Kære Dagbog,i morges vågnede jeg kl. halv fire. Jeg var så glad, for jeg skulle nemlig til Spanien. Jeg blev kørt til banegården af min far, hvor jeg mødtes med vores lærere, Claus og Anne, og mine klassekammerater, som også var spændte.
Da jeg så satte mig ind i toget, brugte jeg det meste af tiden på at høre musik og spise slik og skifte plads over til Kriller og Nho, fordi Peter Busse havde rodet for meget og sad og åd kæmpefrikadeller med åben mund, og det var heller ikke lige ham, jeg ville sidde ved siden af. Vi havde det hyggeligt og snakkede om piger og sport generelt, fordi Claus’ yndlingshold AGF skulle spille i dag. På vejen til København skiftede vi tog, og jeg havde en stor taske med, så det var rigtigt hårdt at bære rundt på den hele tiden, men jeg er jo en stærk fyr, så jeg klarede det.
Da vi skulle flyve, var jeg ret bange, man har jo hørt så meget om kapringer og flystyrt. I kabinen havde jeg det dårligt, men jeg viste det ikke ret meget.
Da vi så landede i Alicante og kom ud af maskinen, følte jeg mig ret sej, for jeg var i det udsøgte land Spanien, og der er jo ikke noget så godt som et varmt land at slappe af i. Solen gjorde mig glad, og det var som en drøm, der endelig gik i opfyldelse.
Da vi nåede frem til Josés hus, hvor vi skulle bo, fik jeg et puf i maven. Det var et af de smukkeste huse, jeg har set, og haven er så plantefuld og frugtbar, at jeg tænkte: ”Hva’ sker der, man?!”. Han har alle de frugter, vi kunne drømme om at have i lille Danmark, og de smagte faktisk godt, selv om de ikke alle sammen var modne.
José åbnede sin gæstfrihed med et stærkt spansk måltid med ost, krydderier og salater, som ikke findes derhjemme. Og så blev vi vist hen til to huse, hvor drengene skulle sove i det ene og pigerne i det andet ...”
I KAPITEL
Claus trak en trøje på.
”Satans til larm!” sagde han og strakte armene. Han var lige faldet i søvn.
Han tændte en cigaretstump og gik udenfor. Han var ved at snuble over den store, sorte hund, som lå uden for hans dør og snorkede, Majakowskij, new foundlænderen.
Natteluften var lun. Fra pigernes sovesal lød der råb og ballade. Han tænkte, om han skulle vække Anne, så hun kunne gå derind, men Anne havde næsten ikke kunnet hænge sammen, da de sagde godnat til hinanden en halv time før. Det havde været en lang dag. Klokken fem i morges på banegården. Turen i tog til Kastrup med en flok søvnige unger og oppakning. Fly til Alicante, og så rodet med at finde minibussen, de havde lejet.
”I gør det ikke!”
Lille Mariams stemme skar som en skærebrænder gennem mørket. Claus skodede cigaretstumpen og åbnede døren til annekset. Luften var fuld af flyvende soveposer, puder og tæpper og skingre hvin, og salen ét virvar af piger og drenge i nattøj, der stormede rundt efter hinanden og væltede omkuld på gulvet. 7.a på lejrskole.
Kriller jagtede Emel og Bela med et sammenrullet håndklæde svingende over hovedet. Dudu sad overskrævs på Joni og pressede en våd svamp ned i munden på ham.
”Lille-Jonis mund er fuld af blo-o ...” gnækkede hun med gravrøst.
”Hallas!” skreg han som en stukken gris med stemmen i overgang.
Hamo, der var ved at stoppe Line på hovedet i en sovepose, opgav og styrtede Joni til hjælp.
Nho fik armene om Jesper, der tæskede løs på Selma med en pude, så hun var ved at græde.
”Slap af! Det er jo kun for sjov, for fanden, Jesper!”
Jesper gav slip på puden.
”Han er fuldkommen sindssyg!” råbte Marie og fik et tæppe i nakken.
”Ej, Mikkel, det’ for barnligt!”
