS FORTÆLLER OM OLGA

Olga er mormors søster og mors tante og min og Julies grandtante. Hun er enke efter Olivarius, som var skibsbygger og døde for mange år siden. Olga husker ikke så godt længere, så hun spørger tit, om ham dér, hvad er det nu han hedder, nu render rundt nede på havnen igen. Så siger vi: ”Ja, ja, Oli har travlt med en sejlbåd,” men da har hun allerede glemt, hvad hun spurgte om, og vil en tur på kirkegården med blomster til hans grav.

JULIUS FORTÆLLER OM HELLE

Helle er tynd som et sugerør, en mager cykelhest, siger Henry, som var hendes første og eneste mand. Så havde hun fået nok. Nu lægger hun puslespil og hjælper til i Røde Kors. Dér sætter de pris på hende, ikke som Henry, der aldrig så meget som kom hjem med en buket blomster eller en æske fyldte chokolader til jul eller fødselsdag. Og dem kunne hun ellers sagtens have spist, chokoladerne altså, så åleslank hun er.