Mikkel standsede midt i en bevægelse, ligesom han skulle til at sprøjte Sprite på Vicky, der var i hvid Chanel t-shirt og lavendel harremsbukser. Flasken brusede op og ud over hans egne pyjamasbukser, så det så ud, som om han havde tisset i dem. Ishak luftkyssede lidt for tæt på Vickys nakke og slap hende. Emilie smilede til Mikkel, og Vicky skrupgrinede.
Henne i et hjørne sad Carsten K. og Store Mariam uden tørklæde og spillede uforstyrret brætspil.
”Hvor er han ulækker, den lille orm!”
Tanja var ved at trække soveposen af Line, men blev væltet af en halvtoppustet luftmadras, som kom flyvende fra no-where.
Pludselig lød der stemmer fra et par højttalere:
”Check it out!”
”Hey Kyu!”
”It's a broke day but everything is ok!”
”It’s ok!”
”I'm up all night, but everything is alright!”
”It’s alright!”
”It's a rough week, and I don't get enough sleep!”
”I can’t sleep!”
”It's a long year pretending I belong here.”
”Belong here ...”
Midt på gulvet stod Arantha helt stille med et fjernt smil, som om ingen puder eller luftmadrasser kunne ramme hende og heller ikke gjorde det, mens Lille Mariam spyttede tandpasta ud i en spand lidt derfra og hvæsede:
”Mashallah ... Jalla!"
”Så stopper I!” råbte Claus.
”I can’t sleep!”
”Klik!”
Der blev fuldstændig ro i pigernes sovesal. Alle så hen på Claus. Et øjeblik. Så sagde Hamo med et skævt smil:
”Underhylere, man! Sejt!”
Alle skreg af grin.
Claus kiggede ned og havde svært ved at holde masken. Han havde i skyndingen glemt at tage bukser på.
”OK!” sagde han. ”Så er det i seng. Og denne her gang skal I sove! Og I skrubber over til jer selv!”
Drengene luskede af én efter én. Carsten K. og Jesper først. Så Ishak og Kriller.
”Du lovede, vi sku’ ud og fiske en nat ...” forsøgte Jesper.
”Ja, men ikke i nat!” sagde Claus. ”Hvor er Peter?”
”I bad!” Kriller fintede sig forbi klasselæreren.
”I bad?!”
”Ja, han er jo en vaskeægte canis aquarius bussomanorius,” sagde Ishak.
”En hva’for én?” Claus kløede sig i nakken.
”En vandhund, der piller bussemænd!” smilede Ishak.
”Han har stået under bruseren i over en time!” grinede Kriller og stæsede over mod drengenes sovesal.
”Be’ ham lige om og stoppe nu!”
”No’en hotte hylere,” sagde Hamo anerkendende, da han gik forbi Claus.
”Kæft, knægt!”
Nho var en af de sidste.
”Du er sur nu, Claus?” Han kiggede usikkert op. ”Det var jo ikke for at vække dig ...”
”Nej, det ved jeg godt,” sagde Claus og gav ham et dask i nakken. ”Skrub så i seng med dig! Og Mikkel, det gælder også dig.”
Mikkel forsøgte at få øjenkontakt med Emilie. Han ville godt lige have sagt godnat til hende.
”Lukker du?!” sagde Claus og begyndte at gå.
”Ja,” sagde Mikkel. ”Jeg kommer nu.”
Den store, sorte hund snorkede højlydt.
”Vi har da ikke vækket Majakowskij,” hviskede Mikkel i mørket. ”Det er en dejlig hund ...”
”Ja, go’nat med dig!” Claus gabte og skrævede over den sorte hund.
Claus lukkede døren efter sig. Mikkel stod lidt i mørket og kiggede op på stjernerne. Luften var klar og rolig. Det havde været en mærkelig dag. I morges havde han sagt farvel til sin far og Sussie på banegården hjemme i Danmark, og nu stod han her i Spanien, fordi han havde vundet stilekonkurrencen om en rejse med hele klassen til den iberiske halvø.
Han havde været sammen med Emilie og de andre hele dagen og hele aftenen. De havde haft det dejligt. Det snurrede i hele kroppen og brændte lidt i øjnene. Det var, som om han kunne se Emilies ansigt, når han lukkede dem. Hun så glad ud. Måske var han virkelig forelsket i hende? Mikkel smilede. Eller måske bare træt?
Strandengen 2A
3170 Juelsminde
kontakt@oscark.dk